Wikipedia:Tjekbrugere
Tjekbrugere er meget få udvalgte brugere, der efter en afstemning har fået tildelt muligheden for at:
- Tjekke fra hvilken IP-adresse en given bruger har redigeret.
- Tjekke om en given bruger har sendt en e-mail til andre ved hjælp af Speciel:E-mail. Modtagerens brugernavn, og indholdet er dog fortsat skjult.
- Tjekke en given IP-adresses redigeringer, selv når de er foretaget fra en brugerkonto.
Tjekbrugerne er ikke en øverste ansvarlig myndighed for Wikipedias indhold, men en teknisk adgang tildelt ganske få betroede brugere. Derfor er tjekbrugerne ikke en klageinstans i tilfælde af uenighed med en administrator eller anden bruger.
Brug
Tjekbruger-rettigheden må jf. tjekbruger-politikken kun bruges for at afgøre om brugeren bruger flere brugerkonti (sokkedukker), eller forebygge hærværk.
Hvordan bliver jeg tjekbruger?
Du skal være mindst 18 år, myndig og fuldstændig fortrolig med politikken om behandlingen af personlige oplysninger. Du skal desuden have underskrevet fortrolighedsaftalen. Se m:CheckUser policy for flere oplysninger.
Kun få brugere behøves til at klare opgaven, og kun de mest pålidelige og ansvarlige brugere kan få rettigheden. Der findes ikke noget sted at ansøge om rettigheden, så man må vente til en ny afstemning om emnet finder sted. Tjekbrugere er ofte i forvejen administratorer, men det er ikke et krav.
Hvordan træder jeg tilbage som tjekbruger?
Hvis du gerne vil træde tilbage som tjekbruger, skal du gøre to ting:
- Først angiver du på MetaWiki: Requests for permissions, removal of access, at du gerne vil have frataget dine tjekbrugerrettigheder på den danske Wikipedia. Husk at bruge skabelonen og følge retningslinjerne der.
- Dernæst angiver du på din egen brugerdiskussionsside det samme ønske.
Begge dele skal gøres på engelsk. Derefter vil dine tjekbrugerrettigheder blive fjernet efter relativt kort tid.
Hvordan bruger jeg rettighederne?
Komplet vejledning findes på m:Help:CheckUser
Hvordan kontakter jeg en tjekbruger?
Du kan bruge linket "disk" for at skrive på deres diskussionsside, eller linket "e-mail" for at sende en e-mail til dem (hvis du er en registreret bruger), i afsnittet nedenfor. Hvis du derimod bare har brug for hjælp fra en administrator, skriv da på Wikipedia:Anmodning om administratorassistance.
Tjekbrugere
Den dansksprogede udgave af Wikipedia har i øjeblikket i alt 3 tjekbrugere i listen over registrerede brugere.
- Kaare (disk | bidrag | e-mail | verificer) (administrator, bureaukrat)
- KnudW (disk | bidrag | e-mail | verificer) (administrator)
- Sir48 (disk | bidrag | e-mail | verificer) (patruljant)