Langbahn Team – Weltmeisterschaft

Gammel Strand

55°40′39″N 12°34′43″Ø / 55.67750°N 12.57861°Ø / 55.67750; 12.57861

Parti fra Gammel Strand
Gammel Strand havde tidligere fiskermarked, hvor fiskerkonerne solgte fisk. Billede fra 1954.

Gammel Strand er en gade og plads i Indre By i København. Den ligger langs Slotsholmskanalen startende som gade ved Højbro Plads og mundende ud som en plads ved Nybrogade/Naboløs. Pladsen ligger ved siden af Kulturministeriet og er efter sigende en af de mest solrige pladser i byen.

Hvor gaden ligger i dag, lå i middelalderen kystlinjen, hvor skovserkonerne (fiskerkoner fra Skovshoved) senere havde torvehandel med fisk.[1] I første halvdel af 1900-tallet blev de og folkelivet omkring dem på Gammel Strand gengivet på en række malerier af Paul Fischer og især Søren Christian Bjulf.[2] Den sidste fiskerkone lukkede forretningen i 2008 efter at have været den eneste de sidste 25 år.[3] Tilbage i 1940 var granitstatuen Fiskerkone udført af Charles Svejstrup Madsen blevet opsat i gaden til minde om fiskekonerne.[4] Statuen blev sat i depot i 2011, da en stor del af både gaden og kanalen blev optaget af byggeriet af Gammel Strand Stationmetro-linjen Cityringen. I 2015-2016 blev den i stedet opsat ved Sydhavn Station.[5] Den vendte tilbage til Gammel Strand i 2019, hvor metrostationen også åbnede.[6]

I nyere tid har havnerundfarten Canal Tours haft afgang fra Gammel Strand,[7] men de flyttede til Ved Stranden på grund af metrobyggeriet.

Se også

Eksterne henvisninger

Noter

  1. ^ Gammel Strand, Indenforvoldene.dk. Besøgt 1. april 2018.
  2. ^ Søren Christian Madsen Bjulf, Kendtes Gravsted. Besøgt 4. oktober 2022.
  3. ^ Den sidste fiskerkone takker af af Nadia Mathiasen. Avisen.dk, 12. marts 2008.
  4. ^ Fiskerkone, Københavns Kommune. Besøgt 1. april 2018.
  5. ^ Fiskerkonen flyttet i Sydhavnen af Noe Habermann. Magasinet KBH, 4. juli 2015.
  6. ^ "Efter otte år er statue tilbage i København". TV2. Hentet 16. juni 2022.
  7. ^ Broshure fra DFDS Canal Tours, 2002.