Langbahn Team – Weltmeisterschaft

American Economic Association

American Economic Association
Eksterne henvisninger
Hjemmesidewww.aeaweb.org
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

American Economic Association (AEA) er en amerikansk videnskabelig forening for økonomer. Foreningen har hovedsæde i Nashville, Tennessee. Den udgiver et af de mest prestigefyldte akademiske tidsskrifter inden for økonomi: American Economic Review.[1][2] AEA blev etableret i 1885 i Saratoga, New York[3] af yngre progressive økonomer, der var uddannet i den tyske historiske skole, herunder Richard T. Ely og Edwin Robert Anderson Seligman; siden 1900 har foreningen været domineret af akademikere.[4][5]

Foreningens formål er: 1) fremme af økonomisk forskning, især historiske og statistiske undersøgelser; 2) udgivelse af publikationer om økonomiske emner; 3) fremme af fuldkommen frihed i diskussioner om økonomiske spørgsmål. Foreningen som sådan tager ikke stilling i konkrete økonomiske diskusisoner, ligesom den heller ikke vil forpligte sine medlemmer til noget standpunkt i sådanne sager. Den nuværende formand er Olivier Blanchard fra Peterson Institute for International Economics.[6]

Tidligere var foreningens medlemmer primært undervisere og forskere i økonomi på colleges og universiteter. I dag tiltrækker foreningen et stigende antal medlemmer fra erhvervslivet. Foreningen har omkring 18.000 medlemmer, hvoraf over halvdelen er universitetsansatte. Omkring 15% er ansat i private virksomheder, mens de allerfleste resterende arbejder i den offentlige forvaltning på forbunds-, delstats- eller lokalt niveau eller for non-profit-organisationer.

Aktiviteter

I mange år var AEA kendt for at udgive tre økonomiske tidsskrifter med hver sin profil: American Economic Review, Journal of Economic Literature og Journal of Economic Perspectives (som er tilgængelig online gratis). I 2009 udvidede foreningen sine tidsskrifts-aktiviteter ved at påbegynde udgivelsen af fire nye område-specifikke tidsskrifter, der samlet kaldes American Economic Journal (AEJ). De fire områder, der er omfattet af AEJ, er anvendt økonomi, økonomisk politik, makroøkonomi og mikroøkonomi. AEA uddeler hvert år en pris for den bedste artikel (Best Paper Award) i hvert af de fire tidsskrifter.[7]

AEA vedligeholder også EconLit, AEA's elektroniske bibliografi. Det er et omfattende indeks over fagfællebedømte tidsskriftartikler, bøger, boganmeldelser, konferencebind, arbejdspapirer og ph.d.-afhandlinger. EconLit samler 125 års økonomiske litteratur fra hele verden. Den følger JEL-klassificeringen fra Journal of Economic Literature.

AEA sponsorerer RFE: Resources for Economists on the Internet, en online-kilde, der er tilgængelig for offentligheden uden abonnement. Den katalogiserer 2,000+ internetsider opdelt i 97 afsnit og under-underafsnit.[8] RFE opdateres i øjeblikket en gang om måneden.

AEA afholder i samarbejde med over 50 foreninger indenfor beslægtede discipliner en årlig tre-dages konference, hvor deltagerne fremlægger forskningspapirer om generelle økonomiske emner. Konferencen rummer omkring 500 videnskabelige delsessioner. Mange universiteter og lignende akademiske arbejdsgivere anvender samtidig konferencen til at holde jobsamtaler med diverse ansøgere.

Hvert år anerkender AEA forskningsbidragene over hele karriereforløbet for fire økonomer ved at udnævne dem til ''Distinguished Fellows''. Foreningen uddeler også årligt John Bates Clark-medaljen for fremragende forskningsresultater i økonomi til en forsker under 40 år; den omtales ofte som "Baby-Nobelprisen," idet mange af modtagerne senere bliver Nobelpristagere.[9] Den seneste vinder (2017) er Dave Donaldson.

Foreningens formænd

Formændene for foreningen i tidens løb omfatter:[10]


Distinguished Fellows

AEA's Distinguished Fellows omfatter:

En AEA-hjemmeside nævner alle Distinguished Fellows samt de begrundelser, som AEA siden 2004 har ledsaget udmærkelsen med.

Kilder

  1. ^ Oswald, Andrew J. (2007). "An Examination of the Reliability of Prestigious Scholarly Journals: Evidence and Implications for Decision-Makers". Economica. 74 (293): 21-31. doi:10.1111/j.1468-0335.2006.00575.x. {{cite journal}}: Mere end en |DOI= og |doi= angivet (hjælp); Mere end en |first1= og |first= angivet (hjælp); Mere end en |last1= og |last= angivet (hjælp)
  2. ^ Cynthia Clark Northrup, "American Economic Association," The American economy: a historical encyclopedia, Volume 2, ABC-CLIO, 2004, ISBN 1-57607-866-3, pages 9-10.
  3. ^ "History and Objectives". American Economics Association. Hentet 3. februar 2015.
  4. ^ Bernstein, Michael A. (2008). "A Brief History of the American Economic Association". American Journal of Economics and Sociology. 67 (5): 1007-1023. doi:10.1111/j.1536-7150.2008.00608.x. {{cite journal}}: Mere end en |DOI= og |doi= angivet (hjælp); Mere end en |first1= og |first= angivet (hjælp); Mere end en |last1= og |last= angivet (hjælp)
  5. ^ The New Palgrave Dictionary of Economics, 2nd Edition (2008), American Economic Association (abstract).
  6. ^ "AEA Officers". Hentet 2017-01-22.
  7. ^ "American Economic Association". www.aeaweb.org. Hentet 9. april 2018.
  8. ^ "American Economic Association: RFE". www.aeaweb.org. Hentet 9. april 2018.
  9. ^ Lahart, Justin (22. april 2010). "Handicapping Economics' 'Baby Nobel,' the Clark Medal". The Wall Street Journal.
  10. ^ "American Economic Association". www.aeaweb.org. Hentet 9. april 2018.

Eksterne henvisninger