Langbahn Team – Weltmeisterschaft

Jamboree

Verdensjamboree 1998/99 i Chile
Verdensjamboree 9.-17. august 1924 i Ermelunden

Jamboree er et ord, der er opfundet af spejderbevægelsens skaber, Lord Baden-Powell, og kommer efter sigende fra indiansk, hvor det frit oversat betyder "Fredelig kappestrid mellem mange stammer". Ordet anvendes udover blandt spejdere også ved bl.a danse- og musikarrangementer.

Jamboreer er internationale spejderlejre, som afholdes hvert fjerde år. Spejdere fra alle medlemslandene er inviterede.

I Danmark bruger man ordet jamborette om større lokale lejre med gæstende spejdere fra andre lande. Ordet Jamborette er skabt af Jens Hvass, som – udover spejder – var skovrider i Rold Skov, hvor man stadig kan finde en jamborette-plads nær Store Økssø.

I mange lande kalder de deres største nationale lejre for jamborees eller national jamborees for at skelne mellem nationale lejre og de helt store internationale World Scout Jamborees (verdensjamboreer), hvor 30-40.000 spejdere fra hele verden mødes. På en verdensjamboree ligger alle deltagerne i telt, opdelt i de forskellige nationers kontingenter. Hvert lands deltagere betragtes som en trop, der opdeles i patruljer, ganske som i hverdagens spejderbevægelse. Maden laves som regel ligeledes på lejrpladsen. Denne struktur på verdensjamboreerne blev indført på den anden verdensjamboree i 1924. Den blev arrangeret af de danske spejdere og blev afholdt på Ermelunden nord for København.

Tabel over afholdelse af Verdensjamboreen

Hovedartikel: World Scout Jamboree.
År Nummer Sted Deltagere Deltagende lande
1920 1 England 8.000 34
1924 2 Danmark 4.549
1929 3 England 50.000 73
1933 4 Ungarn 25.793
1937 5 Holland 28.750 54
1947 6 Frankrig 24.152 42
1951 7 Østrig 12.884 73
1955 8 Kanada 11.139 71
1957 9 England 30.000 82
1959 10 Filippinerne 12.203 44
1963 11 Grækenland 10.394 89
1967 12 USA 12.011
1971 13 Japan 23.758 87
1975 14 Norge 17.259 91
1983 15 Canada 14.752 97
1987 16 Australien 13.434 98
1991 17 Sydkorea 20.000 135
1995 18 Holland 28.960 166
1998/99 19 Chile 31.000 157
2002/03 20 Thailand 24.000 147
2007 21 England 40.000 158
2011 22 Sverige 40.061 143
2015 23 Japan 33,628 155
2019 24 USA
2023 25 Korea

Danmark var vært for den 2. Verdensjamboree i 1924, som afholdtes på Ermelundsletten ved København.

2007 Jamboree'en fandt sted i Hylands Park i Chelmsford, England. Der var over 40.000 spejdere med. Der var cirka 450 danske spejdere med, fordelt på 9 troppe, med navnene Freja trop, Heimdal trop, Balder trop, Odin trop, Tyr trop, Thor trop, Frej trop, Hugin trop og Mugin trop. Hugin og Munin trop er fra Færøerne og Grønland.

Åbningen af den 21. verdensjamboree i Chelmsford, England
:Image:Opening 21st World Scout Jamboree.jpg
Åbningen af den 21. verdensjamboree i Chelmsford, England

Se også

Eksterne henvisninger