Dinamo Riga (lettisk: Rīgas Dinamo) var en professionel lettisk ishockeyklub, der spillede i den sovjetiske liga i 1946-92 og den Internationale Hockey-Liga i 1992-95. Klubben blev stiftet i 1940, genetableret efter anden verdenskrig i 1946 og havde hjemmebane i Rīgas Sporta Pils i Riga, Letland.

Fra midt i 1940'erne til midt i 1950'erne og igen fra midt i 1970'erne til begyndelsen af 1990'erne var Dinamo Riga blandt Sovjetunionens ti bedste ishockeyklubber, og den opnåede sit bedste resultat, da den i sæsonen 1987-88 vandt sølvmedaljer i det sovjetiske mesterskab. Den nåede endvidere ved flere tilfælde semifinalerne i den sovjetiske pokalturnering.

Dinamo Riga blev oprindeligt stiftet i 1940 under Sovjetunionens besættelse af Letland. Efter anden verdenskrig blev foreningen i 1946 genetableret og var et af de tolv hold, der i vinteren 1946-47 spillede om det første sovjetiske mesterskab i ishockey. Dinamo Riga endte på fjerdepladsen efter de tre Moskva-hold, Dynamo, CDKA og Spartak. Tre år senere skiftede klubben navn til Daugava Riga og forblev til og med sæsonen 1962-63 i den bedste sovjetiske liga, men den var dog ikke stærk nok til for alvor at udfordre hovedstadsklubberne i kampen om det sovjetiske mesterskab.

Med nedrykningen til den næstbedste liga i 1963 begyndte en middelmådig tid for klubben, der endda i 1968, samtidig med at den skiftede navn tilbage til Dinamo, endte med nedrykning til den tredjebedste række.

I 1968 overtog den russiske træner Viktor Tikhonov trænersædet i Dinamo. Han var kendt for at lægge vægt på streng disciplin og revolutionerede træningsmetoderne, og han var blandt de første til at anvende videooptagelser til kampanalyser. Derudover lagde han stor vægt på sine spilleres fysiske form. På grund af Dinamo-spillernes ringe potentiale indførte han en strategi, som ingen sovjetiske hold indtil da have benyttet: at spille med fire angrebskæder. Dermed kunne hans hold ved hjælp af hurtighed og bedre kondition slå andre hold, der ellers var Dinamo spillemæssigt og teknisk overlegne. Som følge af den nye strategi opnåede Dinamo i 1970 oprykning til den næstbedste række, og allerede i 1973 var holdet tilbage i den bedste sovjetiske liga.

I 1975 blev Viktors Hatuļevs fra Dinamo Riga den første sovjetiske spiller, der blev draftet af et NHL-hold, da han blev valgt i 9. runde (nr. 160 i alt) af Philadelphia Flyers, men han fik naturligvis aldrig chancen for at spille i NHL.^[1]

I sæsonen 1976-77 blev en af stjernerne på det daværende Dinamo-hold, Helmuts Balderis, både point- og mål-topscorer i ligaen og følgelig kåret som årets spiller. Allerede den foregående sæson havde han scoret flest mål af alle i den sovjetiske liga. I 1983 blev han igen ligatopscorer - i sin karriere i den sovjetiske liga opnåede han i alt at score 333 mål og udføre over 230 assists.

Den største succes i klubbens historie blev opnået i sæsonen 1987-88, hvor den endte på andenpladsen i kampen om det sovjetiske mesterskab, kun overgået af CSKA Moskva. Til den sæson havde ligaledelsen indført et slutspilssystem efter amerikansk forbillede. I første fase af grundspillet endte Dinamo på 10.-pladsen, men i anden fase spillede klubben sig op på tredjepladsen og gik dermed videre til mesterskabsslutspillet for de fire bedste hold. I semifinaleserien, der blev spillet bedst af tre kampe, besejrede letterne Dynamo Moskva med 2-1 i kampe (2-0, 3-5 og 4-2), inden de i finaleserien bedst af fem kampe mod CSKA måtte se sig besejret med 1-3 i kampe (3-7, 2-1, 2-4 og 2-5).

Efter Sovjetunionens opløsning spillede Dinamo videre i den Internationale Hockey-Liga, indtil klubbens opløsning i 1995. I denne tid spillede man først under navnet Stars Riga (efter sponsoren A/S Stars) og senere Pārdaugava Riga. Parallelt hermed blev et nyt hold dannet under navnet Riga Juniors, der spillede i East European Hockey League (EEHL), og hvortil mange af Dinamo-spillerne skiftede, da klubben blev opløst.

I 1997 blev Dinamo '81 Riga oprettet som en form for efterfølger til Dinamo Riga. Klubben deltog i Letlands ishockeyliga og EEHL. I 2000 blev også denne klub opløst og erstattet af HK Riga 2000, der tilhørte Letlands ishockeyliga og flere gange blev lettisk mester i ishockey.

• Nr. 2 (1): 1987-88.
• Nr. 4 (4): 1946-47, 1947-48, 1976-77, 1989-90.
• Nr. 5 (7): 1951-52, 1954-55, 1974-75, 1980-81, 1982-83, 1985-86, 1990-91.

• Semifinalist (2): 1976-77, 1978-79.

Liga	Sæson	Division	Niveau	Plac.	Fase (plac.)	K	V	U	T	Målscore	Point	Kommentar	Pokalresultat
Sovjetunionen	1946-47	Klasse A	1	4/12	Indl., gruppe A (2/4)	3	2	0	1	13-91	4
					Plac.runde 4-7 (1/4)	3	2	1	0	9-2	5
	1947-48	Klasse A, 1. gruppe	1	4/10		18	11	2	5	081-481	24
	1948-49	Klasse A, 1. gruppe	1	6/10		18	8	3	7	55-53	19
	1949-50	Klasse A, 1. gruppe	1	6/12		22	10	3	9	84-72	23
	1950-51	Klasse A	1	10/12	Indl., gruppe B (6/6)	5	0	1	4	013-251	1		1/8-finalist
					Plac.runde 7-12 (4/6)	5	2	1	2	17-17	5
	1951-52	Klasse A	1	5/12	Indl., gruppe B (2/4)	6	3	1	2	24-90	7		Kvartfinalist
					Finalerunde (5/6)	10	1	0	9	19-51	2
	1952-53	Klasse A	1	10/17	Indl., gruppe A (4/6)	5	1	1	3	13-16	3		Kvartfinalist
					Plac.runde 10-17 (1/8)	7	6	0	1	159-180	12
	1953-54	Klasse A	1	6/9		16	5	1	10	50-90	11		Kvartfinalist
	1954-55	Klasse A	1	5/10		18	6	4	8	42-57	16		Kvartfinalist
	1955-56	Klasse A	1	6/15		28	14	2	12	199-100	30		1/32-finalist
	1956-57	Klasse A	1	12/16		30	8	5	17	67-80	21
	1957-58	Klasse A	1	16/16	Indl., gruppe A (4/4)	6	0	0	6	014-441	0	Nedrykning til 2. gruppe[2]
					Plac.runde 9-16 (8/8)	28	5	1	22	061-1350	11
	1958-59	Klasse A, 2. gruppe	2	7/7								Oprykning til Klasse A[3]
	1959-60	Klasse A	1	18/18	Indl., gruppe A (6/6)	25	0	1	24	143-169	1
					Plac.runde 16-18 (3/3)	4	1	0	3	10-31	2
	1960-61	Klasse A	1	19/19	Indl., gruppe B (9/9)	16	0	1	15	30-97	1		1/16-finalist
					Plac.runde 13-19 (7/7)	18	2	3	13	46-84	7
	1961-62	Klasse A	1	15/20		38	12	4	22	0112-1631	28
	1962-63	Klasse A	1	18/20	Indl. runde (18/20)	19	4	2	13	46-98	10
					Plac.runde 11-20 (8/10)	18	7	0	11	62-74	14	Nedrykning til 2. gruppe
	1963-64	Klasse A, 2. gruppe	2	8/11		40	14	7	19	158-163	35
	1964-65	Klasse A, 2. gruppe, vest	2	3/11		40	22	3	15	180-145	47
	1966-67	Klasse A, 2. gruppe	2	8/12		44	17	8	19	126-143	42		1/16-finalist
	1967-68	Klasse A, 2. gruppe	2	12/12		44	6	3	35	00115-20411	15	Nedrykning til 3. niveau[4]	1/16-finalist
	1968-69	Klasse A, 2. gruppe, vest	3	3/11		40	22	4	14	132-106	48		1/8-finalist
	1969-70	Klasse A, 2. gruppe, vest	3	1/12		44				316-851	83	Oprykning til 1. gruppe
	1970-71	Klasse A, 1. gruppe	2	3/13		48	29	3	16	212-163	61		1/32-finalist
	1971-72	Klasse A, 1. gruppe	2	3/13		48	28	8	12	1229-1480	64		Kvartfinalist
	1972-73	Pervaja Liga	2	1/13		48	42	2	4	1336-1350	86	Oprykning til Vyssjaja Liga	Kvartfinalist
	1973-74	Vyssjaja Liga	1	6/9		32	13	2	17	120-130	28		1/8-finalist
	1974-75	Vyssjaja Liga	1	5/10		36	15	9	12	152-143	39
	1975-76	Vyssjaja Liga	1	6/10		36	16	5	15	1122-1180	37		Kvartfinalist
	1976-77	Vyssjaja Liga	1	4/10		36	17	7	12	133-126	41		Semifinalist
	1977-78	Vyssjaja Liga	1	6/10		36	13	8	15	0118-1351	34
	1978-79	Vyssjaja Liga	1	6/12		44	19	7	18	150-132	45		Semifinalist
	1979-80	Vyssjaja Liga	1	8/12		44	16	4	24	134-162	36
	1980-81	Vyssjaja Liga	1	5/12		49	22	6	21	163-157	50
	1981-82	Vyssjaja Liga	1	8/12		56	17	10	30	163-157	40
	1982-83	Vyssjaja Liga	1	5/12		56	27	5	24	1240-2120	59
	1983-84	Vyssjaja Liga	1	8/12		44	17	8	19	146-172	42
	1984-85	Vyssjaja Liga	1	7/12		52	18	9	25	170-196	45
	1985-86	Vyssjaja Liga	1	5/12		40	19	6	15	138-128	44
	1986-87	Vyssjaja Liga	1	7/12		40	14	5	21	0117-1321	33
	1987-88	Vyssjaja Liga	1	2/14	Grundspil (10/14)	26	10	4	12	88-92	24	Slutspilsfinalist	1/8-finalist
					Mellemspil (3/10)	18	11	3	4	66-46	25
	1988-89	Vyssjaja Liga	1	9/14		36	10	6	20	198-156	26		Indledende runde
	1989-90	Vyssjaja Liga	1	4/14		48	26	7	15	1148-1170	59
	1990-91	Vyssjaja Liga	1	5/15		46	25	5	16	187-138	55
	1991-92	Vyssjaja Liga	1	11/16	Grundspil (14/16)	30	10	0	20	194-127	20
					Plac.runde, zone 2 (2/4)	12	6	1	5	36-36	13
					Plac.runde, gruppe 1 (2/4)	6	2	3	1	21-19	7
					Plac.runde 11-12 (1/2)	2	1	0	1	7-4	2
IHL	1992-93	Vest-konferencen	1		Grundspil (6/12)	42	19	8	15	142-125	46	Slutspil: 1/8-finalist
	1993-94	IHL	1		Grundspil (12/24)	46	21	6	19	153-155	48	Slutspil: 1/8-finalist
	1994-95	Vest-konferencen	1		Grundspil (14/14)	52	14	4	34	199-168	32

• Viktors Hatuļevs
• Helmuts Balderis
• Harijs Mellups
• Artūrs Irbe
• Vitālijs Samoilovs
• Olegs Znaroks

• 1946–49: Jānis Dobelis
• 1949–61: Edgars Klāvs
• 1961–62: Anatolijs Jegorovs
• 1962–63: Georgijs Firsovs
• 1963–68: Staņislavs Motls
• 1968–77: Viktor Tikhonov
• 1977–80: Ēvalds Grabovskis
• 1980–89: Vladimir Jursinov
• 1989–90: Pjotr Vorobjov
• 1990–91: Ēvalds Grabovskis
• 1992: Jevgeņijs Banovs
• 1992–94: Juris Reps
• 1994–95: Mihails Beskašnovs
• 1995: Leonīds Beresņevs

• Hockey Archives: URSS 1946-47 Arkiveret 24. september 2015 hos Wayback Machine - Russie 1994-95 (fransk)