For alternative betydninger, se Modstand. (Se også artikler, som begynder med Modstand)

For alternative betydninger, se Elektrisk modstand. (Se også artikler, som begynder med Elektrisk modstand)

Den fysiske elektroniske komponent en elektrisk modstand, resistor er designet til at have en resistans (fysisk størrelse i ohm), som er uafhængig af den elektriske strøm igennem modstanden og dens temperatur.

Den fysiske komponent er påstemplet eller farvekodet med:

• Modstandens resistans design mål – f.eks. 10 kΩ, 2,2 kΩ eller 82 Ω. De design mål værdier modstande kan fås i er f.eks. E12 (typisk 5%), E24 og E48.
• Modstandens design tolerance – f.eks. ±5%, ±1% eller ±0,1%.
• Samt i visse tilfælde modstandens temperaturafhængighedsinterval – f.eks. ±100 ppm, ±50 ppm....

Herudover har en modstand følgende elektriske grænser:

• En modstand kan tåle en maksimal temperatur. Ved en omgivelsestemperatur på (20...25 °C) kan små modstande tåle en afsat effekt på f.eks. 0,25 watt eller 0,5 watt (laveffektmodstande).

• Almindelige laveffektmodstande kan normalt maksimalt tåle ca. 200 volt over sig.

En elektronisk komponent er ohmsk, hvis den har en resistans, som er uafhængig af den elektriske strøms størrelse igennem den og strømmens frekvens og retning.

Her er det underforstået at temperatur og andre fysiske størrelser, der måtte påvirke resistansen holdes konstant, mens resistansen måles.

En modstand omsætter elektrisk energi til varme og evt. lys. En modstand opfører sig derfor som en transducer.

De fleste anvendte elektriske modstande bliver designet til, at deres elektriske modstand i høj grad er uafhængig af alle fysiske almindeligt forekommende påvirkninger.

De fleste modstande er lavet af kulstof (grafitfilm) eller metalfilm som er pålagt en porcelæn-cylinder/rør.

Modstande kan også være lavet af kanthaltråd eller konstantantråd. Disse metal legeringer er designet til at være stort set uafhængige af temperaturen.

Følgende elektriske apparater indeholder effektmodstande, der først og fremmest er designet til at afgive varme:

• Kaffemaskine
• Brødrister
• elektrisk-radiator (elradiator)
• Dypkoger
• Vandkoger
• Espressomaskine
• Akvarievarmelegeme
• Varmetæppe
• Sædevarmer i f.eks. biler.
• Loddekolbe

Uddybende artikel: Variabel modstand

Nogle modstande designes til at kunne have en variabel værdi, som funktion af drejning (potentiometer, trimmepotentiometer) eller forskydning (skydemodstand).

Uddybende artikel: Termistor

Modstande, hvis elektriske modstand stiger med temperaturen, kaldes PTC (Positive Temperature Coefficient)-modstande. Der findes også NTC (Negative Temperature Coefficient)-modstande, hvis modstand falder ved stigende temperatur.

Uddybende artikel: LDR-modstand

Modstande, hvis elektriske modstand er afhængig af belysning kaldes en LDR (Light Dependent Resistor)-modstand. LDR-modstande bliver designet til at reagere på lys i forskellige intervaller af det elektromagnetiske spektrum.

En glødepære eller en glødelampe er faktisk en modstand, der er designet til at kunne klare høje temperaturer (ca. 2500 °C). Glødepærer omdanner elektrisk energi til elektromagnetisk energi. Noget af den elektromagnetisk energi er synligt lys – ca.3%. Resten er infrarød (IR) varme energi. Glødetråden er lavet af et stof som er elektrisk ledende og som kan tåle høje temperaturer; f.eks. grundstoffet wolfram.

En halogenpære kan klare lidt højere glødetrådstemperatur og den afgiver op til 6% lys af den tilførte elektriske effekt.

• elektricitet, Elektrisk modstand (fysisk fænomen), Ohms lov
• Möbius-resistor – modstand med meget lav selvinduktion

Wikimedia Commons har medier relateret til: Elektrisk modstand (elektronisk komponent)

• International Farvekode for Modstande Arkiveret 9. december 2003 hos Wayback Machine, Elektronik HjemmeSiden Arkiveret 9. oktober 2003 hos Wayback Machine
• Elektronik HjemmeSiden: Ohm's lov; Online beregning Arkiveret 9. oktober 2003 hos Wayback Machine
• Lidt om Ohm's lov og tal Arkiveret 4. august 2003 hos Wayback Machine
• Hvordan var det man brugte farverne på modstandene? Sådan her... Arkiveret 21. september 2013 hos Wayback Machine