Aftaleret er den juridiske disciplin, der beskæftiger sig med reglerne for indgåelse af aftaler, fuldmagtsforhold og aftalefortolkning mv.^[1]

Hovedloven, lex generalis, på området er "Lov om aftaler og andre retshandler på formuerettens område"^[2] som i § 1 fastslår, at "Tilbud og svar på tilbud er bindende for afgiveren". Dette betyder, at aftaleparterne som udgangspunkt er bundet af det, de aftaler.^[3] I daglig tale kendes denne lov også som "aftaleloven". Altså betegnes denne lov aftaleloven som sit kaldenavn.^[4] Mens aftaleloven forkortes AFTL.^[5]

Aftaleretten behandler ikke problemstillinger vedrørende en aftales opfyldelse. Spørgsmål om mangler ved en ydelse (fx en vare) eller levering hører til købsret.^[6]

De relevante danske love er ganske omfattende:^[7]

Almindelige betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed (AB 18)^[8] og aftaleloven^[9] samt anerkendelses- og fuldbyrdelsesloven^[10] samt arbejdsskadesikringsloven^[11] og arveloven^[12] og lov om betalinger^[13] og borteblevneloven^[14] og CISG, International Købelov^[15] og Lov om fragtaftaler ved international vejtransport (CMR-loven)^[16] og sågar Danske Lov (1683).^[17] Endvidere findes dødsboskifteloven^[18] og lov om skyldneres ret til at frigøre sig ved deponering (Deponeringsloven)^[19] og E-handelsloven^[20] og erhvervsfondsloven^[21] og lov om visse erhvervsdrivende virksomheder (LEV-loven)^[22] og erhvervslejeloven^[23] og erstatningsansvarsloven^[24] og lov om finansiel virksomhed^[25] og forbrugeraftaleloven^[26] og lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v.^[27] og lov om formidling af fast ejendom m.v.^[28] og forsikringsaftaleloven^[29] og forældelsesloven^[30] og funktionærloven^[31] og gældsbrevsloven^[32] og handelsagentloven^[33] og kommissionsloven^[34] og konkurrenceloven^[35] og konkursloven^[36] og kreditaftaleloven^[37] og købeloven.^[38]

Hertil kommer lejeloven^[39] og luftfartsloven^[40] og markedsføringsloven^[41] og ophavsretsloven^[42] og renteloven^[43] og retsplejeloven^[44] og revisorloven^[45] og selskabsloven^[46] og skatteforvaltningsloven^[47] og straffeloven^[48] og søloven^[49] og tinglysningsloven^[50] og vekselloven^[51] og voldgiftsloven^[52] og værdipapirhandelsloven^[53] og værgemålsloven^[54] samt ægteskabsloven^[55] og ægtefælleloven.^[56]

Ligesom det ofte er nødvendigt at fortolke en lov;^[57] så er det nødvendigt at fortolke og udfylde en aftale.^[58] En aftale er en privatretlig retskilde.^[59] En hyppigt anvendt metode til at fortolke en uklar aftale er koncipistreglen.^[60]

• Formueret
• Obligationsret

• Hans Viggo Godsk Pedersen & Anders Ørgaard: Almindelig kontraktret. 6. udgave. 2020. Djøf Forlag. ISBN 978-87-574-4384-4

• Lennart Lynge Andersen & Palle Bo Madsen (2022): Aftaler og Mellemmænd. 8. udgave. Karnov Group. ISBN 9788761943491

Spire Denne juraartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at .