Biland anvendtes i 1800-tallet^[1] og begyndelsen af 1900-tallet i reglen for at betegne sådanne dele af en stat, som kun stod i en løsere forbindelse med hovedlandet, idet de

1. ikke var repræsenterede i dettes parlamentariske forsamling og
2. ikke indordnede under den for hovedlandet gældende almindelige retsforfatning.

Udtrykket, der nærmest svarer til fransk dépendance, har i øvrigt ikke nogen bestemt juridisk betydning^[2].

I Danmark (og formentlig under indflydelse herfra i Norge^[3]) har det særlig været anvendt om Færøerne, Island og Grønland, men det forekom kun forholdsvis sjældent i officielle aktstykker og blev for eksempel ikke benyttet i loven om Islands forfatningsmæssige stilling i riget^[2].

Ordet er sammensat af forleddet "bi-", der betyder noget mindre betydningsfuldt (her henvisende til den mindre stærke tilknytning til Danmark), og "land" i betydningen "landområde". Ordet anvendes altid ved siden af og som markering af forskellen i forhold til egentlige kolonier.

Ordets oprindelse er uklar. Muligvis skal ordets brug ses i lyset af, at de omtalte områder blev tilknyttet til Danmark via deres tidligere tilknytning til Norge. Senere har man så lagt vægt på, at de (dengang) ikke var repræsenteret i den danske rigsdag.

• Ordbog over det danske Sprog, opslag: biland
• Salmonsens Konversations-Leksikon, opslag: Biland
• R. Hammer: "Søopmaalinger under Island og Færøerne" (Geografisk Tidsskrift, Bind 16; 1901)
• Th. A. Müller (bogomtale): "Nordens Låroböcker i Historia. Omsesidig granskning verkstålld av Foreningarna Nordens facknåmnder. Föreningarna Nordens historiska publikationer I. Helsingfors 1937" (Historisk Tidsskrift, 10. række, Bind 4; 1937)
• C. Normann: "En Rejse langs Grønlands Østkyst i Aaret 1777" (Geografisk Tidsskrift, Bind 2; 1878)
• Carl Ryberg: "Om Erhvervs- og Befolknings-Forholdene i Grønland" (Geografisk Tidsskrift, Bind 12; 1893)