Langbahn Team – Weltmeisterschaft

Jaromar 2. af Rügen

Jaromar 2. af Rügen
Personlig information
Født1218 Rediger på Wikidata
Bergen auf Rügen, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland Rediger på Wikidata
Død20. august 1260 Rediger på Wikidata
Danmark Rediger på Wikidata
FarWizlaw 1. af Rügen Rediger på Wikidata
MorMargareta Sverkersdatter Rediger på Wikidata
ÆgtefælleEuphemia af Pommern Rediger på Wikidata
BørnVitslav 2. af Rügen,
Margrete af Rügen,
Jaromar III af Rügen Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelseAristokrat Rediger på Wikidata
ArbejdsstedForpommern, Danmark Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Ruinerne af Jarmers Tårn i København, der er opkaldt efter Jaromar.

Jaromar 2. af Rügen (på dansk Jarmer, født ca. 1218, død 1260) søn af Wizlaw 1. af Rügen og Margareta var fyrste af Rügen og støttede ærkebiskop Jakob Erlandsen i dennes strid med Christoffer 1. Efter bispens fængsling i februar 1259 angreb Jaromar København i april og gennembrød byens forsvar på det sted, hvor Jarmers Tårn opførtes.[1][2][3] Herefter hærgede Jaromar Sjælland, og han slog Christoffer 1.s dronning, Margrete Sambiria (Margrete Sprænghest), under slaget ved Næstved den 14. juni 1259.

Det menes, at han og bispens bror, Anders, nedbrændte kongens borg LilleborgBornholm, hvor henved 200 af kongens mænd skal være dræbt.

Han slog en bondehær i 1259 under slaget ved Næstved.

I 1260 faldt Jaromar i Skåne. Både han og Margrete Sambiria var vendere fra Rügen.

Anetavle

Jaromar 2. af Rügens anetavle
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
8. Ratislaus af Rügen (de)
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
4. Jaromar 1. af Rügen (de)
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
9. N.N. af Gützkow
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
2. Wizlaw 1. af Rügen (sv)
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
20. Magnus "den Stærke" Nielsen
 
 
 
 
 
 
 
10. Knud 5.
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
21. Rikissa af Polen
 
 
 
 
 
 
 
5. Hildegard af Danmark
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
1. Jaromar 2. af Rügen
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
24. Sverker den ældre
 
 
 
 
 
 
 
12. Karl Sverkersson
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
25. Dronning Ulvhild
 
 
 
 
 
 
 
6. Sverker den yngre
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
26. Stig Tokesen Hvide
 
 
 
 
 
 
 
13. Christine Stigsdatter (sv)
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
27. Margrethe Knudsdatter (no)
 
 
 
 
 
 
 
3. Margareta
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
28. Sune Ebbesen
 
 
 
 
 
 
 
14. Ebbe Sunesen
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
29. Cecilie
 
 
 
 
 
 
 
7. Benedikte Ebbesdatter (no)[4]
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Referencer

  1. ^ Kjøbenhavn i Middelalderen 2.1 Arkiveret 19. juli 2011 hos Wayback Machine på eremit.dk - Læst 3. marts 2018
  2. ^ Om Jarmers tårn Arkiveret 15. maj 2011 hos Wayback Machine på cofman.com – hentet 2010-08-06  (Webside ikke længere tilgængelig)
  3. ^ Om Jarmers tårn Arkiveret 19. juli 2011 hos Wayback Machine på kobenhavnshistorie.dk – hentet 2010-08-06  (Webside ikke længere tilgængelig)
  4. ^ Landbrugernes Dagblad, 27. maj 1944: "Benedikte, der blev Sveriges Dronning" (s. 8)
Spire
Denne artikel om en kongelig eller fyrstelig person er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at .