Langbahn Team – Weltmeisterschaft

DM i håndbold 1956-57 (mænd)

Danmarksmesterskabet i håndbold for mænd 1956–57 var det 21. Danmarksmesterskab i håndbold for mænd afholdt af Dansk Håndbold. Mesterskabet blev afviklet som en landsdækkende liga (1. division) bestående af tolv hold, der spillede dobbeltturnering alle-mod-alle.

Turneringen blev vundet af AGF, som dermed vandt mesterskabet for første gang. Jyderne sikrede sig mesterskabet på sidste spilledag, hvor holdet på hjemmebane foran 3.400 tilskuere i Århus Stadionhal spillede 13-13 mod Helsingør IF, som dermed måtte nøjes med sølvmedaljerne for anden sæson i træk. Sjællænderne havde ellers haft et forspring til århusianerne på tre point inden sæsonens tre sidste kampe, der imidlertid kun indbragte ét point efter 16-19 ude mod HG, 18-20 ude mod Tarup HK og som nævnt 13-13 ude mod AGF.

Bronzemedaljerne blev vundet af Aarhus KFUM, og ligeledes her blev medaljerne først sikret i sidste spillerunde, hvor kravet til KFUM var en sejr på mindst fem mål på udebane over HG. Og det opfyldte holdet ved at vinde kampen med 23-16. De forsvarende mestre fra HG kunne have sikret sig bronzemedaljerne i næstsidste spillerunde ved at opnå point i kampen mod USG, som imidlertid blev tabt med 16-17.

AGF's mesterhold bestod af Leif Gelvad, Ole Raundahl, Gustav Wolder, Poul Michelsen, Poul Locht, Jørgen Lundby, Aage Holm-Pedersen, Bent Sørensen, John Jensen og Bent Meng.

Danmarksturneringen

Ellevte sæson af Danmarksturneringen i håndbold bestod af tre divisioner på to niveauer med i alt 36 hold.

1. division

Sæsonen 1956-57 var den 11. sæson i 1. division. Siden sidste sæson var divisionen blevet udvidet med to hold, så den nu bestod af tolv hold, der spillede en dobbeltturnering alle-mod-alle om Danmarksmesterskabet. De to lavest placerede hold rykkede ned i 2. division.

Plac. Hold Kampe Mål Point
1. AGF 22 450-304 39
2. Helsingør IF 22 498-293 38
3. Aarhus KFUM 22 452-404 29
4. HG (M) 22 364-320 29
5. USG 22 327-297 22
6. Tarup HK 22 459-422 21
7. IF Ajax 22 371-391 21
8. Svendborg HK 22 348-398 20
9. Schneekloth (O) 22 310-333 18
10. Efterslægtens BK 22 392-488 15
11. Vejlby-Risskov IK 22 336-474 8
12. Ringsted IF (O) 22 320-466 4

2. division

Sæsonen 1956-57 var den femte sæson i 2. division, og siden sidste sæson var rækken blevet udvidet fra ni til 24 hold og opdelt i to geografisk opdelte puljer a 12 hold, som hver spillede en enkeltturnering alle-mod-alle. De to bedst placerede hold i hver pulje gik videre til kampene om to oprykningspladser til 1. division.

2. division øst
Plac. Hold Kampe Mål Point
1. H 37 (O) 11 201-150 19
2. MK 31 (O) 11 207-161 16
3. IF Vidar (O) 11 188-172 15
4. Politiets IF 11 207-200 14
5. Nakskov HK 11 236-247 12
6. Sundby BK (O) 11 153-156 11
7. KH 11 ? 11
8. Holbæk HK (O) 11 203-224 10
9. Helsingør FC (O) 11 ? 10
10. Løve IF (O) 11 235-263 10
11. Rollo (O) 11 ? 2
12. Maribo HK (O) 11 ? 2
2. division vest
Plac. Hold Kampe Mål Point
1. IF Stjernen (O) 11 212-172 18
2. IK Skovbakken (O) 11 226-191 17
3. Kolding IF (O) 11 193-193 14
4. Aalborg HK 11 209-176 14
5. Aarhus IC Fremad 11 192-184 12
6. AIA 11 182-180 12
7. Aarhus 1900 11 191-189 11
8. Nyborg GIF (O) 11 203-223 10
9. Herning GF (O) 11 179-205 8
10. Randers SK Freja (O) 11 189-228 6
11. OH (O) 11 172-198 6
12. IK 1919 (O) 11 179-205 5

Oprykningskampe

Oprykningskampene havde deltagelse af de to bedst placerede hold i hver 2. divisionspulje, og holdene spillede om to oprykningspladser til 1. division. De to puljevindere, H 37 og IF Stjernen, spillede om én oprykningsplads. Vinderen af kampen, IF Stjernen, rykkede op, mens taberen, H 37, gik videre til anden runde, hvor holdet spillede mod vinderen af kampen mellem de to puljetoere, IK Skovbakken, om den anden oprykningsplads. Denne kamp blev vundet af IK Skovbakken med 21-19 efter forlænget spilletid.

Dato Kamp Res. Pause
10. marts IK SkovbakkenMK 31 24–20 12-12
IF StjernenH 37 22–19 12-11
17. marts H 37IK Skovbakken [0]19–21[1] 08-11

Referencer

  1. ^ Efter forlænget spilletid. Stillingen efter ordinær spilletid var 16-16.

Eksterne henvisninger