Charles-Marie Widor
Charles-Marie Widor | |
---|---|
Information | |
Pseudonym | Aulétès |
Født | Charles-Marie Jean Albert Widor 21. februar 1844 Lyon, Frankrig |
Død | 12. marts 1937 (93 år) 16. arrondissement i Paris, Frankrig |
Statsborger | Frankrig |
Ægtefælle | Mathilde de Montesquiou-Fézensac (fra 1920) |
Sprog | Fransk |
Genre | Opera, symfoni |
Beskæftigelse | Musikkritiker, musikpædagog, universitetsunderviser, arrangør, klassisk komponist, komponist, lærer, organist |
Medlem af | Académie des beaux-arts |
Instrumenter | |
Orgel | |
Kendte værker | |
Symphony for Organ No. 5[1], Symphony for Organ No. 9[2] | |
Signatur | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. |
Charles-Marie Widor (24. februar 1844 – 12. marts 1937) var en fransk komponist, organist og musiklærer.
Hans produktion omfatter værker inden for scenisk genre, 2 symfonier (for orkester), 10 symfonier for soloorgel, orkesterværker, vokalmusik, kammermusik og klavermusik.
I dag huskes han dog mest for sine orgelværker. Især Toccata-satsen fra hans orgelsymfoni nr. 5 er blevet populær og bruges ofte som udgangsmusik ved bryllupper.
Udvalgte værker
- Symfoni nr. 1 (1870) - for orkester
- Symfoni nr. 2 (1882) - for orkester
- Symfoni Koncertante (1894) - for orgel og orkester
- Sacre Symfoni (1908) - for orgel og orkester
- Symfoni "Antik" (1911) - for orgel og orkester
- 10 Symfonier (1872-1900) - for solo orgel
- 2 Klaverkoncerter (1876, 1906) - for klaver og orkester
- Violinkoncert (1877) - for violin og orkester
- Cellokoncert (1882) - for cello og orkester
Eksterne henvisninger
Spire |