Basketball under sommer-OL 2020
Basketball under det 32. sommer-OL 2020 | |
---|---|
Sted | Saitama Super Arena Aomi Urban Sports Park (3x3) |
Datoer | 24. juli– 8. august 2021 |
Antal begivenheder | 4 |
Atleter | 352 fra 24 nationer |
Basketball under Sommer-OL 2020 blev afviklet over fire konkurrencer med deltagelse af i alt 352 udøvere. Konkurrencerne er den traditionelle holdkonkurrence samt den nye disciplin 3 mod 3, som oftest blot forkortes til 3x3.[1]. Traditionelt basketball var første gang med på det olympiske program ved sommer-OL 1936 i Berlin men kun for herrer. Første gang damerne kom med på programmet var ved sommer-OL 1976 i Montreal.
Turneringsformat
Basketball under sommer-OL 2020 | ||
---|---|---|
Konkurrencer | ||
Mænd | Kvinder | |
Hold | Hold | |
3x3 | 3x3 | |
Traditionel holdkonkurrence
Til den traditionelle holdkonkurrence er der kvalificeret 12 nationer for såvel herrer og damer. Et hold består af 12 spillere, hvoraf der anvendes 5 spillere på banen af gangen. I hver turnering er holdene fordelt i to puljer med seks hold i hver. De fire bedst kvalificerede i hver fortsætter til slutspillet med kvartfinaler, semifinaler og finale.
3 mod 3
I den nye 3x3 disciplin er der 4 hold med for både herrer og damer. Hvert hold består af 4 spillere, hvoraf de 3 er på banen samtidig. Kampene spilles udendørs på en bane, der er halv størrelse af de traditionelle basketball baner. Samtidigt spilles der kun med én kurv. Bolden, der spilles med, er speciel og ikke identisk med en normal basketball, da 3x3 er et hurtigere spil. Spillet afvikles meget hurtigt og vinderen er det hold, der først når 21 points eller det hold, der har flest points efter 10 minutter. Der er kun 12 sekunder til hvert angreb, så bolden skifter side hele tiden og spillet fortsætter uden afbrydelser efter hver scoring. Scoren i kampene er generelt som i traditionel basketball, hvor hver bold i kurven giver ét point, hvis der er skudt indenfor 6,75 meter ringen og to points, hvis bolden skydes udenfor ringen. For at en scoring tæller skal bolden have været udenfor 6,75 meter ringen i pågældende angreb. Ud over ovenstående specielle forhold spilles kampene, stort set, efter de samme regler, som traditionel basketball med straffekast, fejl m.v.
Den olympiske turnering
Herrer hold
Herrer 3x3
Damer hold
Damer 3x3
Medaljefordeling
Medaljevindere
Medaljetabel
Placering | Land | Guld | Sølv | Bronze | Total |
---|---|---|---|---|---|
1 | USA | 3 | 0 | 0 | 3 |
2 | Letland | 1 | 0 | 0 | 1 |
3 | ROC | 0 | 2 | 0 | 2 |
4 | Frankrig | 0 | 1 | 1 | 2 |
5 | Japan | 0 | 1 | 0 | 1 |
6 | Australien | 0 | 0 | 1 | 1 |
Kina | 0 | 0 | 1 | 1 | |
Serbien | 0 | 0 | 1 | 1 | |
Total | 4 | 4 | 4 | 12 |
Referencer
- ^ "Historic day for basketball as 3x3 added to Olympic Program". FIBA hjemmeside. Hentet 14. oktober 2017.
Eksterne henvisninger
- International Basketball Federation officielle hjemmeside Arkiveret 4. november 1996 hos Wayback Machine
Spire |