Hjertelig velkommen til den danske Wikipedia, Hchristophersen! Jeg håber, at du vil trives her. Begynd gerne med at gennemgå vores guide, som er en hurtig og nem måde at blive introduceret til de vigtigste ting på Wikipedia. Du kan også læse om tips til, hvordan du hurtigt kommer i gang med at redigere, og de mest almindelige begynderfejl. Hvis du har spørgsmål til, hvordan du kommer i gang, kan du gennemse de oftest stillede spørgsmål om Wikipedia samt nybegynderforummet. Hvis du har andre spørgsmål, så kan du spørge på Landsbybrønden. Fem ting at tænke på: Vær dristig! Den væsentligste fejl, som nybegyndere begår, er slet ikke at skrive. Skriv! Hvis du begår sproglige fejl eller glemmer nogle ting, vil andre rette den slags til efterhånden. En stor hjælp er at bruge forhåndsvisning til at se, hvordan dine ændringer kommer til at se ud, inden du gemmer dem, og du kan også lege i "sandkassen" inden du går i kast med de rigtige artikler. Husk blot, at du aldrig må kopiere andre steder fra, med mindre det er frit indhold. Prøv desuden altid at skrive fra et neutralt synspunkt og beskriv dine redigeringer. Kig dig omkring! Se bl.a. skribentforsiden - der findes flere nyttige links. Læs og lær! Fortsæt gerne med at læse om god opførsel på Wikipedia, hvordan du uploader billeder og stilmanualen. Stil spørgsmål! De erfarne brugere hjælper gerne på nybegynderforummet hvis du har brug for hjælp! Du kan også få tilknyttet en mentor, der kan hjælpe. En god metode er også at efterligne – se hvordan andre artikler er lavet (kig blandt andet blandt vores pt bedste artikler) og brug nogle af de samme redskaber. Signér! Når du skriver indlæg på diskussionssider (som denne), så husk at signére det du skriver. Dette gør du nemmest ved at klikke på "signér"-knappen eller selv skrive fire tilder (~~~~). Du skal ikke signere bidrag til artikler. Endnu en gang - velkommen til! Med venlig hilsen Morten LJ 24. jul 2007, 11:40 (CEST)

Jeg kan se at du har været igang med massivt at indsætte links til http://louis.rostra.dk/ som her, en side som jeg kan se at du selv er tilknyttet. På Wikipedia accepterer vi ikke den slags reklame og jeg har derfor fjernet samtlige links (mellem 10 og 20 stykker).

Desuden har jeg indstillet uniton til sletning, begrundelse for denne indstilling kan du se på WP:SDBS hvor du også kan komme med modargumenter. --Morten LJ 24. jul 2007, 11:40 (CEST)

Et lille tip fra en anden wikipedianer. Når du opretter nye artikler, så husk at wikificere dem. Det vil sige at du sætter relevante opslag i [[ og ]]. Sådan kan læseren også hurtigt slå op i andre relevante artikler.

Et lille tip fra en anden wikipedianer. Når du opretter nye artikler, så husk at kategorisere dem. Du skal altså finde eller oprette en eller flere kategorier, som de pågældende artikler passer ind under.

--PhoenixV 24. jul 2007, 13:38 (CEST)

Et lille tip fra en anden wikipedianer. På Wikipedia holder vi os normalt til vores eget opmærkningssprog. Undlad derfor venligst at bruge HTML-kode i artiklerne, med mindre det er strengt nødvendigt. Se eventuelt vores hjælp til redigering.

--PhoenixV 2. aug 2007, 21:45 (CEST)

Er du ikke venlig at huske kategorisering? --PhoenixV 5. aug 2007, 11:17 (CEST)

På den måde bogens forside er afbilledet er der reelt tale om en kopi af bogens forside, der må betragtes som et værk. Som du oplyser døde Gunnar Galatius i 1975, hvilket betyder, at ophavsretten til hans værker udløber i 2050. Men du har i feltet "Tilladelse" angivet "imp.", som jeg gerne vil vide inden jeg skrider til sletning af dette billede. --|EPO| 13. okt 2007, 20:23 (CEST)

Jeg har fjernet henvisningen fra artiklen, så slet bare billedet, der kun var et forsøg på at "lyse lidt op" på en "kedelig" side (layoutmæssigt). — Men mener du ovenfor 2050? Det er jo efter 75 år og ikke 70 år. --Hans Christophersen 14. okt 2007, 08:20 (CEST)

God dag og mojn Hans, jeg har set, du snakker flydende plattysk (nds-3). Jeg ville indbyde dig at også bidrage i plattysk wikipedia. Vi kan bruge al brugere. Vi er en meget lille gruppe og vi kan specielt bruge folk fra andre regioner, de kan bidrage ved en andre blikvinkel. Dee mi frein, wenn wi di mål sehn deen ;-) --::Slomox:: >< 22. feb 2008, 00:12 (CET)
Moin, Slomox! Ick häff aal en Brukerkonto bi de plattdüütsche Wikipedia anleggt, åwer ick bün liekers ni dorto kåmen wat bitodrägen, so jüm mött viellich töben, bit ick in Rente gåh. Hartli Gröten vun --Hans Christophersen 23. feb 2008, 11:02 (CET)

Herligt med nye artikler og nyt indhold. Har set at du har oprettet forskellige artikler om studentereksamen fx Matematisk studentereksamen. Har du overvejet at skrive indholdet om de forskellige retninger/afdelinger i hovedartiklen i stedet for? Det kunne måske gøres med et skema og give et fint overblik. --MGA73 24. sep 2008, 09:17 (CEST)

Jeg tror, du har ret. Og så kom din besked netop som jeg er ved at gøre klar til at skulle ud af huset og er væk resten af dagen, så jeg har god tid til at tænke tanker, også vedr. dette, undervejs i toget. Jeg tror også, det kunne være en god ide at samle det. Du er velkomen til at gøre noget i den retning, hvis du har lyst til det, inden jeg kommer tilbage. Hilsen --Hans Christophersen 24. sep 2008, 09:28 (CEST)

Hej Hchristophersen

Du har før vist stor iver ved at sortere efter specialtegn og derfor tænkte jeg på om du kendte til Wikipedia:WikiProjekt Check Wikipedia hvor der bl.a. er en liste over artikler der indeholder specialtegn i defaultsort og derfor er sorteret forkert? --Broadbeer, Thomas 8. okt 2008, 13:23 (CEST)

Tak for oplysningen. Jeg vidste det ikke, men vil gerne kigge på det og gøre noget i ledige stunder. --Hans Christophersen 8. okt 2008, 16:23 (CEST)

Der er kommet en hel del nye artikler til på siden (200+ pr. 19/11). --Broadbeer, Thomas 19. nov 2008, 22:36 (CET)

Hej Hchristophersen, du får lige en reminder om at bruge beskrivelsesfeltet, så man kan se i historikken, hvad der er rettet - og det gælder også smårettelser. Det er let lige at skrive "+ kategori", "typo" eller hvad det nu er, der er sket.

Et lille tip fra en anden wikipedianer. Når du laver større eller mindre ændringer i artikler, samt når du laver nye artikler, så husk venligst at udfylde feltet "Opsummér redigering" placeret under den store redigeringsboks. Dette er med til at informere andre wikipedianere om, hvad du har rettet på den aktuelle side. Du sparer således andres tid, hvis du lige noterer, at du f.eks. blot har rettet en stavefejl. Omvendt kan det også tiltrække ekstra opmærksomhed, hvis du noterer, at du har lavet en større omskrivning eller tilføjelse til en artikel, så dine tilføjelser kan blive læst igennem. Hvis du har svært ved at huske at beskrive dine ændringer, kan du tilrette dine indstillinger, således at du får besked, hvis ikke du har beskrevet en ændring. Med venlig hilsen --Sir48 (Thyge) 4. nov 2008, 14:56 (CET)

Der er sået tvivl om rigtigheden af licensangivelsen for filen Billede:Emil Sauter-relief.jpg! Rettighedshaveren og kilden skal angives, og tilladelsen til brug under den angivne licens skal angives. Hvis der ikke sker afklaring inden to uger slettes den. Se også Wikipedia:Procedure for billeder med tvivlsom licens.

Efter lovgivningen er ophavsretten beskyttet 70 år efter skaberens død. Se fx Diskussion:Den lille Havfrue. Der mangler oplysning om hvem, der har lavet reliefet og hvornår vedkommende er død. Hvis der findes kilder online vil det være en stor hjælp med link til kilden (dette gælder også dine andre billeder). --MGA73 11. nov 2008, 20:14 (CET)

Måske kunne det være en hjælp at se her Billede:Kong_Christian_ved_højen_mast.jpg (Ved godt advarslen ser lidt voldsom ud, men det var lige den, der passede bedst synes jeg) --MGA73 11. nov 2008, 20:23 (CET)

Jeg har sendt forespørgsler til kirkegården, lærerforeningen og skolemuseet, og nu må vi give dem tid til at svare. Hvis det viser sig, at kunstneren ikke kan identificeres, kan han/hun erklæres for ukendt, og så gælder der et tidsforløb på 70 år efter værkets skabelse. I år er der forløbet 107 år. --Hans Christophersen 11. nov 2008, 22:04 (CET)

Super. Vi ser hvad der sker. --MGA73 11. nov 2008, 22:17 (CET)

Desværre ser det ud til, at Danmarks Lærerforening og Dansk Skolemuseum ikke svarer på forespørgslen. Gladsaxe kirkegårdskontor har svaret, at de ingen oplysninger har i deres arkiver om, hvem kunstneren var. (Er der nogen, der læser dette, der har andre forslag til steder, man kunne spørge?) --Hans Christophersen 21. nov 2008, 09:13 (CET)

Med stor glæde fandt jeg i dag en besked fra Danmarks Lærerforening i min postbakke med oplysning om, at relieffet på Emil Sauters gravsten er udført af billedhuggeren Jørgen Larsen (1851-1910), så de 70 år er gået. Se: http://www.kulturarv.dk/kid/VisKunstner.do?kunstnerId=2253 M.v.h. --Hans Christophersen 24. nov 2008, 18:47 (CET)

Meget fint. --MGA73 24. nov 2008, 19:14 (CET)

Du har lagt ovenstående billede op på Wikipedia. Der er ikke valgt nogen licensskabelon, og dermed vil billedet blive slettet efter minimum syv dage, hvis du ikke angiver licensen.

Jf. skabelonen "Note: Denne licens er ikke gyldig såfremt, der ikke angives en argumentation for, at ophavsmanden har været død i over 70 år!" mangler der oplysning om/dokumentation for, at fotografen er død for mere end 70 år siden. Licensbetingelserne synes derfor ikke at være overholdt. Kunne du ikke skrive en lille smule mere? --MGA73 18. nov 2008, 00:18 (CET)

Billedet er frigivet af Det kongelige Bibliotek, hvilket vil sige, at de har erklæret ophavsretten for udløbet. Jeg stoler ret meget på, at Kgl. Bibl. ved, hvad de gør, og du kan på deres billedside ikke finde noget billede online, uden at ophavsretten er udløbet. Så står der i givet fald bare, at de har billede(r), men ikke online. --Hans Christophersen 18. nov 2008, 00:28 (CET)

Tak. Den del er jeg så ikke ekspert i endnu, men det lyder jo fornuftigt. Men det vil så være en stor hjælp, hvis du sætter link ind til billederne - så er det jo bare at klikke. --MGA73 18. nov 2008, 00:43 (CET)

Lige en tilføjelse: Det fremgår her [1] at "Brug af lyd, tekst, fotografisk og digitalt billede fra Det Kongelige Bibliotek kan i en række tilfælde kræve rettighedsindehaverens samtykke, da materialet kan være beskyttet af lov om ophavsret." og at "Tekster, billeder m.m. på Det Kongelige Biblioteks web-site må kun gengives elektronisk eller på anden måde, hvis der er tale om, hvad der svarer til citater, f.eks. enkelte billeder ellerudsnit af tekster.". Dvs. enkelte billeder - hvor mange er så det? Må der maks være 3 på hele Wikipedia? Jeg synes derfor, at licensen bør præciseres. --MGA73 18. nov 2008, 16:21 (CET)

"du kan på deres billedside ikke finde noget billede online, uden at ophavsretten er udløbet." Hvor finder du denne oplysning? --Broadbeer, Thomas 18. nov 2008, 16:22 (CET)

Det er ikke i praksis lykkedes mig at finde noget billede, hvor de ikke har gået med livrem og seler, og at de så skriver, at det sikkert ikke er godt nok, viser bare en ekstra faldskærm; men I har da ret i, at der kan blive et større undersøgelsesarbejde i det enkelte tilfælde, især hvis en kunstner har lavet et værk som meget ung og er blevet meget gammel.

Af fotografiet af Natalie Zahle fremgår det, at fotografen er A. Lønborg, Amagertorv. Det står på den del, der er skåret væk i udgaven til Wikipedia. Fotografen er død for mere end 70 år siden, nærmere bestemt for 92 år siden. Dermed er ophavsretten udløbet.

Litograf og fotograf Christian Adolph Barfod Lønborg blev født 5. september 1835 i Nykøbing F., og han døde 27. oktober 1916 på Frederiksberg og er begravet på Solbjerg Kirkegård på Frederiksberg. Og så havde han altså atelier og forretning på Amagertorv i København.

Se: http://www.rosekamp.dk/Weilweb/L.htm#Lønborg__Christian_Adolph_Barfod som dokumentation.

— Hilsen --Hans Christophersen 19. nov 2008, 21:23 (CET)

Hej! Fint - tak for uddybningen. En anden gang kan du indsætte linket på billedesiden. --MGA73 20. nov 2008, 21:58 (CET)

Hej Hchristophersen. Det er nok at angive en licens til et billede. Da {{PD}} er udgået bør licensen være {{PD-old}}---MGA73 29. nov 2008, 23:11 (CET)

Forresten. Kunne du ikke også skrive fotografens dødsår på disse 2? Billede:Christopher Leuning.jpg og Billede:Martin Hammerich.jpg? --MGA73 29. nov 2008, 23:18 (CET)

ok, de implicerede fotografer er Ludvig Grundtvig (1836-1901), N.C. Hansen (1834-1922), Albert Schou (1849-1900) og C. Weller (1838-1900). De sidste tre drev firma sammen, og da vi ikke kan vide, hvem af de tre der har taget billedet, kan vi sige, at hvis det var den længstlevende, som døde i 1922, så udløb ophavsretten i 1992. Ikke uventet ligger disse data hos Kgl.Bibl., fordi fotograferne, der fotograferede kendte mennesker, også fotograferede sig selv og således er kommet med i samlingen sammen med notabiliteter. --Hans Christophersen 29. nov 2008, 23:55 (CET)

Meget fint. Det kan godt være, at du synes, at jeg er lidt besværlig, men det er jo lettere for dig at skrive, når du alligevel har fat i oplysningerne end at vi andre (utrænede) skal lede efter oplysningerne. Hvis oplysningerne ligger online kan du også bare linke til dem, hvis der skulle være nogen, der vær særligt interesserede i at vide mere. --MGA73 1. dec 2008, 19:08 (CET)

Man kan komme ind og søge oplysninger i Kgl.Bibl.'s database, men man kan ikke lave links, der går direkte derind, og oplysningerne derinde indexeres heller ikke af søgemaskinerne. Det samme gælder på arkivalieronline.dk hvor man kan lave sig en konto og komme ind og finde data i folketællinger og kirkebøger, men man kan ikke lave links derind, og tingene kommer ikke frem ved søgning i søgemaskine. Men stederne kan da anbefales, når der søges detaljer til biografier. --Hans Christophersen 1. dec 2008, 20:50 (CET)

Hchristophersen, jeg kan se at du efterhånden har lagt en del billeder op. Har du overvejet i stedet at lægge "dine" billeder op på Wikimedia Commons (en søster-side til Wikipedia), således at de også bliver tilgængelige i andre sprog-versioner af Wikipedia? På nuværende tidspunkt kan billeder uploadet til den dansk-sprogede Wikipedia kun anvendes i danske artikler. Læs eventuelt mere i Hjælp:Commons. Den engelske version af upload-siden finder du her: Commons:Upload. Administratorerne på Commons er temmelig konsekvente mht. angivelse af korrekte og valide licenser/tilladelser, men de fleste billeder godkendt på den danske Wikipedia burde også kunne stå distancen på Commons :-) --Froztbyte 5. dec 2008, 00:00 (CET)

Jeg har gjort det tidligere, men de fleste danskere er der vist ikke brug for billede af andre steder end på den danske wiki. Derudover har der været tilfælde hvor billeder blev slettet fra Commons og efter min opfattelse temmelig ubegrundet. Jeg var inde på http://commons.wikimedia.org/wiki/Image:Emil_Sauter.jpg og der står gudhjælpemig, at der ingen links er til billedet, og da dette ikke passer, øger det ikke min tillid til denne afdeling, så jeg er ikke så let at overbevise om commons-muligheden. --Hans Christophersen 5. dec 2008, 00:19 (CET)

Undskyld at jeg blander mig her, men jeg vil bare lige sige at jeg efterhånden har lagt hundredevis af billeder op på commons uden at have oplevet at få slettet et eneste. Det tager lidt tid at lære de korrekte licenser og kategoriseringer, men jeg synes at det er en fordel at vi har samlet alle Danmarks-relaterede billeder på et sted som samtidig er forholdsvis søgbart. Jeg er ikke engang sikker på hvordan man finder billeder på da-wiki, mens navne på billeder der er lagt på commons dukker op selv ved en simpel google-søgning.--

Kære Saddhiyama, kan du så forklare, hvorfor der står under http://commons.wikimedia.org/wiki/Image:Emil_Sauter.jpg at der ikke er links til siden, selv om der er fra Emil Sauter!? Det gør mig utryg. Og efter nogen tid kunne en og anden godt tænke, at den kan slettes, eftersom der ikke er noget, der linker derhen. — Det er vist ikke sket for nogen af mine egne billeder, men jeg har set tilfælde, hvor et billede manglede i en artikel, fordi det var blevet slettet på Commons. Skulle sådan noget ske, ville jeg finde det lettere at diskutere med danskere end at skulle til at opfriske mit skoleengelsk. Se et eksempel på en billedadvarsel her: http://da.wikipedia.org/wiki/Diskussion:Egypten — den slags forekommer regelmæssigt, og derfor har jeg ikke lyst til at involvere mig med Commons-rødderne! --Hans Christophersen 5. dec 2008, 08:35 (CET)

Så vidt jeg ved så sletter de ikke billeder på commons bare fordi det ikke bliver linket til en artikel. Det sker vist kun her på da-wiki pga af pladsmangel. Langt de fleste sletninger af billeder på commons sker på grund af manglende eller forkerte licenser. Jeg læste et tip her om at man burde lave gallerier på sine brugersider over billeder man har uploadet, fordi en eventuel advarsel om problemer med licensen da hurtigt blive opdaget af den pågældende bruger. Du skal selvfølgelig vælge den løsning du selv synes er bedst, men da jeg har lagt mærke til dine gode billeduploads af forfatterportrætter fra det kongelige bibliotek, så syntes jeg bare at det ville være en god idé at samle disse et sted hvor der i forvejen findes en stor samling af danske forfatterportrætter.

Apropos billederne fra KB. Jeg har set både på Bakkehusmuseet og på Oehlenschläger mindestuen på Frederiksborg Slot at der findes (ihverfald) et daguerreotypi af Adam Oehlenschläger fra hans ældre år. Mon de har et eksemplar på KB af dette? --Saddhiyama 5. dec 2008, 13:10 (CET)

→ Hchristophersen: Jeg kan nu fortsætte i samme dur som Bruger:Saddhiyama. Du er selvfølgelig i din fulde ret til kun at lægge billeder op på den danske Wikipedia, hvis du foretrækker dette :-) Jeg havde samme holdning i starten, men blev med tiden overbevist om, at mine billeder ville være til store nytte på Commons. Ifølge min opfattelse eksisterer der en masse danskere, som fortrinsvist (foretrækker) at skrive artikler om danske emner på den engelske/tyske Wikipedia, og som derfor kunne få brug for billederne. Majoriteten af de danske artikler har (eller vil med tiden få) en tilsvarende engelsk? version. Der må unægteligt også være en (stor?) interesse for artikler med danske emner (med tilhørende billeder) i de nordiske sprog-versioner af Wikipedia.

Hvis et billede slettes på Commons, burde det samme billede i realiteten også slettes på daWiki eftersom vi har de samme regler omkring billederne og tilhørende licenser (mig bekendt har vi ikke lempeligere regler?). Det skal nævnes, at jeg kun en enkelt gang har fået et billede slettet og der fik jeg rimeligt med tid til at argumentere imod sletningen. At et billede ikke er blevet fjernet korrekt fra en artikel enten manuelt af en Commons-administrator eller (universielt) af eksempelvis Bruger:CommonsDelinker (en robot), kan ske for selv den bedste. Jeg forstår godt baggrunden for at slette ubrugte billeder på daWiki, men jeg ville i den grad finde det temmelig underligt (og dybt overraskende), at et billede på Commons blev slettet alene af den grund, at det ikke anvendes i en artikel (et råt gæt lyder på at godt 20% af billederne på Commons er uden en tilhørende artikel i et Wikimedia projekt). Så længe billedet har en valid licens og har en tænkelig (fremtidig) anvendelsesmulighed, bliver det skam ikke slettet. Min opfattelse er også, at den hårde kerne af administratorer på Commons efterhånden er blevet lidt nemmere at tale med (uden dog at reglerne er blevet blødere). Ellers kunne du blot hive fat i eksempelvis danske Bruger:EPO, som også har status som administrator på Commons (udover daWiki).

Hvis du mener undersektionen "Links" nederst på billede-siden, hvor der står "There are no pages that link to this file", så refererer denne besked jo kun til de interne sider på Commons, som linker til billedet, hvor der p.t. ikke er nogen. For at kontrollere brugen af dette billede på alle sprog-versioner af Wikipedia m.m. skal du se øverst på billede-siden, hvor du finder check usage-knappen. Klikker du på denne funktion får du til gengæld nedenstående resultat, som fortæller mig at billedet p.t. anvendes i to artikler:

da.wikipedia.org: - used on 2 pages [–]
Danmarks Lærerforening
Emil Sauter
--Froztbyte 6. dec 2008, 23:44 (CET)

Hej Hchristophersen! Jeg har noteret mig, at du er rigtig god til at finde fotografer på Det Kongelige Bibliotek. Jeg har nu konstateret, at en bruger har lagt en del billeder op med mangelfuld licens - og brugeren har ikke været aktiv et stykke tid. Jeg tænkte, at du måske kunne hjælpe med at finde en fotograf? Hvis du har tid og lyst kan du se billederne her: Speciel:Ukategoriserede_filer. Det drejer sig om fx Billede:Carl Johan Frydensberg.gif. Fortsat god jul! --MGA73 25. dec 2008, 17:02 (CET)

Jeg vil godt tage sagen op, men ikke lige med det samme, men i starten af det nye år. --Hans Christophersen 28. dec 2008, 21:33 (CET)

Mange tak :-) --MGA73 28. dec 2008, 22:32 (CET)

Erik Damskier m.fl. bruger følgende udgangspunkt for, om et billede må bruges: Ifølge Loven § 70, stk. 2 varer retten til et fotografisk billede, indtil 50 år er forløbet efter udgangen af det år, da billedet blev fremstillet.

Michael - MGA73 - m.fl. tager udgangspunkt i skabelonen

{{PD-old}}

hvor der står, at fotografen skal have været død i 70 år.

Der er altså en væsentlig forskel, der skal afklares. Hvad siger eksperterne? Den nævnte ophavsretslov er dansk og må da kunne bruges på dansk jord? Andre lande har strengere regler, men her drejer det sig om danske portrætter af danskere, og så må det vel være dansk lovgivning: 50 år efter billedets fremstilling. Hvilken skabelon kan bruges til at gengive dette forhold? (For at formaliteterne kan komme i orden).

Er der nogen, der kan henvise til en juridisk kompetent vurdering? --Hans Christophersen 29. dec 2008, 21:34 (CET)

Beklager, at jeg havde overset dit spørgsmål. Jeg har netop selv rejst spørgsmålet på landsbybrønden. Problemet er, at de 50 år kun gælder, hvis der ikke er tale om et værk. Og hvornår er et fotografi et værk? Ved at vælge død + 70 år er vi sikre.

En billedredaktør på et forlag har fortalt mig, at der gælder 50 år for et simpelt portrætfoto.

Der gælder 70 år, hvis fotoet viser et kunstværk som maleri, skulptur etc.

--Hans Christophersen 14. mar 2009, 12:19 (CET)

Men når nu jeg er her, så kan jeg se, at du har lagt flere billeder op med skabelonen {{PD}}. Denne skabelon accepteres ikke på dawiki. Der skal bruges fx {{PD-old}}. Du kan her [2] hurtigt få en oversigt over dine billeder. Beskrivelsen skal være så god som mulig og gerne fotograf og dødsår og hvis ikke det er muligt så i det mindste dato for billede og hvis de er fra nettet så gerne et link til billedet. Altså lige så godt som du har gjort det med de seneste billeder :-) --MGA73 2. feb 2009, 11:28 (CET)

Hej!

Jeg tror, vi får bedre overblik, hvis vi defaultsorterer S/S Norge under N. Kast et blik i Kategori:Passagerskibe eller Kategori:Færger - det er næppe nyttigt at sortere efter skibstypeforkortelser. --Palnatoke 8. jan 2009, 21:20 (CET)

Hej, Palnatoke! Jeg er ikke uenig; men kan kun angive, at detaljer kan forsvinde, når tingene skal gå lidt hurtigere, og man ikke er opmærksom på nogen fare. Rent faktisk er vi nok fremme ved, at alfabetisering i praksis skal være meget mere menneskeovervåget (via DEFAULTSORT-strengen) end computertidsalderen indbyder til. Men det er vel sådan set rart at vide, at der er brug for menneskelig indsigt også fremover, og at ikke alt kan automatiseres endnu. Heldigvis er vi mange observatører på Wikipedia, så de fleste tilfælde når at blive opsnappet på et eller andet tidspunkt, så de kan blive rettet til på bedste vis.

Tak for dit indspark. Desværre er jeg først at finde på Wikipedia-fronten som redaktør i marts måned igen.

M.v.h. --Hans Christophersen 9. feb 2009, 22:03 (CET)

Du har lagt ovenstående billede op på Wikipedia. Der er ikke angivet nogen kilde, og dermed vil billedet blive slettet efter minimum 14 dage, hvis ikke du angiver kilden.

Med venlig hilsen Christian Giersing (Skriv til mig her...) 22. feb 2009, 16:43 (CET)

Hej Hchristophersen. Du har lagt en masse billeder op hvoraf kilden til mange af den er Det Kongelige Bibliotek. Jeg har lige prøvet at logge på og søge og kan ikke finde billederne. Nu er jeg jo heller ikke så øvet i at finde rundt på deres hjemmeside. Kunne jeg ikke lokke dig til at skrive hvordan du fx finder Billede:Andreas_Christian_Hviid.jpg - indsæt gerne et link.

Hvis du har scannet billedet fra en bog er det bedre at skrive navnet på bogen end biblioteket - Det Kongelige Bibliotek er jo ret stort. Biblioteker plejer jo også at låne nyere bøger ud, så bare fordi man har lånt en bog på biblioteket er det jo ikke det samme som at licensen er fri. Hvis du fx skriver "Billedet er fra bogen "xxx" udgivet i 1721" eller hvis det er en nyere bog. "Billedet er fra bogen "xxx" udgivet i 1920. Forfatteren (fotografen) er N.N. som er død i 1928." så burde alt være perfekt.

Men altså hvis du kunne hjælpe mig igang på hjemmesiden ville jeg blive glad :-) --MGA73 4. mar 2009, 23:00 (CET)

Du går ind på Portrætregistranten:

http://www.kb.dk/da/nb/materialer/billeder/portraetregistrant/

og udfylder de kendte oplysninger og trykker »søg«, og dernæst kan du klikke dig videre frem.

Du kan også gå ind på punktet »søgetips«.

Når jeg skriver Kgl.Bibl. som kilde, er det altid Det kongelige Biblioteks billedsamling, og i praksis de billeder, der er online; det er aldrig fra bøger.

Hjemmesideadressen er for nylig blevet lavet om, så har man siddet med den gamle adresse, har man haft vanskelighder.

--Hans Christophersen 4. mar 2009, 23:38 (CET)

Mange tak - det kigger jeg på. Jeg har kigget lidt her http://www.kb.dk/da/kb/copyright/index.html og det ser ud til, at vi ikke må kopiere i større omfang. --MGA73 4. mar 2009, 23:44 (CET)

Hvad man må, står i loven, ikke på en hjemmeside. — Hvis du sætter et skilt op med teksten "Cykler fjernes uden ansvar", har du alligevel et ansvar, når politiet pågriber dig. Hvis du ikke tror på det, kan du jo forsøge at skrive "Biler fjernes uden ansvar" ved nærliggende P-plads, og så skal du bare forklare os alle sammen, at du ikke har noget ansvar for de biler, du har solgt ud af landet efter at have fjernet dem. — Når loven slår fast, hvor mange år der skal være gået for at ophavsretten er udløbet, så kan en tilfældig hjemmesideredaktør ikke ændre dette med et pennestrøg. --Hans Christophersen 4. mar 2009, 23:56 (CET)

He he. Godt skrevet - vidste godt det med cyklerne. Jeg er enig i, at de ikke kan forhindre, at vi tager kopier af originalerne. Jeg er ikke jurist nok til at vide, om de kan opnå beskyttelse af deres kopier hvis de har restaureret og/eller forbedret billederne digitalt, og hvor meget der i givet fald skal til. --MGA73 5. mar 2009, 09:23 (CET)

Nu fandt jeg det omsider: Commons:Commons:When_to_use_the_PD-scan_tag. Hvis det bare er en scanning, så kører vi bare løs... --MGA73 5. mar 2009, 09:30 (CET)

Hej igen. Jeg har lige sat kilde på billedet og så at du har skrevet, at fotografen er "Peter Elfelt (1866-1931)", men Det Kongelige Bibliotek som jeg nu har lært at bruge skriver "Kunstner Schou jun., Alb.". Har du andre kilder end dem? --MGA73 10. mar 2009, 22:30 (CET)

Det er mig, der har rodet rundt i sedlerne; det er selvfølgelig Albert Schou, som Kgl.Bibl. angiver. Samme billede er brugt i den biografi, der udkom kort tid efter Kapers død.

--Hans Christophersen 10. mar 2009, 23:57 (CET)

Det er bare super. Hvis du har dødsåret må du gerne skrive det. Dine seneste uploads er bare perfekte. Der er angivet fotograf med dødsår og link til kilden - så kan man da næsten ikke forlange det bedre :-) --MGA73 24. mar 2009, 09:15 (CET)

		Den Specielle Barnstar
		Du skal have denne barnstar for dit arbejde med at finde billeder til artiklerne. Det er dejligt, at det ikke bare er "det nye" der arbejdes med, men også at nogen har lyst til at tage sig kærligt af det gamle. MGA73 24. mar 2009, 09:15 (CET)

Jeg har tænkt over billederne af postkort i flere dage. I skabelonen står der "...hvor ophavsretten udløber 70 år efter ophavsmandens død." Det er jo sjældent, at du angiver fotografens navn og dødsår på disse kort, så egentlig passer skabelonen jo ikke særligt godt.

I de tilfælde hvor der ikke er angivet en fotograf (dvs. når der står ukendt), så bør vi kunne bruge § 63, stk. 2.: "Når et værk er offentliggjort uden angivelse af ophavsmandens navn, alment kendte pseudonym eller mærke, varer ophavsretten, indtil 70 år er forløbet efter udgangen af det år, da værket blev offentliggjort.". Men det kræver at du har set grundigt efter på både for- og bagside og har konstateret, at der ikke er angivet nogen rettighedshaver - og det har du selvfølgelig gjort som sædvanlig.

Et par steder angiver du "postkortforlag" som rettighedshaver. Vi har diskuteret hvad vi gør, når det ikke er personer, der har en rettighed. Virksomheder og foreninger kan jo i princippet leve evigt. Hvis du har en god kilde, der behandler spørgsmålet om ikke-personer som rettighedshavere, så vil vi gerne høre det.

Jeg har ikke lige selv et godt forslag til hvad vi så gør med dine postkort. Har du et godt forslag? Ny skabelon? Bare en henvisning til § 63, stk. 2, eller hvad nu hjemlen er? --MGA73 2. apr 2009, 14:25 (CEST)

SVAR

Hej Michael

Spørgsmålet om skabeloner er selvfølgelig relevant. Min første kommentar er, at det ikke må blive så vanskeligt, at systemet ikke længere er for almindelige brugere. Man skal kunne lægge op uden en længere uddannelse i, hvordan man gør. Derfor skal der ikke være alt for mange forskellige skabeloner. Det er lettere at lægge noget op i den danske afdeling end under Commons, og havde det sidste været kravet, havde jeg holdt samtlige postkort for mig selv.

Jeg har også lagt billeder op hos den nye "konkurrent", Den Store Danske, som overvåges af redaktører fra Gyldendal. (Det er dog mere et supplement end en konkurrent; jeg ville ikke undvære den ene). Jeg har nu erfaret, at billeder under DSD håndteres således:

• Ved foto af et kunstværk gælder reglen om 70 år efter kunstnerens død
• Ved almindeligt portrætfoto gælder en periode på 50 år, efter billedet blev taget
• Hvis det er et billede af en gade med almindelige huse, gælder 50 års-reglen også

Hvis man vælger en licens fra rullelisten i Wiki, for man at vide, at den er forældet! Ha, bar røv at trutte i; og hvordan skulle nogen kunne vide det? Så går det lettere selv at skrive, at det er PD-old, men den angiver 70 år; og vi er jo altså ikke i USA, men i Danmark, og så burde 50-års reglen gælde.

Hvis en person blev fotograferet for 52 år siden, og han døde for 30 år siden, kan jeg godt lægge billedet op under DSD, for billedet er mere end 50 år gammelt. Hvis nu fotografen (som hidtil ikke er taget i betragtning) døde for 20 år siden, må vi vente 50 år med at lægge billedet på Wikipedia, mens det for længst ligger i Gyldendals DSD.

Ligesom en forfatter afgiver rettigheden til et bogforlag, indtil bogen er udsolgt, så må det vel være på samme måde, når man fotograferer for et postkortforlag. Skulle et postkortforlag, der startede sine udgivelser i 1880, stadig eksistere, kan jeg ikke forestille mig, at de stadig har rettighed til de første produkter, især ikke hvis disse ikke længere sælges. Bøger findes på Projekt Gutenberg www.gutenberg.org og Projekt Runeberg runeberg.org når de er blevet public-domain, også selv om forlaget skulle være Gyldendal, der er grundlagt i 1770 og stadig eksisterer. Forlaget trykker et copyright-tegn © selv om de faktisk ikke har ophavsret efter loven, ikke til selve teksten, men de hævder ret til skriftbilledet (typografien) og udstyret, så man ikke må klone bøgerne; men alle må trykke f.eks. H.C. Andersens tekster. I 2019 når Storm P. har været død i 70 år, må Storm P.-museet ophøre med at hævde deres eneret til hans tegninger.

I det konkrete tilfælde ved jeg, at postkortenes oprindelige ejer, hhv. afsender, min mors morbror Hans Jørgen Jensen Høj levede fra 1874 til 1913, så alle kort er mindst 96 år gamle. Det ville være at skyde gråspurve med kanoner at gå i yderligere detaljer. Desuden ville Gyldendal bruge 50 års-reglen på sådanne billeder (50 år efter fotograferingen) og ikke den amerikanske regel om 70 år efter fotografens død; det giver en væsentlig forskel. Men selv efter 70 års-reglen må samtlige kort vurderes at være gamle nok.

Jeg kan atter en gang kun konkludere følgende:

Vi må have fat i en jurist med forstand på ophavsret, og som vil rådgive os gratis, så vi kan få beskrevet retningslinjerne helt nøjagtigt.

Indtil videre forekommer Wikis regler strammere end øvrig praksis, så man bør se på, om det er nødvendigt. -- Jeg tænker på, om debatten skulle henlægges til Landsbybrønden for at få nogle flere med; og også for at høre om nogen kan henvise til tidligere debat, som vi ikke lige har fået gravet op igen. -- Jeg mener også, at Dansk Wiki skal være på dansk lovgrundlag og ikke amerikansk!

--Hans Christophersen 3. apr 2009, 11:14 (CEST)

Jeg er enig i, at det skal være så enkelt som muligt. At andre måske ikke går så højt op i det mener jeg derimod ikke, at vi kan bruge til noget. Vi skal overholde reglerne men heller ikke være overhysteriske. Hvis det er 50-års-reglen der bruges, så kan vi vist bruge skabelonen: {{PD-Denmark50}}. --MGA73 4. apr 2009, 17:02 (CEST)

Den skabelon kendte jeg ikke. Den ser fornuftig ud. Tvivlstilfælde vil der altid være. Et eksempel herpå er den situation, at en købmand har fået fremstillet reklamepostkort med billeder fra butikken; er købmanden så ikke mere rettighedshaver end den ukendte fotograf? Jeg er på vej med et sådant kort.

Ellers synes jeg, at praksis ser god ud. Men det kan altså være vanskeligt at argumentere for hvornår en ukendt fotograf er død; og hvis billedet forestiller en ca. 20-årig mand fotograferet ca. 1860, kan det da vist være ligegyldigt, om vi kan opspore et fotografnavn, for det siger jo sig selv, at han er død og borte, også selv om det ikke explicit nævnes.

m.v.h. --Hans Christophersen 4. apr 2009, 19:51 (CEST)

Det er klart, at når man kommer tilstrækkeligt langt tilbage, så er problemet mindre. På Commons har man vist grænsen 1850 - bare der er "bevis" for årstallet. Som jeg husker det, så er der dog ikke mange af dine postkort, der er så gamle. Mht. skabelonen kan jeg vist få min bot til at rette skabelonen på de postkort/billeder, der ikke er dødår på, eller som ikke er fra før fx 1850. --MGA73 5. apr 2009, 19:01 (CEST)

Hej Hans! Jeg vil først takke dig for dit enestående arbejde på den danske wikipedia - dels med artikelskrivning og dels med at levere billeder fra bl.a. Højs postkortsamling og fra DKB. Har du egentlig selv skannet postkortene i Nøbbet eller hvordan er filerne kommet dig i hænde? Jeg spørger, fordi jeg gætter på, at du normalt opholder dig et sted i Sønderjylland. De af postkortene, der allerede er blevet overført til Commons og kategoriseret der, kan du gense her. Du må meget gerne ændre selve kategoribeskrivelsen mht. præcisere kildeoplysninger, hvis du finder det relevant.

Mit andet anliggende er Prins Vilhelm her. Jeg mangler desværre den fornødne baggrundsviden til at kunne kategorisere ham korrekt og jeg tvivler på at kategorierne eksisterer. Hvis du har lyst, ville det glæde mig med hjælp fra din side. Et udgangspunkt kunne være at undersøge hvordan andre medlemmer af dette "hus" i Schleswig-Holstein er kategoriseret og om der skal oprettes nye kategorier til Prins Vilhelm og andre medlemmer. Det forekommer mig, at også andre medlemmer er halvgodt kategoriseret.

Jeg ved at du forholder dig kritisk til Commons, hvad jeg til en hvis grad forstår (selv forholder jeg mig dog præcis så kritisk til dawiki). Jeg håber, at du trods alt ser indsatsen med flytningerne især fra MGA73s og min side som merværdi for hele Wikimediaprojektet. Immerhen er filerne blevet tilgængelige for enwiki mv. og kategoriseringen gør det langt nemmere at finde billeder. mvh Bruger:Nillerdk 23. maj 2009, 19:44 (CEST)[svar]

Moin, Nillerdk, du får i første omgang kun et kort og delvist svar. Min tilknytning til Sydslesvig til trods bor jeg i København. H.J.J.Højs postkort har jeg arvet efter min mor; han var hendes morbror. En billedsamler fik lov til at få kopi af samlingen, og en daværende fælles kollega skannede ind, og jeg fik billederne tilbage og kopi af filerne på CD. Høj var opvokset i Vanthore; og efter lærereksamen fra Vordingborg Seminarium var han lærer i Nøbbet indtil sin død af en rygmarvslidelse som 39-årig i 1913. Han fotograferede også, men jeg ved ikke, hvem der har fået hans egne optagelser, for jeg har dem ikke. Hans postkort fra Sønderjylland blev sendt til hans mor hjemme i Vanthore ved Nysted under hans rejse i 1905. Der var også en del postkort fra Nakskov, den store by på hans egn, for man ringede ikke bare kort hjem, for hverken han eller familien havde telefon, selv om den var opfundet; den kom først til efter anden verdenskrig i vor familie. — Bit låter - --Hans Christophersen 24. maj 2009, 08:58 (CEST)[svar]

Hej igen og tusind tak for dit svar. Jeg har opdateret teksten i toppen af kategorien her. Du er velkommen til at rette til efter behag. Jeg håber stadig på din hjælp med Prins Vilhelm! PS: Undskyld min uforsigtige antagelse om bopæl.Bruger:Nillerdk 25. maj 2009, 12:31 (CEST)[svar]

Prins Vilhelm var oprindelig tysk prins, men i vor optik optræder han som hertug, så jeg ville foreslå en kategori »Slesvig-Holstenske hertuger« (Dukes of the duchy Schleswig-Holstein). - Sønderborg og Gottorp m.fl. ligger i Hertugdømmet Slesvig, så er en mand hertug af Gottorp, er han også slesvigsk hertug og slevig-holstensk hertug. Jeg mener, at en sådan kategori vil være passende afgrænset. - Undskyld at det har taget nogle dage, inden jeg vendte tilbage med noget. Venlig hilsen --Hans Christophersen 2. jun 2009, 20:44 (CEST)

Hej Hans! Vores billeder fra Danmark skal være fri for ophavsret i Danmark og i USA. Reglerne på dawiki er 100% de samme som på Commons. Hvis skaberen er kendt og død i 70 år er det tilfældet. Hvis skaberen derimod ikke er kendt, er værket muligvis kun fri for ophavsret i Danmark. Hvis vi har en meget stærk formodning om, at billedet offentliggjort et sted før 1923, er værket PD i USA. Hvis værket ikke er publiceret og kunstneren ikke er kendt udløber værket 120 år efter skabelsen. Se mere her [3]. Kan jeg få dig til at overveje, om de to billeder Fil:Maria_Nielsen_1882-1931.jpg og Fil:Frantz_Rasmussen_1854-1912.jpg er PD i USA? Du skal gøre opmærksom på dette i feltet "Tilladelse". Bruger:Nillerdk 8. aug 2009, 21:19 (CEST)

Ophavsret kan være et kompliceret område; men undertiden vil nogle gøre det endnu mere kompliceret end det er, og det er der ingen grund til, ej heller at inddrage udenlandske lovgivninger ud over de internationale hensyn, der allerede er taget i den danske lov.

De regler, der eksempelvis også følges af Gyldendals Forlag, der står for internetleksikonnet Den Store Danske, er de regler, der fremgår af den danske udgave af ophavsretsloven, og det er den samme udgave, der skal lægges til grund for en dansksproget Wikipedia; men slutresultatet bliver vist nok det samme. Du må ikke forlange, at jeg skal til at slå op i en ordbog for at tygge mig igennem en vanskelig engelsksproget juridisk tekst; for det ville være at skyde langt over målet. Og irrelevant. Som de juridisk kyndige vil kunne lægge mærke til, mangler vi i nogen udstrækning at kunne henvise til domspraksis, bl.a. med hensyn til, hvornår der er tale om "værkshøjde". Men lad mig kort forklare de regler, der gælder for billeder:

Et fotografi har "værkshøjde", hvis der foreligger kunstnerisk ophøjethed, f.eks. kunstnerisk islæt i motivkompositionen. Et portrætfoto har ikke værkshøjde og er derfor ikke beskyttet i 70 år, men kun i 50 år. Portrætfotografen har normalt ingen rettigheder i henhold til ophavsretlovens § 60, da det kræver en særtilladelse, der normalt ikke er indhentet, og det påhviler i givet fald den afdøde fotografs arvinger at påvise en sådan særtilladelse.

Et fotografi er beskyttet 50 år efter fremstillingsåret. Hvis man ikke ved, hvornår billedet blev taget, og det drejer sig om et portrætfoto, er man på den sikre side, hvis pågældende har været død i 50 år. Et portrætfoto, der af udseende lige så godt kunne have været taget i fotoautomaten på Hovedbanegården, regnes ikke for et "værk". I de tilfælde, hvor et fotografi har værkshøjde, er det beskyttet i 70 år efter fotografens død, men hvis fotografen er ukendt, er det kun 50 år.

Se især ophavsretlovens § 70, stk. 2. - 50 år.

Se Lov om ophavsret her: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=117519

Heraf fremgår bl.a.:

§ 60. Ophavsmanden kan ikke udøve sine rettigheder til et bestilt portrætbillede uden samtykke fra bestilleren.

§ 63. Ophavsretten til et værk varer, indtil 70 år er forløbet efter ophavsmandens dødsår

Stk. 2. Når et værk er offentliggjort uden angivelse af ophavsmandens navn, alment kendte pseudonym eller mærke, varer ophavsretten, indtil 70 år er forløbet efter udgangen af det år, da værket blev offentliggjort.

Stk. 4. For værker, som ikke er offentliggjort, og hvis ophavsmand ikke er kendt, varer ophavsretten i 70 år efter udgangen af det år, hvor værket blev skabt.

§ 70.

Stk. 2. Retten til et fotografisk billede varer, indtil 50 år er forløbet efter udgangen af det år, da billedet blev fremstillet.

Men se også http://www.lokalhistorisknet.dk/tema_tekst.asp?id=18 hvor der står:

Pointen her er, at fotografiske billeder nok er beskyttet i 50 år efter optagelsesåret (§ 70 stk. 2), men der er en særregel i § 90 stk. 5:”Bestemmelsen i § 70 finder ikke anvendelse på fotografiske billeder, der er fremstillet før d. 1. januar 1970”. Det medfører så netop, at alle billeder fra før 1970 er frie på markedet, så at sige, og uden ophavsretlig beskyttelse.

Hvad angår de to forespurgte billeder, så er de afbillede døde i henholdsvis 1912 og 1931. Hvis vi ser bort fra ovenstående konklusion om manglende beskyttelse, så kan vi henholde os til 50-års reglen, og da et foto er taget senest i det år, hvor den portrætterede døde, vil det sige 1962 og 1981. Selv 70-års reglen (med frigivelsesårene 1982 og 2001) ville godkende billederne. Men et portrætfoto er ikke et "værk", og normalt er det et bestillingsarbejde, der på grund af manglende overdragelse af rettigheder i henhold til lovens § 60 ikke giver fotografen nogen ophavsret.

Det var mange ord om lidt; men forhåbentlig har det tjent til, at Wiki-overvågerne er blevet klogere. Skulle man fortsat påberåbe sig amerikansk lovgivning, er det uberettiget; men jeg vil føle mig berettiget til at modtage en oversættelse til dansk, ligesom EU-parlamentarikere er berettiget til at få en oversættelse til deres modersmål. Hvorfor i alverden tror I, at et dansksproget internetleksikon skulle være underlagt udenlandsk lovgivning og dermed være anderledes stillet end Gyldendals internetleksikon?

--Hans Christophersen 11. aug 2009, 09:32 (CEST)

Hej Hans. Jeg er ikke i tvivl om, at du kender dansk ophavsretslovgivning godt, men du fortolker ovenfor lidt frit: Du kan ikke per se antage, at portrætfotografier er fotografiske billeder (§70). Det skal overvejes for hvert foto. Jeg giver dig derimod ret i, at portrætter fra Hovedbanegårdens automat altid er fotografiske billeder - forudsat at den anvendtes systematisk efter anvisningen! Frantz Rasmussen kunne måske være et sådant "Hovedbanegårdsbillede", men Maria Nielsen er efter min mening et værk med fuld beskyttelse (§1) bl.a. pga. særligt valgt af lys (der nærmest er ligner en glorie). Denne problemstilling vil helst ikke diskutere videre nu for den er ret kompliceret og har ikke noget med min aktuelle bekymring om US-amerikansk ret at gøre.

Hvorfor skal vi i et dansksproget internetleksikon overholde US-amerikansk lovgivning? For Wikipedias tilfælde er det (desværre) meget enkelt: Serveren og dens ejer befinder sig i USA (vist nok i Californien og Florida). Ejeren - Wikimedia Foundation (WMF) - er derfor retsligt bundet af dér gældende love. Set fra WMFs synspunkt kunne vi faktisk ignorere al anden lovgivning en den US-amerikanske og de ville aldrig få problemer (vi danske bidragsydere ville derimod!). Derfor har de indført, at uploadet materiale skal være frit i USA og kildelandet. Du er jo god til tysk, så i mangel af en dansk oversættelse kan du læse denne præcise forklaring: mit der Gemeinfreiheit in den USA. Mener du, at det er en god idé, hvis jeg (i samarbejde med dig og andre) opdaterer Wikipedia:Ophavsret og på mest enkel måde beskriver forklarer betingelserne for at et værk er PD i Danmark og i USA? Eller er du stadig ikke overbevist om, at vi (desværre) skal overholde US-amerikansk lov? Bruger:Nillerdk 11. aug 2009, 10:29 (CEST)

Jeg må medgive, at en organisation som Wikipedia er i sin gode ret til at kræve hvad som helst, selv om det ikke er lovmæssigt funderet. Men hvis det skal være fuldstændig urimeligt, og vogterne af urimelighederne vil være fuldstændigt til grin, så gider jeg bare ikke mere. Jeg kan have svært ved at bevise, at et billede fra 1860 er fotograferet af en fotograf, der endnu ikke er død. Men de fleste vil nok tro det; altså at han må være død forlængst. Hvis du er overbevist om, at mine billeder, jeg har lagt op, er ulovlige, så slet dem endelig, og du vil efterfølgende kunne konstatere, at jeg ikke gider arbejde for Wikipedia mere, for der optræder ulidelige små selvbestaltede politibetjente, der er langt strengere end lovgivningen, og der er også små bot-programmører, der har en masse morskab af at skulle lave alting om.

--Hans Christophersen 11. aug 2009, 11:42 (CEST)

Rolig nu, begge to. Jeg har kigget på reglerne på commons:Commons:Licensing. Det er rigtigt nok, at ophavsretten skal være udløbet i både Danmark og USA. Men udløbsreglerne i de respektive ophavsretslove varierer, og de amerikanske er desværre noget mere kringlede end de danske. Hvilket betyder at I begge har ret og så alligevel ikke helt.

Men hvis vi tager billederne et ad gangen:
Frantz Rasmussen: Her er det oplyst, at billedet er offentliggjort i 1933. Her gælder i USA at alt, der er offentliggjort i perioden 1. januar 1923 - 31. december 1963, er frit, med mindre ophavsretten er fornyet. Denne fornyelsesret findes imidlertid ikke i dansk lovgivning, hvorfor det ikke er aktuelt for billeder, der er offentliggjort første gang i Danmark. Så her kan vi altså med sindsro set bort fra amerikansk lovgivning. I forhold til den danske lov er spørgsmålet så, om portrætter har værkshøjde, hvilket desværre er en af de tvivlstilfælde, loven ikke tager højde for. Men set fra undertegnede lægmands synspunkt vil jeg ikke sige at det har værkshøjde, dertil er det for simpelt.

Maria Nielsen: Her er vi på mere usikker grund. Det er taget i den ovennævnte periode, men det fremgår ikke hvornår, det er offentliggjort første gang. Er det sket indenfor perioden, gælder ovennævnte regler, med mindre vi anser det for at have værkshøjde, hvorefter de danske regler herom træder i kraft. Men er det på den anden side først sket efter 1. januar 1978 (i det vi for nemheds skyld ser bort fra de mellemliggende år), kommer andre amerikanske regler ind i billedet. Her gælder ophavsretten nemlig 120 år efter skabelsen, hvis skaberen er kendt, hvis ukendt 95 år.

Men alt i alt kan vi vist blive enige om, at Frantz Rasmussen-billedet er frit, mens Maria Nielsen-billedet som minimum kræver oplysning om tidspunktet for første offentliggørelse.

Og ja det er noget indviklet rod. En oversigt over udløbstidspunkter og oversættelse af de vigtigste normer vil derfor være mere end velkommen. --Dannebrog Spy 11. aug 2009, 14:24 (CEST)

Min forbavselse bliver ikke mindre af, at det skal kunne betyde noget, om et billede har været offentliggjort eller ej. Billedet af Maria Nielsen er dateret i dødsåret 1931. Det er offentliggjort i den i artiklen om Maria Nielsen (rektor) anførte kilde, Dansk Skole-Stat, bind 4, side 18, fra året 1934. Billedet i bogen er det samme som det, Det Kongelige Bibliotek har, blot tættere beskåret og med raster, så jeg fandt udgaven uden raster mest velegnet. Men det er altså to udgaver af samme billede fra 1931 med uoplyst fotograf. Er der nu nogen, der vil fortælle mig, at der er ophavsretmæssige forskelle på, om jeg bruger den ene eller den anden udgave af det samme billede? Det ville såmænd ikke undre mig. Men det fremmer ikke lysten til at fremskaffe billeder, hvis man skal så gruelig meget ondt igennem først.

--Hans Christophersen 12. aug 2009, 01:32 (CEST)

I det aktuelle tilfælde har valg af udgave ingen betydning, da de ting Det Kongelige Bibliotek har fået med absolut ikke har værkshøjde, mens selve billedet er klart det samme. Havde en af kilderne derimod bearbejdet billedet, kunne det derimod have haft betydning, fordi bearbejderens rettigheder så også ville blive involveret.

Offentliggørelse eller ej: tja men det er altså sådan den danske lov er skruet sammen, som det fremgår af citatet højere oppe. Tanken er vel, at f.eks. bøger kan være flere år undervejs men kun har angivet udgivelsesåret og ikke nødvendigvis hvornår billederne i den er taget. Her går man så ud fra det sikre.

Offentliggørelse i 1934: ja den oplysning forenklede jo lige sagerne noget, i det vi så kan gå ud fra de samme regler for de to billeder. Imidlertid er jeg imellemtiden blevet erindret om den her oversigt, hvilket påvirker mit svar ovenfor noget. Men for at tage det fra en ende af:

Hvis vi siger, at billederne ikke har værkshøjde, så er de frie i Danmark, i det alle fotografier uden værkshøjde taget før 1. januar 1970 er frie ifølge dansk lov. I USA er de også frie, i det ophavsretten er udløbet i hjemlandet. USA opererer så her som tidligere nævnt med muligheden for fornyelse af ophavsret, men den ret eksisterer ikke i Danmark, så det kan vi se bort fra. Så her bliver konklusionen, at billederne er frie.

Siger vi derimod, at billederne har værkshøjde, bliver tingene lidt mere komplicerede. Fotografen er i begge tilfælde ukendt, så for Danmarks vedkommende skal vi have fat i reglen om 70 års beskyttelse efter første offentliggørelse. Denne offentliggørelse skete i 1933 hhv. 1934, hvilket vil sige, at de to billeder blev frie 1. januar 2004 hhv. 1. januar 2005. For USA er der imdlertid en springende skæring 1. januar 1996, hvor status afhænger af, om billederne var frie i hjemlandet eller ej da. Det var de ikke, hvis vi stadig forudsætter, at de har værkshøjde. Følgen bliver så, at beskyttelsen i USA varer 95 år efter offentliggørelsen. Hvilket så igen betyder, at beskyttelsen der varer frem til 1. januar 2029 hhv. 1. januar 2030.

Det springende punkt er altså, om billederne har værkshøjde. Her er problemet imidlertid, at der ikke noget juridisk definition eller domsafsigelse om hvor vidt portrætter har værkshøjde eller ej. Og heller ikke de almindelige definitioner giver noget klart svar på det. Så vi må holde os til lægmandsskøn ud fra grundbetragtninger om hvor vidt der har været en særlig skabende proces fra fotografens side:

Frantz Rasmussen-billedet er særdeles simpelt, og enhver med et kamera har kunnet stille ham op foran den nærmeste hvide væg og tage et tilsvarende. Så det kan i mine øjne simpelthen ikke have værkshøjde.

Maria Nielsen-billedet ser derimod ud til at være taget mere arrangeret. Der er benyttet baggrund, og så vidt jeg kan skønne lys fra to vinkler. Noget en fotograf kan lave i fotostudie men som ikke uden videre har kunnet eftergøres f.eks. på Rysensteen Gymnasium, hvor hun var rektor. Så her vil jeg sige, at det har værkshøjde.

Så alt i alt bliver mit skøn, at Frantz Rasmussen-billedet er frit, fordi det ikke har værkshøjde, hvilket Maria Nielsen-billedet derimod har og derfor stadig er beskyttet. --Dannebrog Spy 12. aug 2009, 22:39 (CEST)

Kunne jeg lokke dig til at kigge på: Bloksav? --Villy Fink Isaksen 12. okt 2009, 08:26 (CEST)

En bloksav er en stor sav beregnet på opsavning af træstammer til planker.

Bloksaven er en maskinsav. De blev oprindelig drevet af vandmøllekraft og senere af motorkraft, og der var et enkelt, vandretliggende savblad. I moderne tid kan der også være flere savblade, og de kan også være anbragt lodret.

Savbladet føres frem og tilbage, medens den træstamme, der skal opskæres, bevæges frem imod bladet hvilende på en bevægelig vogn, og dette bevirker at bloksave kun giver plane snitflader. Når snittet er fuldført, trækkes vognen tilbage, og den ramme, som savbladet er indspændt i, sænkes en bræddetykkelse.

Bloksave har fundet anvendelse på skibsværfter helt frem til første halvdel af det 20. århundrede til opsavning af egeplanker til skibssider. De anvendes fortsat på savværker til savning af planker.

--Hans Christophersen 12. okt 2009, 19:24 (CEST)

Tak! Nu mangler der bare links til Bloksav. --Villy Fink Isaksen 12. okt 2009, 19:53 (CEST)

Del tydeligt op i afsnit, så bloksave til træstammer er fuldstændig adskilt fra bloksave til sten (eller andre materialer), for det er ikke de samme save. - Og til træ kan en bloksav aldrig være en rundsav. --Hans Christophersen 13. okt 2009, 07:46 (CEST)

Done - håber det er ok. --Villy Fink Isaksen 13. okt 2009, 07:55 (CEST)

Ja, jeg mener, at problemet er løst. I forvejen kendte jeg kun til træområdet, og har ikke læst om opskæring af sten før nu, hvor jeg blev ledt ind på det. Men hvis en leksikonlæser er ny over for begge dele, er det vigtigt at kunne holde de to ting ude fra hinanden. Men i øvrigt glæder jeg mig til at høre, om vor kære værktøjsmand Børge Askholm fra Amager har noget at sige; han er muligvis den wikipedianer, der ved mest om selve værktøjet generelt og især til træ, men han er ikke inde så tit. --Hans Christophersen 13. okt 2009, 13:12 (CEST)

Hej Hans! Jeg har besvaret dit indlæg - så giv eventuelt en kommentar dertil. - Sihu Shikoba 22. okt 2009, 01:08 (CEST)

Faktisk vil jeg gerne have, at du giver en kommentar, så sagen kan blive afklaret - en diskussion er som bekendt også en dialog. - Sihu Shikoba 24. okt 2009, 12:17 (CEST)

Lige en diskret besked: Hvis du trækker dit indlæg om ED-artiklen tilbage, så lover jeg at skrive en god artikel om Ellen Dinesen. Dit indlæg er nemlig en herrens beskyldning at have stående på min ellers pæne brugerprofil. - Sihu Shikoba 25. okt 2009, 02:47 (CET)

Som bruger blev jeg opmærksom på, at nogle oplysninger åbenbart var forsvundet, og derfor spurgte jeg til sagen; men jeg har ikke selv noget at kunne bidrage med i den konkrete sag. Kommentaren var udelukkende ment som en "Anregung" til dig.

Jeg har en anden kommentar til dig, men jeg vil ikke involvere mig ud over at give følgende oplysninger: Da jeg startede på Wiki, brugte jeg en del HTML-formatteringstegn, som blev fjernet af andre, og jeg fik at vide, at de var uønskede. Andre brugere har haft bot-projekter kørende, hvor de har opsporet og slettet uønskede HTML-tegn. Jeg har konstateret, at du flere steder har indsat centreringstegn, som i 'øvrigt betragtes som 'obsolete', selv om de af kompatibilitetsgrunde stadig virker. På et eller andet tidspunkt snuser en bot sig frem til dem og foretager automatisk sletning, og så vil dit store arbejde være forgæves. Jeg kan desværre ikke fortælle dig, hvor det står skrevet; men der er nogle, der har bestemt, at man ikke må bruge HTML-tegn, selv om de er velkendte og velfungerende; men på den anden side kan man f.eks. lave en wiki-tabel med wiki-tegn, der efter min mening ikke er mindre forvirrende end HTML-tabel-formatteringstegnene.

Ud over at jeg selv har blandet mig i noget, kan jeg da tit godt fornemme, at der er folk til at kommentere mange forhold, de ikke selv vil gøre noget ved, bortset fra at sætte "skilte" på, f.eks. om at en artikel er for kort, selv om den allerede er længere end den tilsvarende i Encyklopædien og Den Store Danske, og ikke fortjener at blive længere, end den allerede er.

En diskussionside er ikke en brugerprofil, men et stykke løst notatpapir. For min skyld må du gerne rydde op i notaterne efter brug - eller arkivere (de færreste kigger i arkiver!) - Jeg har først haft overskud til at svare i dag. Venlig hilsen:

--Hans Christophersen 25. okt 2009, 07:48 (CET)

Gentager lige pointen: Hvis jeg skal oprette en god ED-artikel, så bør du også på forhånd have trukket dit indlæg tilbage. - Sihu Shikoba 25. okt 2009, 21:52 (CET)

Takker - og artiklen bliver skrevet i denne uge. - Sihu Shikoba 26. okt 2009, 16:48 (CET)

Hej!

Vill gara göra dig uppmärksam på att starka verb - både i modern danska och i modern svenska - saknar ändelser i indikativ preterium (dåtid). Däremot ändras ofta stamvokalen. I några oregelbundna fall ändras också några av konsonanterna i stammen.

Ett krångligt exempel är "gick", danska "gik", från "gå". I gammal tid var infinitivformen "gang(h)a". Konsonantgruppen övergår till -k i preteritum; stamvokalen till -i-; och ingen ändelse läggs till. Resultat: gi(c)k, utan ändelse.

M. v. h., Jörgen B 8. feb 2010, 09:22 (CET)

Hej!

Hvis du "aktiverer" hotcat, kan du indsætte, ændre og slette kategorier med et enkelt klik. Hvis du får lyst, kan du finde det ved at klikke på "mine indstillinger", vælge fanen "Gadgets", sætte flueben ved "HotCat" (hos mig er det 5. mulighed). --MGA73 31. mar 2010, 09:50 (CEST)

Jeg bemærkede, at du havde oprettet en artikel om Ungdomskollegiet i Sønderborg. Jeg har tilføjet et billede til artiklen, og i øvrigt indlagt billeder af de øvrige kollegier i Sønderborg på Commons (findes i Category:Sønderborg) - hvis du skulle få lyst til også at skrive om dem :-) --Nis Hoff 4. aug 2011, 12:11 (CEST)

Hejsa, ang. Nationaldemokraten: jeg mener at du griber det forkert an; det er ikke en bestemt politisk orientering der bliver valgt fra, men et spørgsmål om normen for artikler, men det må du mene som du vil. Men jeg vil gerne i den forbindelse henvise til måske at oprette en projektide på Wikipedia:Projekter om f.eks. politik, og bidrage via Portal:Kommunisme eller udvide Politisk korrekthed. TherasTaneel (diskussion) 3. okt 2013, 02:23 (CEST)

Hej. Jeg kan se du ikke har fået en global konto - se Speciel:CentralAuth/Hchristophersen. Du kan aktivere det i Indstillinger. Bagefter kan du hængte de konti, som er dine, fra andre wiki'er sammen, så det bliver samme konto. Du kan tjekke status med Speciel:MergeAccount. Fordelen er du kan komme til andre wiki'er, herunder Wikidata og Commons, uden at skal logge ind igen. Og på tidspunkt skal alle konti være globale. Hvis du vil være sikker på at du beholder samme brugernavn, så gør det nu. --Steen Th (diskussion) 22. sep 2014, 17:52 (CEST)

mvh Per (PerV) (diskussion) 26. jun 2015, 20:13 (CEST)

Hej Hans

Tak for indsættelse af flere kilder på artiklen Generation Identitær. Kilderne kan dog desværre ikke regnes for pålidelige. Dels bruger vi principielt ikke Wikipedia - heller ikke på andre sprog - som kilde. I stedet kan bruges de kilder som Wikipedia på andre sprog selv angiver, se WP:CITE#WP. Dels er en organisations egen hjemmeside ikke en neutral kilde om organisationen. Det har derfor jeg bad om uafhængige kilder, da jeg indsatte skabelonen {{Kilder}} på siden. Mvh. Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 5. jul 2018, 08:22 (CEST)

Hello Hchristophersen,

Really sorry for the inconvenience. This is a gentle note to request that you check your email. We sent you a message titled "The Community Insights survey is coming!". If you have questions, email surveys@wikimedia.org.

You can see my explanation here.

MediaWiki message delivery (diskussion) 25. sep 2020, 20:48 (CEST)

Der er stor tvivl omkring kildeforholdene for artiklen Kasussprog, som du har oprettet. Måske du vil bidrag til en afklaring? Diskussionen kører i Wikipedia:Sletningsforslag/Kasussprog. --Madglad (diskussion) 6. okt 2020, 19:28 (CEST)

Vil du venligst redegøre for dit kildegrundlag for oprettelsen af Kasussprog. --Madglad (diskussion) 13. okt 2020, 16:42 (CEST)

Hej Hans. Undlad venligst at konkludere noget ud dine kilder som de ikke indeholder. Weissmann og Staubrand skrev i Kristeligt Dagblad at Kierkegaard sandsynligvis døde af Potts sygdom, men at "Ingen kender den absolutte sandhed". Jeg har omskrevet afsnittet om Kierkegaard i artiklen Potts sygdom og afsnittet om Potts sygdom i artiklen Søren Kierkegaard. --Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 14. sep 2021, 17:38 (CEST)

Du er vist selv lidt hurtigt ude, når du kalder Weismann for Weissmann (ved at rette i stavemåden kommer Wiki-linket til at du), og ved at udnævne dem begge til læger. Kun den ene er læge; så det har jeg lige måttet rette op på. Du har næppe kilder, der anfører noget andet. --Hans Christophersen (diskussion) 14. sep 2021, 21:36 (CEST)

Jo. Jeg skrev at de begge er læger fordi kronikken i Kristeligt Dagblad som jeg indsatte som kilde i Potts sygdom, siger at Jens Staubrand er dr.med., men det er muligt at det er en redaktionel fejl som jeg ikke var opmærksom på. Man kan blive dr.med. uden at have lægeautorisation, men det yderst usædvanligt, og man vil altid have medicinske kundskaber alligevel.

Det er vel i øvrigt også værd at bemærke at Niels Jørgen Cappelørn har udtrykt skepsis overfor teorien om at Kierkegaard døde af Potts sygdom (se artiklerne Kierkegaard døde formentlig af Potts sygdom, og Ny bog skaber uenighed om Kierkegaards død i Kristeligt Dagblad). --Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 14. sep 2021, 22:07 (CEST)

Hej, det ser ud til, at du systematisk har indsat links til foreningen Dansk Kultur i en lang række artikler. Foreningen ser dog ikke ud til at leve op til retningslinjerne for pålidelige kilder i Wikipedia:Verificerbarhed. Og den meget systematiske promovering af henvisninger til foreningens hjemmeside ligner meget en form for indirekte reklame (linkspam), der ikke er i overensstemmelse med dawp's retningslinjer. Med venlig hilsen Økonom (diskussion) 2. jan. 2022, 10:41 (CET)[svar]

Jeg lagt mærke til det samme. Næstformanden i foreningen hedder også Hans Christophersen ifølge http://www.danskkultur.dk/txt/bestyr.htm. Hvis det er dig, og navnesammenfaldet ikke er tilfældigt, er det yderligere problematisk. --Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 2. jan. 2022, 12:11 (CET)[svar]

I princippet er det forkert, at man kan være en hemmelig, anonym bruger, hvis man også er administrator på Wiki. Dipsacus fullonum skriver oven i købet, at han ikke vil kunne identificeres og derfor har skiftet mellem hemmelige navne. Så er det da bestyrtende, at der spørges ind til detaljer om andres identitet.

Hold inde med skydningen, og forvent ikke uddybninger fra mig.

~~ Hans Christophersen Hans Christophersen (diskussion) 3. jan. 2022, 12:53 (CET)[svar]

Det er upraktisk at angive et bestemt kolonner i en artikel med {{Delkol}}, da folk har meget forskellige skærmstørrelser. Jeg har derfor nu ændret skabelonen, så man i stedet for et bestemt antal kolonner kan angive den mindste ønskede kolonnebredde, hvorefter kolonneantallet tilpasses automatisk afhængigt af skærmstørrelsen. Hvis intet angives, bruges kolonnebredden 30em. Jeg foreslog ændringen 17. maj (med notifikation til dig, da du ofte har indsat skabelonen). Da ingen har haft indvendinger, har jeg ændret skabelonens virkemåde i dag. Mvh. -- Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 1. jun. 2022, 15:58 (CEST)[svar]

Det har jeg taget ad notam. Det synes at være en forbedring. Mvh. --Hans Christophersen (diskussion) 2. jun. 2022, 03:24 (CEST)[svar]

Bemærk i øvrigt også at hvis teksterne i en punktopstilling er meget korte, kan man gøre kolonnerne smallere, så der bliver plads til flere end ellers. Brug for eksempel {{Delkol|colwidth=20em}} til dette. --Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 2. jun. 2022, 10:48 (CEST)[svar]

Hej! Dansk Biografisk Leksikon, 3. udgave skriver at Jens Christensen (Danmarks ambassadør i Østrig 1984-1989) levede 1921-2003 i https://biografiskleksikon.lex.dk/Jens_Christensen_-_ambassad%C3%B8r. Du skrev 1921-2021 med henvisning til Kraks Blå Bog. Er det en skrivefejl, eller er de to opslagsværker uenige om dødsåret? Mvh. -- Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 6. jul. 2022, 08:45 (CEST)[svar]

Uden at krænke ophavsretten på Kraks Blå Bog kan jeg sende dig dette link til dødsannoncer: https://www.dodsannoncer.dk/oversigt/dodsannonce-jens-christensen-24089 Er det forklaring nok. Mvh. Hans Christophersen (diskussion) 6. jul. 2022, 10:56 (CEST)[svar]

Tak for det. Datoen bør rettes i DBL. --Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 6. jul. 2022, 11:32 (CEST)[svar]

Jeg har rapporteret til lex.dk / DBL for lidt siden. Hans Christophersen (diskussion) 6. jul. 2022, 12:46 (CEST)[svar]

Super. Jeg kan se at det er rettet på lex.dk nu. --Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 6. jul. 2022, 14:18 (CEST)[svar]

Hej. Du havde tilføjet kategori Amager til Amager CR 80 års Jubilæumsløb. Men der var allerede Sport på Amager. :-) Vandcykel (diskussion) 4. sep. 2022, 09:44 (CEST)[svar]

Én kategori forhindrer da ikke en kategori mere, når denne er relevant. Mange artikler findes i flere kategorier, så hvorfor skulle en Amager-artikel ikke kunne findes i en Amager-kategori? Det skulle da lige være for at nedtone, at det er en ligegyldig artikel!? - Hans Christophersen (diskussion) 4. sep. 2022, 11:42 (CEST)[svar]

Pointen er at artiklen allerede var i kategorien Kategori:Amager fordi Kategori:Sport på Amager er en underkategori til denne. Så ja, en artikel kan godt være i flere kategorier, men der er ingen grund til at den er i samme kategori flere gange. Det er nærmere beskrivet på siden Hjælp:Kategorier#Brug af kategorihierarkiet. --Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 4. sep. 2022, 13:36 (CEST)[svar]

Du har uberettiget rullet mange versioner med links til "Kategori:Amager" tilbage, og det kan jeg ikke tilgive dig. Du er ikke med til at opbygge wiki, men til at nedbryde. Du betragter dig åbenbart som ejer af artikler, du har været involveret i. Hvem er du egentlig? Jeg bryder mig ikke om hemmelige identiteter. Hvorfor må vi ikke kende dit rigtige navn? Uden et ansigt og et navn kan jeg ikke tage dig alvorligt. Kan du selv? Selv om du lever under skalkeskjul...!? Hans Christophersen (diskussion) 4. sep. 2022, 13:44 (CEST)[svar]

Hej. Hjælp venligst med at forbedre artiklens grammatik. Dansk er ikke mit modersmål. User96347 (diskussion) 18. maj 2023, 08:19 (CEST)[svar]

Bemærk venligst at herreder og amter ikke længere er aktuelle stedbetegnelser. Det er således ikke ligefrem til nogen stor hjælp for en gennemsnitlig nutidig læser at placere information om disse i artiklers indledning. Hjart (diskussion) 11. dec. 2024, 13:28 (CET)[svar]

@Hjart Der stadig en del opslagsværker, hvor de gamle herreder og amter er nøglen til at slå op. Fx de gamle udgaver af Trap, som meget pænt supplere den nyeste udgave, da 6. udgave af Trap har et anden fokus end de gamle udgaver. Steen Th (diskussion) 11. dec. 2024, 17:27 (CET)[svar]

@Steenth Ok, men jeg synes stadig ikke, at det nu om dage på nogen måde er en god ide at placere den information allerførst i indledningen. Skal den være med, kan man placere den i en infoboks eller et stykke nede i artiklen. Hjart (diskussion) 11. dec. 2024, 21:14 (CET)[svar]

@Steenth Se f.eks. Ullerslev (Avnede Sogn), som jeg i dag har tilladt mig at skrive lidt om. Hjart (diskussion) 11. dec. 2024, 21:32 (CET)[svar]

Kære medkombattanter.
Det er i orden at overveje rækkefølgen af oplysninger, og det er nok også rigtigst at lade de aktuelle stå først. Jeg tager derfor ad notam, at ældre områdebetegnelser er flyttet længere ned.
Det må dog også nævnes, at man skal passe på ikke at afskaffe eller forvanske historiske betegnelser, som bl.a. har betydning for slægts- og historieforskere. Sogne, herreder og amter ligger hvor de ligger, selv om der senere er kommet andre administrative inddelinger.
Jeg har været programmør i Matrikeldirektoratet under Landbrugsministeriet, senere Boligministeriet. Det kom til at hedde Kort- og Matrikelstyrelsen, og efter min tid er der skiftet navn flere gange. Man må ikke sige, at jeg har været ansat i Geodatastyrelsen, for den betegnelse er fra efter min tid.
En ejendom identificeres fortsat ved matrikelnummer, (lands)by, sogn, herred og amt, sådan som disse lå engang, og disse historiske betegnelser bør overleve af hensyn til historikere og slægtsforskere.
Ejerlavsnummeret indeholder information, der er forståelig internt. Men det kom først til ved omlægningen til edb-matriklen i 1980'erne.
Nyere navngivning bør ikke overskygge historien. Historien skal bevares.
Ethvert stednavn må gerne sidst i artiklen nævnes for tilknytning til historiske (og nutidige) områdeinddelinger. Sogn, herred, amt, pastorat, provsti, stift, tidligere kommune før sammenlægning etc.
Gør områdehistorien overskuelig. Jeg skal nok huske at gemme historiske områdebetegnelser til sidst i en artikel om et sted (stednavn).
Mvh Hans Christophersen (diskussion) 11. dec. 2024, 22:59 (CET)[svar]