Fårup (Randers Kommune)
Fårup | |||||
---|---|---|---|---|---|
| |||||
Overblik | |||||
Land | Danmark | ||||
Region | Region Midtjylland | ||||
Kommune | Randers Kommune | ||||
Sogn | Fårup Sogn | ||||
Postnr. | 8990 Fårup | ||||
Demografi | |||||
Fårup by | 1.047[1] (2024) | ||||
Kommunen | 99.974[1] (2024) | ||||
- Areal | 800,14 km² | ||||
Andet | |||||
Tidszone | UTC +1 | ||||
Hjemmeside | www.randers.dk | ||||
Oversigtskort | |||||
- For alternative betydninger, se Fårup. (Se også artikler, som begynder med Fårup)
Fårup er en stationsby i Østjylland med 1.047 indbyggere (2024)[1], beliggende 9 km nordøst for Hammershøj, 17 km sydvest for Mariager, 14 km sydøst for Hobro og 16 km nordvest for Randers. Byen hører til Randers Kommune og ligger i Region Midtjylland. I 1970-2006 var Fårup kommunesæde for Purhus Kommune.
Fårup hører til Fårup Sogn. Fårup Kirke ligger i den sydøstlige bydel Gammel Fårup, som er den oprindelige landsby.
Faciliteter
- Fårup Skole og Børneby består af en børnehave med 28 børn, en SFO med 40 indmeldte børn og en skole med 181 elever i år 2020, fordelt på 0.-9. klassetrin. Der er 29 ansatte, heraf 19 lærere og 6 pædagoger. Skolen blev opført i 1959, og der er siden bygget til syv gange.
- Purhus Hallen benyttes af Fårup-Sønderbæk IF til bl.a. håndbold, gymnastik, badminton og indefodbold. Der er motionscenter og cafeteria. Hallen kan lejes til messer, opvisninger og fester.
- Fårup Ældrecenter er bygget i 1957 og udbygget og moderniseret gennem årene. Det består nu af 13 plejeboliger. I tilknytning hertil er der 13 ældreboliger med mulighed for kald.[2]
- Byen har købmandsforretning, pizzeria samt lægehus. Tidligere har byen også haft brugsforening og et bageri, der lukkede i 2005.
- Byen ligger tæt ved frakørsel 38 Purhus på E45 og har busforbindelse til Randers og Hobro med rute 230.
Historie
Stationsbyen
Den østjyske længdebanes strækning mellem Randers og Aalborg over Hobro blev indviet i 1869. Den fik station på bar mark 1 km nordvest for Fårup landsby. Det høje målebordsblad fra 1800-tallet viser ved stationen kun et teglværk, en mølle (Filemølle) og en enkelt gård.
I 1901 beskrives Fårup således: "Faarup med Kirke, Skole, Læge- og Dyrlægebolig, Mølle, Købmandshdl., Teglv., Gæstgiveri, Jærnbane-, Telegraf- og Telefonst. samt Postekspedition;"[3] Der var ikke præstegård, for præsten boede i Asferg, som Fårup Sogn var anneks til og dannede sognekommune sammen med indtil 1970.
Andelsmejeriet "Central" blev opført i 1920.
Fårup Station blev jernbaneknudepunkt, da Mariager-Fårup-Viborg Jernbane blev indviet i 1927. Det lave målebordsblad, som er tegnet efter indvielsen af Mariagerbanen, viser et forsamlingshus i landsbyen og en lille bebyggelse samt kro og telefoncentral i Fårup Stationsby. Stationsbyen og kirkelandsbyen voksede først sammen efter 2. Verdenskrig. I 1960'erne og 1970'erne voksede parcelhusområdet nordøst for banen kraftigt.
Jernbanestrækningen til Viborg blev nedlagt i 1965, godstrafikken først året efter. Strækningen til Mariager blev nedlagt i 1966, men her fortsatte godstrafikken helt til 1985, og skinnerne ligger der endnu. De bliver brugt af Mariager-Handest Veteranjernbane, der blev indviet i 1970.
Fårup Station blev nedlagt i 1973. Da Herman Bang skrev romanen Ved Vejen, lod han sig inspirere af byen og dens indbyggere, bl.a. stationsforstanderen.
Betonfabrikken
Fårup Betonindustri A/S er etableret i 1959. Fabrikken har 90 medarbejdere og er i dag 100 % ordreproducerende. Den er familieejet og ledes af tredje generation.[4]
Noter
- ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
- ^ "Fårup Ældrecenter: Boliger". Arkiveret fra originalen 10. august 2020. Hentet 13. maj 2020.
- ^ Fårup Sogn i J.P. Trap: Kongeriget Danmark, udarbejdet af H. Weitemeyer (3. udgave, 4. bind 1901), s. 879
- ^ "Fårup Betonindustri A/S: Profil". Arkiveret fra originalen 3. august 2020. Hentet 13. maj 2020.
Eksterne kilder/henvisninger
- Fårup og Omegn Arkiveret 7. august 2020 hos Wayback Machine
- Randers Kommune: Fårup, Landsbyregistering 2011
- "Høje målebordsblade 1842-1899 og lave målebordsblade 1901-1971". SDFE kortviser.