Langbahn Team – Weltmeisterschaft

Akershus (fylke)

No. Navn Indb.
1 Bærums våbenskjold Bærum 107.286
2 Askers våbenskjold Asker 52.410
3 Skedsmos våbenskjold Skedsmo 44.945
4 Lørenskogs våbenskjold Lørenskog 31.515
5 Skis våbenskjold Ski 27.261
6 Ullensakers våbenskjold Ullensaker 26.150
7 Oppegårds våbenskjold Oppegård 23.987
8 Nittedals våbenskjold Nittedal 20.039
9 Eidsvolls våbenskjold Eidsvoll 19.433
10 Nes' våbenskjold Nes 18.249
11 Nesoddens våbenskjold Nesodden 16.812
12 Rælingens våbenskjold Rælingen 15.075
13 Ås' våbenskjold Ås 14.988
14 Frogns våbenskjold Frogn 13.954
15 Sørums våbenskjold Sørum 13. 911
16 Aurskog-Hølands våbenskjold Aurskog-Høland 13.638
17 Vestbys våbenskjold Vestby 13. 431
18 Nannestads våbenskjold Nannestad 10.638
19 Fets våbenskjold Fet 9.871
20 Enebakks våbenskjold Enebakk 9.670
21 Gjerdrums våbenskjold Gjerdrum 5.359
22 Hurdals våbenskjold Hurdal 2.573
Totalt Akershus' våbenskjold Akershus 509.177
Akerhus
Kommuner i Akerhus
For alternative betydninger, se Akershus. (Se også artikler, som begynder med Akershus)

Akershus er et fylke, en valgkreds, et landskab og et tidligere hovedlen (slotslen), amt og stiftamt i Norge. Akershus fylke inden for 1948-grænserne blev ved Regionsreformen i Norge, sammen med Buskerud og Østfold fylker, sammenlagt til det nye fylke, Viken[1] Akershus blev reetablert den 1. januar 2024 efter at Viken fylke blev opløst fra samme dato.[2]

Historie

Akershus er opkaldt efter Akershus fæstning i Oslo, som er opkaldt efter gården Aker i dagens Oslo. Fra middelalderen til 1919 omfattede Akershus hovedlen eller slotslen og (fra 1664) Akershus stiftamt næsten hele det moderne Østlandet og var en af fire rigsdele i Norge. Fra 1682 fik Akershus også en snævrere betydning, da Akershus Amt (fra 1919 Akershus fylke) blev oprettet som et underamt bestående af hovedstaden Christiania og de nærmeste omgivelser. Christiania var en del af Akershus (under)amt indtil 1842 og af Akershus stiftamt indtil 1919, men bestod kun af en lille del af det moderne Oslo. Fra 1800-tallet måtte Akershus amt gentagne gange afstå territorium til Christiania/Oslo, og Akershus' største og mest centrale kommune, Aker, blev i 1948 i sin helhed overført til Oslo. Tidligere Aker kommune udgør ca. 96% af den moderne Oslo kommune. Efter 1948 bestod Akershus fylke af de historisk mere perifere områder i Akershus underamt, opdelt i regionerne Asker og Bærum, Romerike og Follo. Fra 1948 manglede Asker og Bærum landgrænse med resten af fylket.

I 2002 havde fylket 517.325 indbyggere, men tallet var faldet til 509.177 i 2007. Arealet er på 4.917 kvadratkilometer. Administrationen i Akershus len, amt, stiftamt og fylke har siden middelalderen været placeret i Oslo, der fra 1842 ikke er en del af amtet/fylket og fra 1919 heller ikke af et fælles stiftamt. Det moderne Akershus grænser til Hedmark, Oppland, Buskerud, Oslo og Østfold. Efter Oslo var Akershus Norges næststørste fylke, målt i indbyggertal.

Eksterne henvisninger

  1. ^ Nye fylker 19.12.2019 på regjeringen.no
  2. ^ Fylkesinndelingen fra 2024 regjeringen.no hentet 7. januar 2024
Spire
Denne artikel om Norges geografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at .

60°N 11°Ø / 60°N 11°Ø / 60; 11