Johanna Gabriela af Østrig
Maria Johanna Gabriela af Østrig | |
---|---|
Ærkehertuginde af Østrig | |
Fulde navn | Maria Johanna Gabriela Josepha Antonia |
Hus | Huset Habsburg-Lothringen |
Far | Frans 1. Stefan, Tysk-romersk kejser |
Mor | Maria Theresia af Østrig |
Født | 4. februar 1750 Hofburg, Wien, Østrig |
Død | 23. december 1762 (12 år) Wien, Østrig |
Hvilested | Kejserkrypten, Kapucinerkirken, Wien |
Religion | Romersk-katolsk |
Maria Johanna Gabriela (4. februar 1750–23. december 1762) var en østrigsk ærkehertuginde, der var datter af Maria Theresia af Østrig og den Tysk-romerske kejser Frans 1. Stefan. Hun var lillesøster til kejserne Josef 2. og Leopold 2. og storesøster til dronning Marie Antoinette af Frankrig.
Biografi
Maria Johanna Gabriela blev født den 4. februar 1750 i Hofburg i Wien som den ottende datter og ellevte barn af Maria Theresia af Østrig og den Tysk-romerske kejser Frans 1. Stefan. Hun blev betragtet som særdeles indtagende og godmodig og var derfor populær ved det kejserlige hof og i den store kejserlige familie. Især havde hun et tæt forhold til sin et år yngre søster Ærkehertuginde Maria Josepha, og de to delte børneværelse og barnepige.
Som led i moderens ægteskabspolitik blev Ærkehertuginde Maria Johanna Gabriela forlovet med den senere kong Ferdinand 1. af Begge Sicilier. Hun døde dog inden ægteskabet som følge af et forsøg på inokulation mod kopper den 23. december 1762. Ligesom mange af sine søskende er hun begravet i Maria Theresia-krypten, en del af Kejserkrypten under Kapucinerkirken, Habsburgernes traditionelle gravkirke i Wien.[1] Hendes hjerte blev begravet separat og opbevares i hjertekrypten i Loretokapellet i Augustinerkirken i Wien.
Anetavle
Noter
- ^ "Erzherzogin Johanna Gabriela: Kapuzinergruft - Wien". Kaisergruft. kaisergruft.at. Hentet 6. februar 2024.
Litteratur
- Beutler, Gigi (2001). Die Kaisergruft (tysk). Wien.
- Weissensteiner, Friedrich (1991). Die Töchter Maria Theresias (tysk). Kremayer & Scheriau.
Eksterne Henvisninger
Spire Denne artikel om en kongelig eller fyrstelig person er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at . |