Langbahn Team – Weltmeisterschaft

Erling Haaland

Erling Braut Haaland
Haaland for Manchester City i 2024
Personlig information
Fulde navn Erling Braut Haaland
Født 22. juli 2000 (24 år)
Leeds, England
Højde 195,2 cm[1]
Position Angriber
Klubinformation
Nuværende
Manchester City
Nummer 9
Ungdom
Bryne
Seniorkarriere*
År Hold Kampe (Mål)
2016 Bryne 16 (0)
2017–2018 Molde 39 (14)
2019–2020 Red Bull Salzburg 16 (17)
2020–2022 Borussia Dortmund 77 (78)
2022– Manchester City 57 (54)
Landshold
2015–2016 Norge U/15 4 (4)
2016 Norge U/16 17 (1)
2017 Norge U/17 5 (2)
2017–2018 Norge U/18 6 (6)
2018 Norge U/19 6 (6)
2019 Norge U/20 5 (11)
2018 Norge U/21 3 (0)
2019– Norge 15 (12)
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga og er opdateret den 00:57, 17 september 2021 (UTC).

† Kampe (mål).

‡ Landskampe og -mål er opdateret den 17. september 2021

Erling Braut Haaland (født 21. juli 2000) er en norsk fodboldspiller, der spiller som angriber for den engelske Premier League klub Manchester City og det norske landshold.

Baggrund

Haaland er søn af den tidligere Nottingham Forest, Leeds United og Manchester City-forsvarer Alf-Inge Håland.[2] Han blev født i Leeds og støtter Leeds United. I et interview med den norske avis Aftenposten erklærede Haaland i februar 2017, at "drømmen er at vinde Premier League med Leeds." [3]. I 2019 ændrede han stavemåden af sit efternavn fra Håland til Haaland.[4]

Klubkarriere

Bryne

Han gik på Bryne FK's talentakademi. I sæsonerne 2015 og 2016 spillede Håland for reserveholdet Bryne FK 2, hvor han imponerede ved at score 18 mål i 14 kampe.[5] Hans præstationer for reserveholdet gjorde at han fik seniordebut, 15 år gammel. Håland debuterede den 12. maj 2016 i en 1. divisions-kamp mod Ranheim.[6] Mens han var hos Bryne, havde han også en mislykket prøvetræning hos den tyske Bundesliga-klub TSG 1899 Hoffenheim. Håland spillede 16 kampe for Bryne.

Molde

Den 1. februar 2017 annoncerede Molde FK, at de havde hentet Haaland til holdet.[7] Han debuterede den 26. april 2017 i en pokalkamp mod Volda TI. Håland scorede sit første mål for Molde i sin debut i 3-2-sejren mod Volda. [8] Hans ligadebut kom den 4. juni 2017, da han blev indskiftet i det 71. minut mod Sarpsborg 08. Han modtog et gult kort efter 65 sekunder på banen.[9] Håland scorede det vindende mål i det 77. minut, hans første mål i Eliteserien-mål.

Den 1. juli 2018 scorede Haaland fire mål mod SK Brann inden for de første 21 minutter af kampen, hvilket sikrede hans hold en udesejr på 4–0 over ligaens på daværende tidspunkt ubesejrede tophold. Hattricket blev scoret på 11 minutter og 2 sekunder og alle fire mål på 17 minutter og 4 sekunder. En Manchester United-talentspejder var til stede ved kampen.[10] Molde FK-manager Ole Gunnar Solskjær sammenlignede efter kampen Hålands spillestil med Romelu Lukaku og afslørede, at klubben havde afvist flere bud på Håland fra forskellige klubber.[11]

I den følgende kamp den 8. juli fortsatte Haaland sin scoringsstime, da han scorede to mål og lagde op til yderligere et i 5-1 sejren mod Vålerenga.[12] Håland scorede i Moldes 3-0 UEFA Europa League sejr mod KF Laçi den 26. juli.[13]

Red Bull Salzburg

Den 19. august 2018 meddelte den østrigske klub FC Red Bull Salzburg, at Haaland ville tiltræde i klubben den 1. januar 2019 og underskrive en fem-årig kontrakt.[14] Den 19. juli 2019 scorede Håland sit første hat-trick for klubben i en 7–1 Østrigs pokalturnering-kamp mod SC-ESV Parndorf.[15] Den 10. august 2019 scorede Håland sit første Bundesliga-hat-trick for Red Bull Salzburg i en 5-2 sejr mod Wolfsberger AC.[16] Håland scorede sit tredje hat-trick for Red Bull Salzburg den 14. september 2019, i en 7–2-sejr over TSV Hartberg, hvor han kom op på elleve ligamål i syv kampe.[17] Tre dage senere, den 17. september 2019, scorede Håland et hat-trick i sin UEFA Champions League-debut mod Genk i en 6–2-sejr, hans fjerde hattrick for klubben.[18]

Borussia Dortmund

Den 29. december 2019 blev det offentliggjort, at Håland ville skifte til Borussia Dortmund, efter kun at have været i Salzburg i et år. Han underskrev en fire og et halv-årig kontrakt med dem, selv om der havde været interesse fra klubber som Juventus og Manchester United. I hans Bundesliga-debut scorede Haaland et hat-trick mod Augsburg, efter han blev indskiftet kort inde i 2. halvleg. Haaland blev kåret til Bundesliga: January Player of The Month, efter store præsentationer i kampene mod FC Augsburg, 1. FC Köln og Union Berlin. Haaland fik sin anden UEFA Champions League debut i sæsonen, da Borussia Dortmund vandt 2-1 over Paris Saint Germain, hvor han scorede begge mål. Håland scorede også i sin første derbykamp, (også kaldt " Revierderby") mod Schalke 04, hvor Dortmund vandt 4-0.

International karriere

Håland har repræsenteret Norge i forskellige aldersgrupper. Med Norge U/19 [19] den 27. marts 2018 scorede han et hat-trick mod Skotland U/19 i en 5–4-sejr for at hjælpe Norge med at sikre deres kvalifikation til UEFA European Championship under 19 . [20]

Den 22. juli 2018 scorede Håland for Norge U/19 i en 1–1 uafgjort mod Italien i UEFA Euro Under 19.[21]

Den 30. maj 2019 scorede Haaland ni mål i Norge U/20 12–0 sejr mod Honduras U/20 ved FIFA U-20 verdensmesterskabet i 2019 i Lublin, Polen.[22][23] Dette var Norges U/20's største sejr nogensinde, og Honduras U/20's største nederlag nogensinde. Dette satte også en ny U-20 verdensrekord for de fleste mål scoret af en enkelt spiller i en kamp, og også den største sejr for ethvert hold i turneringens historie.[24] De ni mål mod Honduras U/20 slog øjnene op for Borussia Dortmund, der købte Erling Haaland af Salzburg.

Den 4. september 2020 scorede Haaland sit første internationale mål for Norge, i et 1-2 nederlag til Østrig i UEFA Nations League.

Hæder

Individuel

Referencer

  1. ^ "Blir overrasket: - Herregud". Dagbladet. Hentet 9. september 2023.
  2. ^ "Molde starlet Erling Braut Haland wants to follow father Alf-Inge and play for Leeds United". talkSPORT. 10. februar 2017. Arkiveret fra originalen 4. januar 2018. Hentet 3. januar 2018.
  3. ^ "Vraket utlandet for å spille under Solskjær". Aftenposten (bokmål). Hentet 2019-09-17.
  4. ^ "Derfor byttet han fra Håland til Haaland". Dagbladet.no. 2019-09-19.
  5. ^ "In Profile: Erling Braut Håland" (engelsk). FOTBALLBEN. 13. juli 2018. Arkiveret fra originalen 13. juli 2018. Hentet 13. juli 2018.
  6. ^ "Rødt kort og tap da Håland debuterte" (norsk). Jærbladet. 12. maj 2016. Arkiveret fra originalen 25. juni 2018. Hentet 30. april 2018.
  7. ^ "HÅLAND KLAR FOR MOLDE FK" (norsk). Molde FK. 1. februar 2017. Arkiveret fra originalen 2. juli 2018. Hentet 30. april 2018.
  8. ^ "Solskjær hyller stortalentet Erling Braut Håland (17): – Ekkel å spille mot" (norsk). Verdens Gang. 6. august 2018. Arkiveret fra originalen 30. april 2018. Hentet 30. april 2018.
  9. ^ "Alfies sønn (16) fikk Molde-debut: Gult kort etter 65 sekunder" (norsk). Verdens Gang. 5. juni 2017. Arkiveret fra originalen 13. februar 2020. Hentet 30. april 2018.
  10. ^ Hansen, Jonathan Simchai (1. juli 2018). "Haaland (17) herjet foran Manchester United-speider – scoret fire mål". NRK. Arkiveret fra originalen 30. oktober 2018. Hentet 18. september 2019.
  11. ^ "Manchester United scout watches wonderkid Erling Haaland score FOUR goals" (engelsk). Manchester Evening News. 2. juli 2018. Arkiveret fra originalen 7. juli 2018. Hentet 7. juli 2018.
  12. ^ "LEKESTUE!" (engelsk). Molde. 8. juli 2018. Arkiveret fra originalen 9. juli 2018. Hentet 8. juli 2018.
  13. ^ "Håland-scoring da Molde dominerte mot albanske Laci". 26. juli 2018. Arkiveret fra originalen 26. juli 2018. Hentet 26. juli 2018.
  14. ^ "Servus In Salzburg Erling Halend". redbullsalzburg.at (tysk). FC Red Bull Salzburg. 19. august 2018. Arkiveret fra originalen 18. august 2018. Hentet 19. august 2018.
  15. ^ "Parndorf vs. Salzburg 1–7". Soccerway. Arkiveret fra originalen 11. september 2019. Hentet 17. september 2019.
  16. ^ "Salzburg vs. Wolfsberger AC 5–2". Soccerway. Arkiveret fra originalen 27. august 2019. Hentet 17. september 2019.
  17. ^ "Salzburg vs. Hartberg 7–2". Soccerway. Arkiveret fra originalen 18. august 2019. Hentet 17. september 2019.
  18. ^ "Champions League roundup: Håland makes history in Salzburg romp as Barça are held". The Guardian. 17. september 2019. Arkiveret fra originalen 2. oktober 2019. Hentet 18. september 2019.
  19. ^ "UEFA European Under-19 Championship". Union of European Football Associations. 10. maj 2018. Arkiveret fra originalen 10. maj 2018. Hentet 10. maj 2018.
  20. ^ "Scotland U19s miss out on Euro 2019 qualification after incredible defeat to Norway". Daily Record. 27. marts 2018. Arkiveret fra originalen 11. maj 2018. Hentet 27. marts 2018.
  21. ^ "Kean fires Italy level after Håland's penalty". Union of European Football Associations. 22. juli 2018. Arkiveret fra originalen 24. juli 2018. Hentet 24. juli 2018.
  22. ^ "Erling Braut Haaland: Norway player scores nine goals in U20 World Cup win". BBC Sport. 30. maj 2019. Arkiveret fra originalen 25. september 2019. Hentet 28. august 2019.
  23. ^ "Nine-goal Haland and Norway make history". 30. maj 2019. Arkiveret fra originalen 17. maj 2019. Hentet 31. maj 2019.
  24. ^ "FIFA U-20 World Cup 2019: Erling Haaland scores record triple hat-trick as Norway thrash Honduras 12–0". Fox Sports Asia. 31. maj 2019. Arkiveret fra originalen 31. maj 2019. Hentet 31. maj 2019.
  25. ^ "Alle vinnerne på fotballfesten". www.eliteserien.no (norsk). Eliteserien. 25. november 2018. Arkiveret fra originalen 27. november 2018. Hentet 20. marts 2019.
  26. ^ "Lee, Lunin headline award winners at Poland 2019". FIFA.com. Fédération Internationale de Football Association. 15. juni 2019. Arkiveret fra originalen 17. juni 2019. Hentet 18. september 2019.

Eksterne henvisninger