Langbahn Team – Weltmeisterschaft

Irrationale tal

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Irrationale tal

Irrationale tal er i matematikken alle tal der er reelle, men ikke rationale.

De klassiske eksempler er tallet og kvadratroden af to som skrives . Kvadratrod to er lig med

Et irrationalt tal kan være algebraisk eller transcendent. Et transcendent tal kan ikke være rod i et polynomium med rationale koefficienter – de øvrige irrationale tal kaldes algebraiske.

Hvis et tals decimaler er periodiske vil tallet være rationalt. Men at vise et tal der er irrationalt er straks vanskeligere.

Historisk

Det første bevis på eksistensen af irrationelle tal tilskrives normalt en pythagoræer (muligvis Hippasus af Metapontum),[1] som sandsynligvis opdagede dem, mens han identificerede sider af pentagrammet.[2] Det siges, at disciplen Hippasos af Metapontum [3] blev druknet for at have røbet sin opdagelse. [4]

Irrationaliteten af kvadratrod 2

Her følger et bevis på at kvadratrod 2 er et irrationalt tal.[5]

Irrationaliteten bevises ved et modstridsbevis. Det antages, at der findes et rationalt tal , så ; dvs. at der findes tal og (vi kan uden tab af almengyldighed antage, at , da ). Herom kan antages, at brøken er uforkortelig. Det fås altså at: , hvilket vil sige at . Det vil sige at er lige, og det følger, at også er lige. Det betyder, at der findes et helt tal . Indsat i ovenstående ligning fås at , altså og forkortet . På samme måde som før ses, at også må være lige. Da både og er lige, er brøken nødvendigvis forkortelig med 2, hvilket strider mod antagelsen.

Ogilvie Joseph Louis LaGrange har udtrykt et bevis for dette i en enkel sætning: "It () cannot be found in fractions, for if you take a fraction reduced to its lowest terms, the square of that fraction will again be a fraction reduced to its lowest terms and consequently cannot be equal to the whole number 2."

Irrationaliteten af kvadratrod 5

Ved hjælp af et indirekte bevis kan det vises, at kvadratroden af 5 er et irrationalt tal.[5] Man antager, at det er et rationalt tal, så det kan skrives som en uforkortelig brøk: . Dette kan omskrives til: . Brøken var antaget uforkortelig, det vil sige, at p og q's primfaktoropløsning ikke indeholder nogen fælles primtal. og vil derfor have et lige antal primfaktorer, da hvert primtal fra før vil forekomme to gange. Og her opstår modstriden: Ligningen siger, at har én primfaktor (5) mere end , hvilket ikke kan passe, da de begge har et lige antal primfaktorer (jvf: Aritmetikkens fundamentalsætning). Hermed er det vist, at er irrationalt. Dette bevis holder for alle primtal, hvilket betyder, at kvadratrødder af alle primtal er irrationale.

Bog

  • Holth, Klaus m.fl. (1987): Matematik Grundbog 1. Forlaget Trip, Vejle. ISBN 87-88049-18-3

Referencer

  1. ^ Kurt Von Fritz (1945). "The Discovery of Incommensurability by Hippasus of Metapontum". Annals of Mathematics. 46 (2): 242-264. doi:10.2307/1969021. ISSN 0003-486X. JSTOR 1969021. S2CID 126296119.
  2. ^ James R. Choike (1980). "The Pentagram and the Discovery of an Irrational Number". The Two-Year College Mathematics Journal. 11 (5): 312-316. doi:10.2307/3026893. JSTOR 3026893. S2CID 115390951.
  3. ^ https://onlinelibrary.wiley.com/doi/full/10.1002/9781444338386.wbeah21172
  4. ^ Arthur Koestler: The sleepwalkers (s. 40)
  5. ^ a b Holth (1987) s. 21
Spire
Denne artikel om matematik er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at .