Heinrich Rudolf Hertz
| Heinrich Rudolf Hertz | |
|---|---|
 | |
| Personlig information | |
| Født | 22. februar 1857 Hamburg, Tyskland |
| Død | 1. januar 1894 (36 år) Bonn, Tyskland |
| Dødsårsag | Sepsis  |
| Gravsted | Friedhof Ohlsdorf |
| Nationalitet |  Tysk |
| Far | Gustav Ferdinand Hertz |
| Ægtefælle | Elisabeth Hertz |
| Børn | Mathilde Carmen Hertz, Johanna Hertz |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Humboldt-Universität zu Berlin (fra 1878), Technische Universität München, Technische Universität Dresden, Ludwig-Maximilians-Universität München, Gelehrtenschule des Johanneums |
| Elev af | Hermann von Helmholtz |
| Medlem af | Maxwellianer, Accademia delle Scienze di Torino (fra 1893), Det Preussiske Videnskabsakademi, Accademia Nazionale dei Lincei |
| Profession | Fysiker og mekaniker |
| Fagområde | Elektromagnetisk bølge, fysik, elektroteknik, akustik |
| Arbejdsgiver | Technische Hochschule Karlsruhe (fra 1885), Bonns Universitet (fra 1889), Christian-Albrechts-Universität (fra 1883) |
| Arbejdssted | Bonn |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Matteucci-medaljen (1888), Rumfordmedaljen (1890), La Cazepris af Académie des sciences (1889), Bressa-prisen (1887) |
| Signatur | |
 | |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Heinrich Rudolf Hertz (født 22. februar 1857 i Hamburg, død 1. januar 1894 i Bonn) var en tysk fysiker. Måleenheden hertz (Hz) for frekvens er opkaldt efter ham. [1]
Hertz var født i en jødisk familie, som konverterede til kristendommen. Hans far var advokat i Hamburg, og hans mor var datter af en læge. I skolen viste han interesse for sprog og naturvidenskab; han studerede senere naturvidenskab. Han var student hos Gustav R. Kirchhoff og Hermann von Helmholtz. I 1880 tog han doktorgraden i 1880, og arbejdede derefter hos Helmholtz, indtil han i 1883 blev lærer i teoretisk fysik ved universitetet i Kiel. Hertz var 1887-88 den første, der frembragte elektromagnetiske bølger (radiobølger) og målte, at de udbredte sig med lysets hastighed; hvilket senere førte til radioteknikkens udvikling. I 1885 blev Hertz professor ved den tekniske højskole i Karlsruhe, [2] hvor Hertz giftede sig med Elisabeth Doll, datter af en matematiker. De fik to døtre, Johanna og Mathilde. Mathilde blev en anerkendt biolog, der forlod Tyskland i 1936. [3]
Som 35-årig blev Hertz alvorligt syg af migræne. Lægerne fik mistanke om en infektion og udførte flere operationer, men Hertz blev stadig dårligere. Nytårsdag 1894 døde han af blodforgiftning. Han er begravet i Hamburg på Ohlsdorf-kirkegården. [4]
I 1930 blev måleenheden hertz vedtaget. I 1960 blev den også anerkendt af General Conference on Weights and Measures.
Hitlers privatsekretær Martin Bormann spurgte en gang Hitler, om man ikke burde gå væk fra betegnelsen hertz, når Hertz var født af jødiske forældre. [5] Det så Hitler dog ingen grund til.
Den norske fysiker Vilhelm Bjerknes var assistent hos Hertz i 1891. [1]
Bibliografi
- Hertz, Heinrich (1894). Prinzipien der Mechanik (tysk). Leipzig: Johann Ambrosius Barth.
- Hertz, Heinrich (1895). Schriften vermischten Inhalts (tysk). Leipzig: Johann Ambrosius Barth.
Schriften vermischten Inhalts, 1895
Referencer
- ^ a b Heinrich Hertz – Store norske leksikon
- ^ Jesper Lützen: Heinrich Rudolf Hertz i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 4. december 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=91017
- ^ Hertz, Mathilde Carmen | Encyclopedia.com
- ^ Heinrich Hertz - Biography, Facts and Pictures
- ^ New book gives insight into life around Hitler - UPI Archives
Eksterne henvisninger
 | Spire Denne naturvidenskabelige biografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at . |  |