Ensidig vintergrøn
| Ensidig Vintergrøn | |
|---|---|
 | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Rige | Plantae (Planter) |
| Division | Magnoliophyta (Dækfrøede planter) |
| Klasse | Magnoliopsida (Tokimbladede) |
| Orden | Ericales (Lyng-ordenen) |
| Familie | Ericaceae (Lyng-familien) |
| Slægt | Orthilia |
| Videnskabeligt artsnavn | |
| Orthilia secunda Raf. | |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Ensidig vintergrøn (Orthilia secunda) er en 10-20 cm høj, stedsegrøn urt, der i Danmark vokser på åben mager bund i nåleskove og på heder. Ensidig Vintergrøn er den eneste art i slægten Orthilia, der tidligere henførtes til Vintergrøn-familien (Pyrolaceae), men nu henføres til Lyng-familien. Arten er hjemmehørende i koldt tempereret og subarktisk/subalpint klima på den nordlige halvkugle.
Beskrivelse
Ensidig vintergrøn er små planter med en roset af aflangt runde 2-4cm lange, let læderagtige, savtakkede, stedsegrønne blade. Fra midten af rosetten står en blomsterstilk med en ensidig klase af små, hvide eller hvidlige klokkeformede blomster. Blomsterstilken er 10-20 cm lang.
Planten breder sig langsomt vha. frø og underjordiske jordstængler. Den er afhængig af mykorrhiza (samliv med en svamp).
Udbredelse
Vintergrøn hører til på fattig, let fugtig, ofte sur eller sandet jord – i Danmark typisk på morbund. De fleste arter foretrækker vandrende skygge som findes f.eks. i fyrre-skove elller i skovbryn og langs skovveje og stier.
Ensidig Vintergrøn er almindelig i Norge, Sverige, Finland og Rusland, men er sjælden i Danmark og forekommer primært i klitplantager og på heder i Jylland og Nordsjælland.
 | Søsterprojekter med yderligere information: |
Kilder
- Signe Frederiksen et al., Dansk flora, 2. udgave, Gyldendal 2012. ISBN 8702112191.