Erik Pauelsen
Erik Pauelsen. Selvportræt (1776, Statens Museum for Kunst).
Personlig information
Født	14. oktober 1749, 2. oktober 1749 Bygum, Danmark
Død	20. februar 1790 København, Danmark
Dødsårsag	Fald
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	Det Kongelige Danske Kunstakademi
Beskæftigelse	Kunstmaler, landskabsmaler
Fagområde	Landskabsmaleri
Arbejdssted	København
Kendte værker	Sarpfossen i Norge
Genre	Portræt
Bevægelse	Realisme
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Erik Pauelsen (2. eller 14. oktober 1749 i Bygom, Østerbølle Sogn – 20. februar 1790 i København) var en dansk kunstmaler, der særligt er kendt for sine landskabsmalerier.

Pauelsen var uddannet fra Kunstakademiet i 1777 og rejste 1780-1783 til Hamburg, Düsseldorf, Berlin, Paris og Rom. Blandt hans inspirationskilder var Vigilius Eriksen, Angelica Kaufmann, Claude Lorrain og Aelbert Jacobsz Cuyp.

Han udførte mange portrætter, hvoraf det af Johannes Ewald (ca. 1780, Frederiksborgmuseet) er blandt de mest vellykkede. Han portrætterede også Søren Gyldendal med hustru (1780) og Friederike Brun med sin datter Ida (1789). Hans mest betydningsfulde værker er dog landskabsmalerierne. Et gennemgående motiv her var Norges natur; hovedværket er Sarpsfossen (1789, Statens Museum for Kunst). Han er rigt repræsenteret på Statens Museum for Kunst og Vestsjællands Kunstmuseum.

Pauelsen blev medlem af flere europæiske kunstakademier, men opnåede aldrig samme anerkendelse i samtiden som Jens Juel og Nicolai Abildgaard. Han begik selvmord i 1790.^[1]

• Erik Pauelsen på Kunstindeks Danmark/Weilbachs Kunstnerleksikon