Horsens Basketball Club
Horsens BC Vitus Bering Pirates | |||||||||||||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Grundlagt | 1965 | ||||||||||||||||||||
Spillested | Forum Horsens | ||||||||||||||||||||
Cheftræner | Henrik Niebuhr (Horsens Pirates) | ||||||||||||||||||||
Hjemmeside | http://horsensbc.com/ | ||||||||||||||||||||
Spilledragter | |||||||||||||||||||||
| |||||||||||||||||||||
Horsens Basketball Club også kaldet Horsens BC er en dansk basketballklub hjemmehørende i Horsens. Klubben er også tidligere kendt som Vitus Bering Pirates, dameholdets navn. Nu kaldes dameholdet for Horsens Pirates. Klubbens herrehold blev før sæsonen 2007/2008 tvangsnedrykket fra Canal Digital Ligaen, og man valgte herefter kun at satse på dameholdet, som i 2007/2008 spiller i den bedste række, Dameligaen.
Navnet Vitus Bering Pirates henviser kun indirekte til den danske søfarer Vitus Bering, idet uddannelsescenteret Vitus Bering Danmark, som ligger i Horsens, har været hovedsponsor for holdet siden sæsonen 2001/2002.
Klubbens historie
Klubben blev stiftet i 1965 og er den ældste basketballklub i Horsens. I 1978 blev udbryderklubben Horsens IC stiftet, og der har været en del lokal rivalisering siden.
Danmarksmesterskaber til damerne
Horsens BC har satset på eliteafdelingen på både dame- og herresiden. Damerne har de bedste resultater med danmarksmesterskaber i 1986 og 1993 samt sejr i Landspokalturneringen 2007.
Oprykning og tvangsnedrykning på under et år
Herresiden kom i 2005-2007 ud for lidt af en rutchetur. Først vandt holdet i 2005/2006 1. Division efter 20 sejre i 22 kampe og blev efterfølgende af Basketliganævnet godkendt til oprykning til Canal Digital Ligaen efter kriterier, der bygger på både økonomiske og sportslige vurderinger. I sæsonen 2006/2007 havde holdet det svært rent resultatmæssigt og var på vej mod en bundplacering, da liganævnet den 15. marts meddelte, at AaB Basket og Horsens BC ville blive tvangsnedrykket. I AaB tog man meddelelsen til efterretning og droppede elitebasketball som en del af AaB-koncernen. I Horsens BC ankede man afgørelsen, da man ikke kunne forstå, at man med kun otte måneders mellemrum kunne blive vurderet så forskelligt[1]. Da afgørelsen i Danmarks Basketball-Forbunds Ordens- og Amatørudvalg også gik klubben imod, valgte man at droppe yderligere anke (til Danmarks Idræts-Forbunds Ordens- og Amatørudvalg), idet man ikke regnede med at kunne nå at samle et tilstrækkeligt stærkt hold. Konsekvensen blev at klubben droppede at satse på et elitehold på herresiden.
Klubbens resultater
Damer
- 2 DM-guld.
- 1 pokalmesterskab (under navnet Vitus Bering Pirates).
Eksterne henvisninger
- Hjemmeside for Horsens BC og Vitus Bering Pirates Arkiveret 10. marts 2013 hos Wayback Machine
Noter
- ^ http://horsensbc.com/forum/viewtopic.php?p=1546&sid=1f6a2c115bb86fb203aebae0cc72effb (Webside ikke længere tilgængelig) Pressemeddelelse fra Horsens BC 29. maj 2007
Spire |