Langbahn Team – Weltmeisterschaft

Ercole Olgeni

Ercole Olgeni
Født11. december 1883 Rediger på Wikidata
Venedig, Italien Rediger på Wikidata
Død14. juli 1947 (63 år) Rediger på Wikidata
Venedig, Italien Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelseRoer Rediger på Wikidata
Deltog iEM i roning 1905 - mændenes firer med styrmand,
EM i roning 1906 - mændenes toer med styrmand,
EM i roning 1908 - mændenes toer med styrmand,
EM i roning 1908 - mændenes firer med styrmand,
EM i roning 1910 - mændenes dobbeltsculler med flere Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Ercole Olgeni (født 11. december 1883, død 14. juli 1947) var en italiensk roer og olympisk guldvinder.

Olgeni vandt i 1905 sit første italienske mesterskab, hvor han roede firer med styrmand. I 1906 gentog han bedriften, men nu i toer med styrmand, og samme år blev han europamester i samme disciplin. I 1908 vandt han også EM, denne gang i firer med styrmand, og i 1911 igen i toer med styrmand. Han vandt desuden tre EM-sølvmedaljer og en -bronzemedalje i sin karriere, der strakte sig til 1924.[1]

Olgeni deltog i toer med styrmand ved OL 1920 i Antwerpen sammen med Giovanni Scatturin og styrmanden Guido De Filip. Konkurrencen havde kun seks deltagende både, og italienerne vandt først deres indledende heat mod en belgisk båd, inden de i finalen sikrede sig guldet foran Frankrig og Schweiz, der fik henholdsvis sølv og bronze.[2]

Olgeni og Scatturin deltog også toer med styrmand i OL 1924 i Paris, denne gang med Gino Sopracordevole som styrmand. Dette år var der kun fem deltagende både, og trods en andenplads efter den schweiziske båd i det indledende heat gik italienerne i finalen. Her blev de igen besejret af schweizerne, selv om de blot var 0,1 sekund efter på andenpladsen, mens den amerikanske båd blev nummer tre.[2]

OL-medaljer

  • 1920: Guld Guld i toer med styrmand
  • 1924: Sølv Sølv i toer med styrmand

Referencer

  1. ^ Ercole Olgeni, olympedia.org, hentet 16. september 2021
  2. ^ a b Coxed Pairs, Men, olympedia.org, hentet 16. september 2021

Eksterne henvisninger