Computertomografi
Computertomografi (fra det engelske computed axial tomography (CAT)), bedre kendt under forkortelsen CT og det afledte CT-skanning, er en avanceret form for røntgenundersøgelse, hvor diagnosticeringen sker ved hjælp af en række computerfremstillede tværsnitsbilleder (tomogrammer) af hoved, krop eller lemmer, der efterfølgende behandles digitalt, således at kropslige strukturer kan ses to- eller tredimensionelt.
Metoden blev indført i 1972 og var en revolution i røntgendiagnostikken. Opfindelsen indbragte Godfrey Hounsfield Nobelprisen i medicin i 1979.
Computertomografi blev oprindeligt kun brugt ved undersøgelser af hjernen, men anvendes i dag blandt andet andet ved undersøgelse af sygdomme i centralnervesystemet, ved diagnose og kontrol af kræft- og betændelsessygdomme, samt ved læsioner i hoved eller krop.
I modsætning til almindelige røntgenundersøgelser sendes røntgenstrålerne fra et røntgenrør, der roterer omkring det leje, patienten ligger på. Strålerne opfanges af sensorer, der registrerer deres styrke og sender dem videre til en computer. Strålingen er stærkere end ved almindelige røntgenundersøgelser, hvorfor CT-skanningen kun anvendes, når det er sygdomsmæssigt begrundet. Oftest anvendes et kontrastmiddel for at forbedre billedresultaterne.
Billedkvalitet
Artefakter
Selvom billeder produceret af CT generelt er troværdige repræsentationer af den skannede volumen, er teknikken modtagelig for et antal artefakter.[1][2]Kapitel 3 og 5
Anvendelse i kulturarv
Røntgen CT og mikro-CT kan også anvendes på kulturhistoriske genstande. Mange skrøbelige genstande vil direkte undersøgelser forårsage skade og hel eller delvis ødelæggelse af genstanden, eller forårsage nedbrdning over tid. Ved brug af computertomografi er det muligt for forskere og konservatorer at undersøge klturhistoriske genstande uden at undsætte dem for dette. Med teknologien kan forskere blive klogere på kompositionen, materialerne og lignende. Computertomografi har bl.a. været anvendt til at undersøge Antikythera-mekanismen og En-Gedi-rullen[3] samt på dokumenter der er udstyret med brevlås, så de kan forblive uåbne.[4][5]
Referencer
- ^ Herman, G. T., Fundamentals of computerized tomography: Image reconstruction from projection, 2nd edition, Springer, 2009
- ^ Bhowmik, Ujjal Kumar; Zafar Iqbal, M.; Adhami, Reza R. (28. maj 2012). "Mitigating motion artifacts in FDK based 3D Cone-beam Brain Imaging System using markers". Central European Journal of Engineering. 2 (3): 369-382. Bibcode:2012CEJE....2..369B. doi:10.2478/s13531-012-0011-7.
- ^ Seales, W. B.; Parker, C. S.; Segal, M.; Tov, E.; Shor, P.; Porath, Y. (2016). "From damage to discovery via virtual unwrapping: Reading the scroll from En-Gedi". Science Advances. 2 (9): e1601247. Bibcode:2016SciA....2E1247S. doi:10.1126/sciadv.1601247. ISSN 2375-2548. PMC 5031465. PMID 27679821.
- ^ Castellanos, Sara (2. marts 2021). "A Letter Sealed for Centuries Has Been Read—Without Even Opening It". The Wall Street Journal. Hentet 2. marts 2021.
- ^ Dambrogio, Jana; Ghassaei, Amanda; Staraza Smith, Daniel; Jackson, Holly; Demaine, Martin L. (2. marts 2021). "Unlocking history through automated virtual unfolding of sealed documents imaged by X-ray microtomography". Nature Communications. 12 (1): 1184. Bibcode:2021NatCo..12.1184D. doi:10.1038/s41467-021-21326-w. PMC 7925573. PMID 33654094.