Langbahn Team – Weltmeisterschaft

Bryrup

Ikke at forveksle med Brørup.
Bryrup
Veteranbanens holdeplads ved Hovedgaden
Veteranbanens holdeplads ved Hovedgaden
Overblik
Land Danmark
RegionRegion Midtjylland
KommuneSilkeborg Kommune
SognBryrup Sogn
Postnr.8654 Bryrup
Demografi
Bryrup by1.628[1] (2024)
Kommunen100.747[1] (2024)
 - Areal864,89 km²
 - Befolknings­tæthed103,18 pr. km²
Andet
TidszoneUTC +1
Hjemmesidewww.turist-them.com
Oversigtskort

Bryrup er en stationsby i Midtjylland med 1.628 indbyggere (2024)[1], beliggende i Bryrup Sogn mellem Silkeborg og Nørre Snede. Byen ligger i Silkeborg Kommune og hører til Region Midtjylland.

Bryrup ligger i en markant dal sammen med søerne Karlsø, Bryrup Langsø, Kvindsø, der afvandes af Bryrup Å til Kulsø, hvorfra den fortsætter som Lystrup Å til Salten Å. Omkring Bryrup Langsø er et fredet areal på 124 hektar med store lyngbakker.

I sin tid gik den nu nedlagte Horsens-Bryrup-Silkeborg Jernbane gennem byen. En 5 kilometer lang strækning til Vrads Station er dog bevaret og har siden 1969 været drevet som veteranjernbane, Veteranbanen Bryrup-Vrads. En cykel- og vandresti, Naturstien Horsens-Silkeborg, passerer igennem byen.

Europas største galleri, Midtjyllands Kunst Center, ligger i Bryrup.[2]

Historie

Bryrupgårde var navnet på 2 gårde i 1682. Det samlede dyrkede areal udgjorde 71,1 tønder land skyldsat til 9,51 tønder hartkorn.[3] I tilknytning hertil lå Bryrup mølle. Endnu i 1879 blev forholdene beskrevet således: "Bryrup Kirke og i nærheden deraf Skolen".[4]

Stationsbyen

Horsens-Bryrup-banen blev åbnet den 23. april 1899. Bryrup blev ved århundredeskiftet beskrevet således: "Bryrup-Stationsby med Sparekasse (opr. 1862; 31/3 1900 var Spar. Tilgodeh. 44,401 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 4697 Kr., Antal af Konti 430), Forsamlingshus, Kro, Jærnbanest. (Endestation for Horsens-Bryrup Banen) og Telegrafst."[5] Bryrup udviklede sig og fik blandt andet et par savværker. Bryrup stationsby havde i 1906 255 indbyggere, i 1911 254 og i 1916 366 indbyggere.[6]

Både i mellemkrigstiden og efter 2. verdenskrig stagnerede byen: i 1921 havde den 398 indbyggere, i 1925 447, i 1930 415, i 1935 406, i 1940 418, i 1945 445, i 1950 501, i 1955 475, i 1960 440 indbyggere[7] og i 1965 490 indbyggere.[8] I 1930, da byen havde 415 indbyggere, var sammensætningen efter erhverv: 69 levede af landbrug, 192 af industri og håndværk, 41 af handel, 25 af transport, 12 af immateriel virksomhed, 20 af husgerning, 54 var ude af erhverv og 2 havde ikke angivet oplysninger.[9]

Billeder fra Bryrup

Noter

  1. ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
  2. ^ bryrupby.dk hentet 6. november 2021
  3. ^ Pedersen, s. 219
  4. ^ J.P. Trap: Kongeriget Danmark 2. Udgave 6. Deel. Amterne Aarhus, Vejle, Ringkjøbing, Ribe og Færøerne. Sted-Register og Supplement; Kjøbenhavn 1879; s. 138
  5. ^ J.P. Trap: Kongeriget Danmark 3. Udgave 5. Bind: Aarhus, Vejle, Ringkjøbing, Ribe og Færø Amter samt Supplement og Stedregister; Kjøbenhavn 1904; s. 219
  6. ^ Folketællingen 1916; s. 69
  7. ^ Statistiske Undersøgelser Nr. 10: Folketal, areal og klima 1901-60; København 1964; s. 187
  8. ^ Statistiske Meddelelser 1968:3: Folkemængden 27. september 1965 og Danmarks administrative inddeling; København 1968; s. 22
  9. ^ Statistisk Tabelværk 5 Rk Litra A Nr. 20: Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. november 1930; København 1935; s. 145

Litteratur

  • Henrik Pedersen: De danske Landbrug fremstillet paa Grundlag af Forarbejderne til Christian V.s Matrikel 1688. Udgivet efter hans Død paa Bekostning af Carlsbergfondet (København MCMXXVIII; Reprotryk for Landbohistorisk Selskab, København 1975), ISBN 87-7526-056-5

Eksterne henvisninger