Langbahn Team – Weltmeisterschaft

Hack Kampmann

Hack Kampmann
Personlig information
Født6. september 1856 Rediger på Wikidata
Ebeltoft, Danmark Rediger på Wikidata
Død27. juni 1920 (63 år) Rediger på Wikidata
København, Danmark Rediger på Wikidata
BørnChristian Kampmann,
Hans Jørgen Kampmann Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedDet Kongelige Danske Kunstakademi,
École nationale supérieure des Beaux-Arts Rediger på Wikidata
BeskæftigelseArkitekt Rediger på Wikidata
ArbejdsgiverDet Kongelige Danske Kunstakademi Rediger på Wikidata
Kendte værkerAarhus Teater Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Hack Kampmann fotograferet af Julie Laurberg
Hack Kampmann

Hack Kampmann (født 6. september 1856 i Ebeltoft, død 27. juni 1920 på Frederiksberg) var en dansk arkitekt, kongelig bygningsinspektør, professor i arkitektur og kunstmaler. Han fik stor indflydelse på først nationalromantikken og siden nyklassicismen i dansk arkitektur og står som en særligt markant arkitekt i Aarhus og omegn, hvor mange af hans værker blev opført.

Uddannelse og rejser

Han var søn af provst Christian Peter Georg Kampmann (født 17. august 1816) og Johanne Margrethe Marie født Schmidt (født 27. april 1824). Kampmann blev først murer 1873-74 og derefter arkitekt på Kunstakademiets Arkitektskole 1873-1878[1], hvor han vandt den lille guldmedalje 1882 og den store 1884. Fra 1882 til 1883 studerede han ved École des Beaux-Arts i Paris og var under studiet assistent hos Ferdinand Meldahl ca. 1879 og hos Hans J. Holm ca. 1880.

Kampmann foretog mange studierejser: 1882 til Norditalien for midler fra Den Reiersenske Fond (1881), 1883 til Paris, hvor han gik på Kunstakademiet og samtidig tegnede hos arkitekten Jacques Hermant, 1884 til Sverige, 1885-86 til Tyskland, Frankrig og Italien finansieret af Akademiets stipendium, 1887 til Grækenland med brygger Carl Jacobsen samt 1894 til Holland.

Karriere

Fra 1888 drev han egen tegnestue. Han var undervisningsassistent på Kunstakademiet under Hans J. Holm fra 1888, blev medlem af Akademiet 1887, livsvarigt som professor fra 1908.[2]

Kampmann havde et nært forhold til brygger Jacobsen og efterfulgte Vilhelm Dahlerup som bryggerens favoritarkitekt.

Kongelig bygningsinspektør

Kampmann kom i 1892 til Aarhus, da han blev udnævnt til kongelig bygningsinspektør for Nørrejylland fra 1. april og satte et markant præg på byen til sin død. Han var også professor på Kunstakademiets Arkitektskole 1908-1918.

Hack Kampmann begyndte nærmest som elev af Hans J. Holm. Han slog igennem med Provinsarkivet i Viborg, næppe tænkeligt uden J.D. Herholdts Universitetsbibliotek som forudsæt­ning. En lignende indstilling viser Aarhus Toldkammerbygning, komponeret med virtuos dygtighed over det middelalderlige byvåben. Inden for denne frie individualistisk-historiske retning fortsatte Kampmann, hvad Herholdt havde begyndt; hans standpunkt svarede til Martin Nyrops i dennes udstillingsbygning og Københavns Rådhus samt til I.G. Clasons rationalisme i Sverige. Opløsende virkede også ønsket om at bygge "indefra udefter", jfr. Kampmanns egen maleriske, uregelmæssige villa. Kampmann søgte som hele tiden at give selv de mindste enkeltheder et personligt præg; det var den såkaldte "morsomme detaille"s periode. Med særlig forkærlig­hed, om end ikke altid lige heldigt, anvendte han naturalistiske elementer i dekorationen. Som Herholdt lagde Kampmann vægt på materialeægthed. Hans produktion i de år var for øvrigt urolig og uensartet, svarende til den kulturelle krise omkring 1900; det gjaldt om at skabe "originalitet og uensartethed". Noget uden for hans udvikling – og tidens i det hele – står den store tilbygning til Glyptoteket; navnlig det indre vidner – fraregnet nogle naturalistiske loftdekorationer – om hans dybe og selvstændige tilegnelse af Antikken.

I 1908 opførte han et af sine mest urolige og splittede arbejder: Post- og telegrafbygningen i Aalborg. Samme år slog han med toldkammerbygningen på Skagen om til nybarokken, dog således at denne knyttedes sammen med den hjemlige rødstensarkitektur. Til slut omkring 1915, med Hjørring Toldkammer, gik Kampmann over til nyklassicismen. Men han overlod i denne periode så meget til sine arkitektsønner, Christian og Hans Jørgen Kampmann, og øvrige medarbejdere, at hans produktion kun delvis kan anses som udtryk for hans egen kunstneriske personlighed; særlig må Aage Rafn nævnes i forbindelse med Københavns Politigård.

Arkitekturens formål var for Kampmann – som for hele det foregående slægtled – at skabe stemning. Navnlig det rige og festlige lå for hans evner, selv om han også forstod værdien af den jævne, hjemlige bygningskunst, fx formede han sommerboligen i Lønstrup som en jysk gård. Så at sige alt, hvad han byggede, er præget af en sjælden sikker sans for placering. Som tegner og akvarellist var Kampmann ubestridt den første i sin tid. Hans møbler er enkle i formen, men som oftest smykket med rige naturalistiske indlægninger. Som professor ved Arkitekturskolen gennemførte han oprettelsen af den nye første bygningsklasse, den såkaldte "Danske Klasse" (Undervisningsreglement af 15. august 1913).

De fleste af hans værker har undgået nedrivning, og i nyere tid er mange af hans bygninger blevet bygningsfredet.

Tillidshverv

Han var desuden medlem af bestyrelsen for legatet Albertina 1905, medlem af udvalget vedr. Landsudstillingen i Århus 1909, Akademiraadets dirigent 1914-17, næstformand for Akademisk Architektforening fra 1909 og formand 1917-19 og medlem af bestyrelsen for Kunstindustrimuseet. Han var dommer i mange arkitektkonkurrencer.

Kampmann er portrættet af maleren Knud Larsen, hvor Kampmann sidder og tegner medens han ryger pibe.

Han var Ridder af Dannebrog, Dannebrogsmand og fik Fortjenstmedaljen af guld i 1900 for Aarhus Teater. 1915 kom han på Finansloven.

Kampmann blev gift den 4. september 1888 i København med Johanne Holm (4. juli 1868 i København – 14. marts 1920 samme sted), datter af arkitekt Hans J. Holm og Anna Dorthea Johanne Severin Nielsen.

Hack Kampmann er begravet på Vestre Kirkegård.

Værker

  • Landsarkivet for Nørrejylland i Viborg (1891)
    Landsarkivet for Nørrejylland i Viborg (1891)
  • Carl Jacobsens Villa, Carlsberg, København (1892)
    Carl Jacobsens Villa, Carlsberg, København (1892)
  • Tepavillon, Carlsberg, København (1895)
    Tepavillon, Carlsberg, København (1895)
  • Aarhus Toldkammer (1897)
    Aarhus Toldkammer (1897)
  • Jagtslottet ved Kalø Hovedgård (ca. 1897)
    Jagtslottet ved Kalø Hovedgård (ca. 1897)
  • Det Grå Hus, Carlsberg, København (1901)
    Det Grå Hus, Carlsberg, København (1901)
  • Vestibule, Det Grå Hus, Carlsberg, København (1901)
    Vestibule, Det Grå Hus, Carlsberg, København (1901)
  • Aarhus Teater (1900)
    Aarhus Teater (1900)
  • Buehallen, Aarhus Teater (1900)
    Buehallen, Aarhus Teater (1900)
  • Store Sal, Aarhus Teater (1900)
    Store Sal, Aarhus Teater (1900)
  • Statsbiblioteket, Aarhus (1902)
    Statsbiblioteket, Aarhus (1902)
  • Indgangsport, Statsbiblioteket, Aarhus (1902)
    Indgangsport, Statsbiblioteket, Aarhus (1902)
  • Læsesal, Statsbiblioteket, Aarhus (1902)
    Læsesal, Statsbiblioteket, Aarhus (1902)
  • Marselisborg Slot, Aarhus (1902)
    Marselisborg Slot, Aarhus (1902)
  • Villa Kampen, egen villa, Aarhus (1902)
    Villa Kampen, egen villa, Aarhus (1902)
  • Hoveddør, Villa Kampen, Aarhus (1902)
    Hoveddør, Villa Kampen, Aarhus (1902)
  • Aalborg Toldkammer (1902)
    Aalborg Toldkammer (1902)
  • Post- og telegrafbygning, Aarhus (1904)
    Post- og telegrafbygning, Aarhus (1904)
  • Vagttårn, Carlsberg, København (1905)
    Vagttårn, Carlsberg, København (1905)
  • Jydsk Handelshøjskole, Aarhus (1905)
    Jydsk Handelshøjskole, Aarhus (1905)
  • Sankt Johannes Kirke, Aarhus (1905)
    Sankt Johannes Kirke, Aarhus (1905)
  • Glyptotekets tilbygning, København (1906)
    Glyptotekets tilbygning, København (1906)
  • Festsal, Glyptotekets tilbygning, København (1906)
    Festsal, Glyptotekets tilbygning, København (1906)
  • Kreditforeningen i Viborg (1906)
    Kreditforeningen i Viborg (1906)
  • Strandhuset, Kalø (1906)
    Strandhuset, Kalø (1906)
  • Aarhus Katedralskole - Den røde bygning (1906)
    Aarhus Katedralskole - Den røde bygning (1906)
  • Post og Telegrafbygning, Aalborg (1908)
    Post og Telegrafbygning, Aalborg (1908)
  • Amtmandsboligen i Hjørring (1910)
    Amtmandsboligen i Hjørring (1910)
  • Hadsten Posthus (1910, vinduer og døre ændret)
    Hadsten Posthus (1910, vinduer og døre ændret)
  • Sindal Posthus (1911)
    Sindal Posthus (1911)
  • Tårn, Skt. Sørens Kirke, Gl. Rye (1912)
    Tårn, Skt. Sørens Kirke, Gl. Rye (1912)
  • Statsprøveanstalten, København (1919, nedrevet)
    Statsprøveanstalten, København (1919, nedrevet)
  • Skt. Pauls kirke, Hadsten (1919)
    Skt. Pauls kirke, Hadsten (1919)
  • Ebeltoft Toldkammer og Amtsstue, nu Glasmuseet (1921)
    Ebeltoft Toldkammer og Amtsstue, nu Glasmuseet (1921)
  • Frederiksberg Domhus (1921)
    Frederiksberg Domhus (1921)
  • Københavns Politigård (1924)
    Københavns Politigård (1924)
  • Parolesal, Københavns Politigård (1924)
    Parolesal, Københavns Politigård (1924)
  • Randers Statsskole (1926)
    Randers Statsskole (1926)
  • Viborg Katedralskole (1926)
    Viborg Katedralskole (1926)
  • Festsal, Viborg Katedralskole (1926)
    Festsal, Viborg Katedralskole (1926)

Restaureringer

Litteratur

Kilder og eksterne henvisninger

  1. ^ Weilbachs Kunstnerleksikon K
  2. ^ Dahl, Holger (28. marts 2024). "PH hadede den inderligt - men der er et hav af grunde til at knuselske denne vidunderlige klassiker". b.dk. Berlingske. Hentet 28. marts 2024.
  3. ^ "Carlsberg Bryggeri". Europeana. Kulturarvsstyrelsen. 12. maj 2016. Hentet 28. december 2022.
  4. ^ "Fredningsbeslutning, Kulturarvsstyrelsen". Arkiveret fra originalen 23. juli 2015. Hentet 30. april 2010.

Eksterne henvisninger

Quelle: https://da.wikipedia.org/wiki/Hack_Kampmann