Draken Harald Hårfagre er et stort vikingeskib, der blev bygget i Haugesund i Norge i 2012. Draken Harald Hårfagre er et krigsskib, der kombinerer langskibets sødygtighed på åbent hav med brugen af årer

Skibet blev påbegyndt i marts 2010 og finansieret af Sigurd Aase, en "norsk olie- og gasmagnat".^[1]

Langskibet er en '25-sesse' (25 par årer), der er udstyret med 50 årer. Til hver åre hører der to roere, og en fuld besætning er 100 mand. Når skibet sejler for sejl er der dog kun brug for en besætning på 30. Skibet er 35 m langt og er på det bredeste sted omkring 8 m. Det er bygget i egetræ, har et sejl på 260 m² og vejer omkring 95 ton. Ved søsætningen var det det største rekonstruerede vikingeskib nogensinde.

Skibet er af en type som Gulatingsloven nævner for de norske fylker. Der kunne være over 100 skibe til den norske ledingsflåde.^[2]

Normalt bliver rekonstruktioner fremstillet på baggrund af arkæologisk materiale, men Draken Harald Hårfagre er bygget på baggrund af norske bådebyggertraditioner, der kan spores tilbage til vikingetiden.^[3][4] Flere fremtrædende norske bådebyggere deltog i projektet.^[5] Deres viden om traditionel bådebygning supplerede undersøgelser på arkæologiske fund, kildematerialer fra bl.a. sagaer og billedmateriale.

Skibet blev søsat i sommeren 2012. I sommeren 2014 sejlede den svenske kaptajn Björn Ahlander skibet på den første ekspedition, der var en tre ugers sejlads fra Norge til Merseyside i Vestengland^[6], hvor det blev modtaget af Liverpool Victoria Rowing Club.^[6] Undervejs lagde skibet til på bl.a. Isle of Man, Western Isles, Orkney og Shetland.^[7]

Skibet sejlede fra Haugesund i Norge den 26. april 2016 mod Newfoundland for at undersøge sejlads over åbent hav på Atlanterhavet og Nordboernes kolonisering af Nordamerika. Ruten gik forbi Shetland og Færøerne samt Island og Grønland, inden man gik i land i Newfoundland i juni måned.^[8][9]

Den planlagte rute var:^[10]

• 24. april – Haugesund, Norge
• 3. maj – Reykjavik, Island
• 16. maj – Quqortoq, Grønland
• 1. juni – St Antony, Newfoundland og Labrador, Canada
• 15. juni – Quebec City, Québec, Canada
• 1-3 jul – Toronto, Ontario, Canada
• 8. jul – Fairport Harbor, Ohio, USA
• 14. jul – Bay City, Michigan, USA
• 22 jul - Beaver Island, Michigan, USA
• 27. jul – Chicago, Illinois, USA
• 5. aug – Green Bay, Wisconsin, USA
• 18. aug – Duluth, Minnesota, USA
• sep – Oswego, NY Canals, New York, USA
• 1. sep - Ilion NY, New York (delstat)
• 3. sep - Little Falls NY, New York (delstat)
• 15. sep Sept. 15 – New York City, New York, USA
• Oct (TBD). – Mystic Seaport, Connecticut, USA

Midt i juni 2016 var der tvivl om skibet kunne besøge de Store Søer i USA. U.S. Coast Guard mente at kommercielle fartøjer krævede en bestemt certificeret kaptajn ifølge lov fra 1960, og det ville koste omkring $400.000.^[1][11] Sons of Norway indsamlede over $60.000 for at hjælpe.^[12] Den 4. august 2016 sendte Viking Kings en pressemeddelelse ud om, at Green Bay ville blive det sidste stop i de Store Søer, og at næste stop ville blive New York i September.^[13]

• Rekonstruktioner af vikingeskibe

• Officiel hjemmeside
• George Indruszewski and Jon B. Godal, “Maritime skills and astronomic knowledge in the Viking Age Baltic Sea.” Studia mythological Slavica 9, 2006. (p 15 – 39)
• Teknisk Ukeblad Arkiveret 21. november 2011 hos Wayback Machine
• Article from Norwegian Embassy in Moscow website Arkiveret 14. marts 2016 hos Wayback Machine