Enblomstret vintergrøn
| Enblomstret vintergrøn | |
|---|---|
 | |
 Truet (DKRL) | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Rige | Plantae (Planter) |
| Division | Magnoliophyta (Dækfrøede planter) |
| Klasse | Magnoliopsida (Tokimbladede) |
| Orden | Ericales (Lyng-ordenen) |
| Familie | Ericaceae (Lyng-familien) |
| Slægt | Moneses |
| Videnskabeligt artsnavn | |
| Moneses uniflora (L.) Gray | |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Enblomstret vintergrøn (Moneses uniflora) er en 5-15 cm høj, stedsegrøn urt, der i Danmark vokser i skygge på fugtig bund i nåleskove. Enblomstret vintergrøn er den eneste art i slægten Moneses, der tidligere henførtes til Vintergrøn-familien (Pyrolaceae), men nu henføres til Lyng-familien. Den er hjemmehørende i koldt tempereret og subarktisk/subalpint klima på den nordlige halvkugle.
Beskrivelse
Enblomstret Vintergrøn er små planter med en roset af aflangt runde 1-3cm lange, let læderagtige, savtakkede, stedsegrønne blade. Fra midten af rosetten står en blomsterstilk med en enkelt blomst, der er 1,5-2 cm i diameter og velduftende. Blomsterstilken er 5-15 cm lang.
Planten breder sig langsomt vha. frø og underjordiske jordstængler. Den er afhængig af mykorrhiza (samliv med en svamp), for at gro.
Udbredelse
Vintergrøn hører til på fattig, fugtig, ofte sur eller sandet jord – i Danmark, hvor den er sjælden, typisk på morbund i mosrige nåleskove.
I Danmark forekommer Enblomstret Vintergrøn f.eks i Asserbo Plantage, Nordsjælland og i Sandflugtskoven v. Hasle på Bornholm. Enblomstret Vintergrøn er almindelig i Norge, Sverige, Finland og Rusland hvor den breder sig på skygget, fugtig, mosrig bund, oftest i gamle granskove, skovmoser og skovklædte skråninger.
Kilder
 | Søsterprojekter med yderligere information: |
- Signe Frederiksen et al., Dansk flora, 2. udgave, Gyldendal 2012. ISBN 8702112191.