Elle- og askeskov betegner sådanne skove eller bevoksninger, hvor el og ask er fremherskende træarter.

Bevoksningerne er forholdsvis åbne med en frodig bundflora af urter, der trives ved rigelig tilgang til vand og næring.

Elle- og askeskove forekommer i områder med fugtig bund med en vis vandbevægelse. Jorden er iltet og frisk, undtagen ved oversvømmelse.

Karakteristiske træer er rødel, ask, gråel, hæg, hvidpil, skørpil, gråpil, dunbirk, skovelm.

Karakteristiske urter og planter er akselblomstret star, almindelig fredløs, almindelig mjødurt, angelik, engkarse, engnellikerod, gul anemone, hjortetrøst, kvalkved, kæmpestar, kærstar, kærtidsel, kåltidsel, lundfladstjerne, lundfredløs, milturt, padderokker, skovskræppe, skovstar, skovstorkenæb, stor nælde, sværtevæld, tyndakset star, vandkarse og vorterod.

Elle- og askeskov forekommer i det mest af landet, dog fortrinsvis i de østlige egne.

Blandt udbredelsessteder kan nævnes Silkeborgskovene langs Gudenåen, Mandbjerg Skov i Sønderjylland, Mølleådalen i Nordøstsjælland, Brobæk Mose ved Gentofte sø nord for København samt Maribosøerne på Lolland.

Elle- og askeskov ("Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld") er en naturtype i Natura 2000-netværket, med nummeret 91E0.^[1][2]

• Elle- og askeskov Arkiveret 15. november 2019 hos Wayback Machine (91E0) på novana.au.dk
• Danske Naturtyper i det europæiske NATURA 2000 Netværk Arkiveret 24. maj 2018 hos Wayback Machine, udg. af Skov- og Naturstyrelsen i 2000, ISBN 87-7279-275-2