Arveprins Knud
Prins Knud i 1935
Arveprins af Danmark
Ægtefælle	Caroline-Mathilde af Danmark (g. 1933)
Børn	Prinsesse Elisabeth Ingolf, greve af Rosenborg Christian, greve af Rosenborg
Fulde navn	Knud Christian Frederik Michael
Hus	Huset Glücksborg
Far	Christian 10. af Danmark
Mor	Alexandrine af Mecklenburg-Schwerin
Født	27. juli 1900 Sorgenfri Slot, Kongens Lyngby
Død	14. juni 1976 Gentofte
Hvilested	Roskilde Domkirke

Ridder af Elefantordenen 1912

Hans Kongelige Højhed Arveprins Knud til Danmark (Knud Christian Frederik Michael) (27. juli 1900 – 14. juni 1976) var en dansk prins. Han var søn af kong Christian 10. og dronning Alexandrine og yngre bror til kong Frederik 9. Prins Knud var dansk tronfølger fra 1947 frem til 1953 og havde titel af arveprins fra 1953 frem til sin død.

Prins Knud uddannede sig til søofficer og havde som søofficer forskellige kommandoer, blandt andet som kommandant for Dragør Fort og Kongelundsfortet. Da kong Christian 10. døde i 1947, blev prins Knud tronfølger, da hans storebror kong Frederik 9. ikke havde sønner, og den daværende tronfølgelov ikke tillod kvindelig arvefølge. Men med tronfølgeloven af 1953, som indførte delvist kvindelig arvefølge, rykkede prins Knud ned i arvefølgen og mistede sin position som tronfølger. Efter ændringen af tronfølgeloven fik prins Knud den officielle titel af arveprins.

Arveprins Knud var gift med sin kusine, prinsesse Caroline Mathilde af Danmark. De havde tre børn: Elisabeth, Ingolf og Christian.

Uddybende artikel: Huset Glücksborg

Prins Knud blev født den 27. juli 1900 på Sorgenfri slot i Kongens Lyngby nord for København i sin oldefar kong Christian 9.s regeringstid.^[1] Hans far var prins Christian af Danmark (den senere kong Christian 10.), der var ældste søn af kronprins Frederik og kronprinsesse Louise (senere kong Frederik 8. og dronning Louise). Hans mor var prinsesse Alexandrine, der var datter af storhertug Frederik Frans 3. af Mecklenburg-Schwerin og storfyrstinde Anastasia af Rusland.^[1]

Den lille prins blev døbt i Fredensborg Slotskirke den 14. september 1900. Han fik det gamle kongenavn Knud, de traditionelle kongenavne Christian og Frederik og navnet Michael, der også var navnet på hans oldefar, storfyrst Mikhail Nikolajevitj af Rusland.

Prins Knuds eneste søskende, prins Frederik, var blevet født et år tidligere. De to prinser voksede op i forældrenes residens i Christian 8.'s Palæ på Amalienborg i København, på Sorgenfri Slot nord for hovedstaden og i forældrenes sommerresidens, Marselisborg Slot i Aarhus, der var opført fra 1899 til 1902 som en folkegave til parret. I 1914 opførte kong Christian 10. endvidere villaen Klitgården ved Skagen som feriebolig for familien.

Kong Christian 9. døde den 29. januar 1906, og prins Knuds bedstefar kronprins Frederik fulgte ham som kong Frederik 8. Allerede seks år senere, den 14. maj 1912, døde kong Frederik 8., og prins Knuds far blev konge som Christian 10, mens hans storebror blev kronprins.

Den 7. november 1915 blev prins Knud konfirmeret i Fredensborg Slotskirke sammen med sin bror kronprins Frederik.

Prins Knud uddannede sig sammen med sin storebror til søofficer på Søværnets Officersskole.^[2] Han blev kadet i 1919, søløjtnant I i 1923, søløjtnant II i 1924 og kaptajnløjtnant i 1932.^[1]

Ved Sønderjyllands genforening med Danmark i 1920 red han sammen med sin far og bror over den tidligere dansk-tyske grænse, i hvad der blev en symbolsk national begivenhed. I 1930 deltog han sammen med kronprins Frederik og deres fars fætter, Prins Axel i en længere rejse til Fjernøsten.^[1]

Prins Knud forlovede sig 32 år gammel den 27. januar 1933 med sin kusine, den 11 år yngre prinsesse Caroline Mathilde af Danmark. Hun var datter af prins Harald, der var lillebror til prins Knuds far Christian 10., og prinsesse Helena. De giftede sig den 8. september 1933 i Fredensborg Slotskirke.^[1]

Prins Knud og prinsesse Caroline Mathilde fik tre børn:

• Prinsesse Elisabeth (1935-2018 som Christian 10.'s første barnebarn.)
• Prins Ingolf, senere greve af Rosenborg (født 1940)
• Prins Christian, senere greve af Rosenborg (1942-2013)

Parret boede i mange år på Sorgenfri Slot. I 1944 arvede prins Knud desuden Egelund Slot nær Fredensborg i Nordsjælland fra sin farbror prins Gustav, og som parret siden benyttede som deres sommerresidens, indtil arveprinsen i 1954 solgte det til Dansk Arbejdsgiverforening.^[3] I 1952 arvede prins Knud også forældrenes feriebolig Klitgaarden i Skagen fra sin mor, Dronning Alexandrine, og som parret herefter benyttede som deres feriebolig, der forblev i familiens eje indtil 1997.^[4]

Som søofficer foretog han adskillige togter til Nordatlanten med fiskeriinspektionsskibe, der førte ham til Island, Grønland og Færøerne.^[1] Hans tjeneste førte ham også på togt til Middelhavet.^[5]

Som søofficer havde han forskellige kommandoer: Før besættelsen var han kommandør på Dragør Fort,^[2] mens han under besættelsen havde kommando over Kongelundsfortet på Amagers sydvestkyst fra 1941 til 1943 og igen fra 1945 til 1946.^[6] Da den tyske værnemagt efter augustoprøret og samarbejdspolitikkens ophør gennemførte operation Safari den 29. august 1943 for at afvæbne og opløse den danske hær og flåde, kom de tyske tropper angiveligt først til Kongelundsfortet den 31. august. Prins Knud havde allerede midt i august søgt orlov fra sin chefpost.^[7] Efter befrielsen i 1945 blev fortet den 25. juni tilbageleveret til prinsen af modstandsgruppen AMPA.^[6]

Uddybende artikel: Tronfølgeloven af 1953

Wikisource har originalt kildemateriale relateret til denne artikel: Tronfølgeloven af 27. marts 1953

Den 20. april 1947 døde kong Christian 10., og prins Knuds storebror blev konge som Frederik 9. Ved kongens tronsbestigelse var Tronfølgeloven af 1853 gældende og fastlagde, at der kun var mandlig tronfølge i Danmark. Da Frederik 9. og dronning Ingrid kun havde døtre, blev prins Knud tronfølger. Hvis kongeparret ikke fik en søn, ville tronen efter tronfølgeloven ved kongens død dermed overgå til kongens yngre broder og siden til dennes ældste søn, Prins Ingolf.

Men med tronfølgeloven af 1953, som indførte kvindelig arvefølge i form af agnatisk-kognatisk primogenitur, rykkede prins Knud ned i arvefølgen. Fra at have været nummer 1 i den danske tronfølge blev han nu nummer 4, idet kong Frederik 9.'s døtre, prinsesserne Margrethe, Benedikte og Anne-Marie, kom foran i tronfølgen. Med hjælp fra højesteretssagfører Leif Gamborg forsøgte Prins Knud da også til det sidste at forhindre ændringen i tronfølgeloven.^[2] Efter ændringen af tronfølgeloven fik prins Knud titel af arveprins, ligesom han opretholdt sine hidtidige årpenge.^[8]

Havde Knud besteget tronen, og han havde valgt at bruge sit kaldenavn som regentnavn, havde det været som Knud VII, da den seneste kong Knud var Knud VI, som regerede fra 1182 til 1202.

I 1965 blev Arveprins Knud udnævnt til admiral.^[2]

Arveprins Knud døde den 14. juni 1976 på Københavns Amtssygehus i Gentofte nord for København.^[9] Han blev begravet i Roskilde Domkirke.^[9]

Arveprinsesse Caroline Mathilde overlevede sin mand med 19 år og døde den 12. december 1995.

Arveprinsen har lagt navn til færgen M/F Arveprins Knud og til sydslesvigske studerendes Arveprins Knuds Kollegium på Frederiksberg.

Han har desuden givet anledning til idiomet: En gang til for prins Knud, der betyder "Det gentager jeg, fordi du var langsom til at fatte det i første omgang". Udtrykket stammer fra en revyvise, der blev skrevet i anledning af en episode i Falkoner Centret på Frederiksberg, hvor Prins Knud på grund af dårligt udsyn bad om at få gentaget et balletnummer. Visens refræn afspejler, at nogle danskere anså prinsen som langsomt opfattende.

• 27. juli 1900 – 20. april 1947: Hans Kongelige Højhed Prins Knud til Danmark
• 20. april 1947 - 5. juni 1953: Hans Kongelige Højhed Tronfølgeren, Prins Knud til Danmark
• 5. juni 1953 – 14. juni 1976: Hans Kongelige Højhed Arveprins Knud til Danmark

•  Danmark: Ridder af Elefantordenen (R.E.) (1912)^[1]
•  Danmark: Storkommandør af Dannebrogordenen (S.Kmd.) (1937)^[2]

•  Island: Storkors af Den Islandske Falkeorden (I.F.1.)
•  Sverige: Ridder af Serafimerordenen (S.Sph.) (1926)

• Bech, Claus (1981). "Knud (arveprins)". I Cedergreen Bech, Svend (red.). Dansk Biografisk Leksikon. Vol. 8 (3. udgave). København: Gyldendal.
• Bramsen, Bo (1992). Huset Glücksborg. Europas svigerfader og hans efterslægt (2. udgave). København: Forum. ISBN 87-553-1843-6.
• Engelstoft, Povl (1937). "Knud" (PDF). I Engelstoft, Povl; Dahl, Svend (red.). Dansk Biografisk Leksikon. Vol. XII (2. udgave). København: J.H. Schultz Forlag. s. 581.
• Lerche, Anna; Mandal, Marcus (2003). En Kongelig Familie : historien om Christian 9. og hans europæiske efterslægt. København: Aschehoug. ISBN 8715106845.

Wikimedia Commons har medier relateret til: Arveprins Knud

• Prins Knud på Amalienborgmuseets hjemmeside.