Langbahn Team – Weltmeisterschaft

Hæren

Denne artikel omhandler Danmarks hær. For andre landes hære, se Hær.
Hæren
Hærens våbenskjold
Aktiv17. nov. 1614[1]
Land Danmark
TroskabRigsfællesskabet
Overordnet myndighedVærnsfælles Forsvarskommando, Hærstaben
Størrelse8.325 militært ansatte[2] (2015)
4.241 værnepligtige[3] (2022)
4.070 på rådighedskontrakt
Del afForsvaret
HovedkvarterFlyvestation Karup
MarchDen danske Hærs honnørmarch
Slag og krigeTrediveårskrigen (1625-29)
Torstensson-krigen (1643-45)
Karl Gustav Krigen (1657-60)
Skånske Krig (1675-79)
Store Nordiske Krig (1700 & 1709-20)
Treårskrigen (1848-51)
2. Slesvigske Krig (1864)
Operation Weserübung-Süd (1940)
Krigen i Ex-Jugoslavien (1992 - 1995)
Operation Bøllebank (1994)
Krigen i Afghanistan (2001-2021)
Irakkrigen (2003-07)
Hjemmesideforsvaret.dk/da/organisation/haeren/
Ledere
Chef for HærkommandoenGeneralmajor Peter Harling Boysen
Insignier
Splitflag

Hæren udgør det danske forsvars landmilitære del. Oprindeligt har Hæren haft som opgave at forhindre konflikter og krig samt forsvare dansk suverænitet og interesser. Med tiden er disse opgaver blevet udviklet til også at omfatte beskyttelse af fredelig udvikling i verden med respekt for menneskerettighederne.

Oprindeligt førte de danske konger personligt hæren i kamp og kæmpede med deres tropper. I 1808 oprettedes generalstaben og førte sidenhen til oprettelsen af fire generalkommandoer med kongen som øverstbefalende.

Hæren har historisk været en vigtig del af det danske forsvar og har derfor deltaget i adskillige krige, slag og sammenstød med fremmede magter for at beskytte landets interesser. De største krige har været territoriale krige med Sverige, Rusland, Preussen og England. I nyere tid har Hæren stået for størstedelen af de danske internationale engagementer, blandt andet det tidligere Jugoslavien, Irak og Afghanistan.

Kommandostruktur

Ledelse af hæren er under Værnsfælles Forsvarskommando:

Hærstaben

Hjemmeværnskommandoen har ansvaret for Hærhjemmeværnet.

Hærens materiel

Internationale engagementer efter 2. verdenskrig

[]


Grader og distinktioner

Fra 2018

Officerer

NATO kode OF-10 OF-9 OF-8 OF-7 OF-6 OF-5 OF-4 OF-3 OF-2 OF-1 OF(D) Officers-
elev
Danmarks hærflag Hæren[5]
 Ingen tilsvarende
General Generalløjtnant Generalmajor Brigadegeneral Oberst Oberstløjtnant Major Kaptajn Premierløjtnant Løjtnant Sekondløjtnant Officerselev
Dansk militær lønklasse[6] M406 M405 M404 M403 M402 M401 M332
M331
M322		 M321 M312 M311 M310

Befalingsmænd og menige

NATO kode OR-9 OR-8 OR-7 OR-6 OR-5 OR-4 OR-3 OR-2 OR-1
Danmarks hærflag Hæren[5]
 Ingen
Tilsvarende
Hærchefsergent Myndigheds-
befalingsmand 		Chefsergent Seniorsergent Oversergent Sergent Sergent
første 12 måneder 		Korporal Overkonstabel
af 1. grad 		Overkonstabel Konstabel
Dansk militær lønklasse[6] M232 M231 M221 M212 M211 M113 M112

1958-1962

1923-1951

1915-1923

1910-1915

Eksterne henvisninger

Noter

  1. ^ Det danske forsvar af Søren Nørby (ISBN 87-11-11853-9, 1. udgave, 1.oplage, Det historiske Hus, 2006), s39
  2. ^ "Forsvaret.dk: Antal ansatte". Arkiveret fra originalen 21. januar 2015. Hentet 5. marts 2015.
  3. ^ "Forsvaret.dk: Antal værnepligtige". Arkiveret fra originalen 2. april 2022. Hentet 5. marts 2015.
  4. ^ Officiel afslutning på den danske indsats i Afghanistan
  5. ^ a b "Hærens Gradstegn" (PDF). forsvaret.dk. Forsvaret. 2021. Hentet 20. februar 2022.
  6. ^ a b "Historik". forpers.dk. Forsvarsministeriets Personalestyrelse. Arkiveret fra originalen 27. august 2018. Hentet 26. september 2018.


MilitærSpire
Denne artikel om militær er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at .


Quelle: https://da.wikipedia.org/wiki/Danmarks_h%C3%A6r