Langbahn Team – Weltmeisterschaft

Aabenraa

"Åbenrå" omdirigeres hertil. For gaden i København, se Åbenrå (gade).
Aabenraa
Byvåben
Storetorv, efteråret 2024
Storetorv, efteråret 2024
Overblik
Land Danmark
BorgmesterJan Riber Jakobsen, C (fra 2022) Rediger på Wikidata
RegionRegion Syddanmark
KommuneAabenraa Kommune
Grundlagtår 1231
Postnr.6200 Aabenraa
Demografi
Aabenraa by16.505[1] (2024)
Kommunen58.657[1] (2024)
 - Areal941,55 km²
Andet
TidszoneUTC +1
Hjemmesidewww.aabenraa.dk
Oversigtskort

Aabenraa eller Åbenrå[a] (tysk: Apenrade, sønderjysk: Affenrå) er en by i det sydøstlige Sønderjylland med 16.505 indbyggere (2024)[1]. Byen ligger i Aabenraa Kommune og hører til Region Syddanmark. Aabenraa er først og fremmest kendt for at have Sønderjyllands største havn med en betydelig skibsfart og havneindustri. Havnen er Danmarks tredjedybeste (Aabenraa Havn har 11 meters dybde, Aarhus havn 13,5 meter og Ensted Havn har 18 meters dybde) og ubetinget den vigtigste i det sønderjyske område.

Aabenraa er også en gammel by med arkitektur fra forskellige tidsaldre. Af betydende bygninger i Aabenraa kan nævnes Sankt Nicolai Kirke fra Valdemarernes tid og Brundlund Slot, grundlagt af dronning Margrete 1. (omkring år 1400). Der findes desuden flere velbevarede 1800-tals bykvarterer omkring følgende gader: Slotsgade, Store Pottergade, Lille Pottergade, Nygade, Nybro, Skibbrogade og Gildegade.

Navn

Byens ældste navn var Opnør, som består af gammeldansk opæn og ør ("åben strandbred"), senere Opnøraa og Opneraa efter beliggenheden ved åen. Der kan eventuelt være tale om en landsby, Opnør, og en nærliggende handelsplads, Opnør Å, der har udviklet sig til købstad. Fra 1257 kendes navnet Obenroe.

Det tyske navn Apenrade menes at være opstået ved en sammenblanding af "Apenra" med endelsen -rade, som er en typisk stednavneendelse i Holsten, der på nedertysk udtales /ra:/ eller /rå:/. Den tyske form Apenrade blev efterhånden fremherskende på skrift, også i danske tekster, men formen Aabenraa forekom også. Formen Aabenraa blev først igen konsekvent brugt på dansk i den nationalt bevidste periode fra ca. 1840-50 og frem.

Stavemåde Å/Aa

Aabenraa er ligesom Aalborg en af de danske byer, hvor der har været strid om stavemåden. Retskrivningsreglerne anbefaler Åbenrå, men sideformen Aabenraa er også tilladt (i Retskrivningsordbogen står den i parentes). I den officielle stednavneliste står der også Åbenrå, men med en note om at "den lokale kommune ønsker å, Å skrevet som aa, Aa". Kommunen og mange lokale borgere foretrækker Aabenraa. Undervisningsminister Bertel Haarder og kulturminister Mimi Jacobsen bestemte i 1984, at kommunerne selv kunne vælge stavemåde, hvilket gik imod stednavneudvalgets og Dansk Sprognævns råd.

Stavemåden med Å blev indført efter retskrivningsreformen i 1948. Aabenraa kæmpede stærkt imod det nye bolle-å, da byen ønskede at bevare sin plads allerøverst i navnelister. Aa alfabetiseres dog siden 1948 bagest sammen med å. Foreningen Dansk Sprogværn[3] udgav i 1950'erne plakater og klistermærker med teksten[4]

Byens Navn er Aabenraa – uden svenske Boller paa!

At kommunen selv bruger aa, forpligter ikke andre sprogbrugere til at gøre det samme, idet det altid er tilladt at bruge å i stednavne.

Selv om mange lokale indbyggere er tilhængere af Aa-stavemåden, skriver man oftest Affenrå (eller Åffenrå), når man bruger dialektnavnet på skrift.[kilde mangler]

Historie

Byens tidlige historie

Opnør var oprindelig en landsby ved åen. Navnet optræder første gang i de skriftlige kilder i Kong Valdemars Jordebog fra 1231. Landsbyen udviklede sig i den tidlige middelalder omkring bispeborgen Opnør Hus til et lille bysamfund med havn, håndværk og fiskeri. At havnen var byens livsnerve, bekræftes af et dokument fra 1257. Her giver Christoffer 1. munkene i Løgumkloster toldfrihed, hvis deres skibe skulle anløbe "vor havn i Obenroe".

Aabenraa hørte efter arvedelingen i 1560 og indtil arvehyldningen i 1721 under Gottorp-hertugerne.

Byen havde sin storhedstid fra 1750'erne og indtil 1864, hvor byens skibsfart var i stor vækst med handel på Middelhavet, i Kina, Sydamerika og Australien. Søfolkene hjembragte særprægede skikke og rigdom fra specielt Østen. Aabenraa havde det danske monarkis største handelsflåde efter København og Flensborg. Byens fire til seks skibsværfter var berømte for deres skibe. Mest berømt blev klipperen Cimber, der på 111 døgn i 1857 sejlede fra Liverpool til San Francisco.

Historien siden 1864

Aabenraa i 1923.

Efter krigen i 1864 blev Aabenraa som det øvrige Sønderjylland overtaget af Østrig og Preussen og efter 1866 som del af en provins i Preussen. Aabenraa formåede ikke som Flensborg at omstille skibsværfterne til at bygge dampskibe, og udviklingen stagnerede. Byen fik en navigationsskole og fik i 1868 jernbaneforbindelse til Rødekro med Aabenraabanen, som var en sidebane til banen imellem Fredericia og Flensborg. Derefter oprettedes den smalsporede Aabenraa Amts Jernbaner som åbnede strækningen til Gråsten i 1899 og i 1901 til Løgumkloster. Amtsbanerne blev nedlagt i 1926. Aabenraa var gennem perioden Nordslesvigs centrum for de nationale spændinger mellem dansk og tysk. I 1900 købte Sprogforeningen Schweizerhalle ved Haderslevvej og gjorde den til et dansk forsamlingshus under navnet Folkehjem. Her krævede den sønderjyske politiker H.P. Hanssen i november 1918 sønderjydernes ret til national selvbestemmelse.

Ved folkeafstemningen i 1920 stemte 55% i Aabenraa for at høre til Tyskland, men da det var resultatet for hele zone 1 der var gældende, kom Aabenraa som det øvrige Sønderjylland tilbage til Danmark. I Genforeningshaven mellem Madevej og H.P. Hanssens Vej står et monument for H.P. Hanssen, skabt af billedhuggeren Rikard Axel Poulsen i 1945.[5] Et andet minde i byen om Genforeningen i 1920 findes foran Folkehjem, hvor der står 5 grænsesten fra den tidligere Kongeå-grænse.[6]

Aabenraa var i mellemkrigsårene centrum for det tyske mindretal i Nordslesvig. En ny tysk avis, Der Nordschleswiger, udkom fra 1946, en tysk privatskole og et bibliotek blev oprettet i 1947 og en børnehave i 1956.

I 1925 blev havnen udvidet med 450 meter kaj og et kraftværk Sønderjyllands Højspændingsværk, og det betød med øget trafik i 1930'erne beskæftigelse for mange arbejdere. Der er i dag en mangeartet industri lige fra Marcussens Orgelbyggeri til Callesens Maskinfabrik.

Sønderjyllandshallen blev indviet 1956, hvor landsdelens store messer, sportsstævner og kongresser afholdes.

Tidligere hovedby i Sønderjyllands Amt

Byen blev i 1970 administrativt center for Sønderjyllands Amt. Siden 2007 er det tidligere Sønderjyllands Amt smeltet sammen med andre omkringliggende amter til Region Syddanmark. Byen er nu også en del af en større kommune, stadig med navnet Aabenraa Kommune sammen med de gamle kommuner: Rødekro, Lundtoft, Tinglev og Bov. Den nuværende Aabenraa Kommune svarer i omfang næsten til det gamle Aabenraa Amt, bortset fra Gråsten-området.

Demografi

Kost Tekst mangler, hjælp os med at skrive teksten

Transport og infrastruktur

Kost Tekst mangler, hjælp os med at skrive teksten

Kultur

Attraktioner og seværdigheder

Landsarkivet for Sønderjylland er en del af Statens Arkiver og dækker området fra Kongeåen til landegrænsen, dvs. de dele af Sønderjylland der kom tilbage til Danmark ved Genforeningen i 1920, og som stort set svarer til det tidligere Sønderjyllands Amt. Arkivet har private person- og foreningsarkiver fra perioden under preussisk styre 1864 til 1920, men kan også mønstre en stor lokal samling af private arkiver.

Institut for Sønderjydsk Lokalhistorie har siden oprettelsen af samlingerne i begyndelsen af 1960'erne indsamlet billeder, lyd, film og "andet traditionsstof" (noder, sangbøger, salmebøger, skolebøger og andet) fra hele Sønderjylland.

Aabenraa Museum Sønderjyllands Søfartsmuseum er både et byhistorisk museum og et søfartsmuseum. Byens historie er præget af, at i årene 1700-1800 var søfart og skibsbyggeri byens bærende erhverv. Aabenraas sejlads adskilte sig ved, at den fortrinsvis gik i langfart og fragtede varer for fremmede handelshuse. Museet er oprettet 1887 omkring de særprægede samlinger, som især byens kaptajner hjemførte.

Kunstmuseet Brundlund Slots samlinger har hovedsagelig dansk kunst fra tiden efter 1920 med enkelte fra 1800-tallet. I samlingen findes både malerier, grafik og skulpturer. I tilknytning til kunstmuseet er der oprettet en billedskole, som er et supplement til folkeskolens undervisning i billedkunst.

Den tidligere Aabenraa Banegård

Banegården. Kunst & Kultur har skiftende udstillinger, oplæsninger, sang og musik og beslægtede aktiviteter.

Derudover findes

Byen har flere historiske og seværdige bygninger heriblandt Brundlund Slot og Postmestergården.

Der findes i alt fire kirker i Aabenraa; Høje Kolstrup Kirke, Skt. Jørgens Kirke, Skt. Nicolai Kirke og Skt. Ansgar Kirke.

Musik

Byen har flere forskelige orkestre og musikskoler tilknyttet. Det tæller bl.a.:

Biblioteker

Aabenraa Bibliotek er folkebibliotek for Aabenraa kommune, og har et stort udbud af bl.a. lokalhistorisk litteratur. Derudover findes Deutsche Zentralbücherei, der er hovedbibliotek for Det tyske mindretal i Nordslesvigs i alt 23 biblioteker.

Sport

  • Sønderskov Rideklub
  • Aabenraa Båd Club
  • Aabenraa bokseklub
  • Aabenraa Karate klub
Udsigt fra Slusepumpen i retning af lystbådehavnen

Venskabsby

Uddannelse

Som den største by i kommunen er Aabenraa et naturligt samlingssted for en lang række uddannelser.

Folkeskoler, privatskoler o.l.

Byen har tre folkeskoler; Kongehøjskolen, Høje Kolstrup Skole og 10. Aabenraa. Endnu en skole findes i Stubbæk (Stubbæk Skole), som ligger lidt udenfor Aabenraa by. Derudover findes Aabenraa Friskole og Deutsche Privatschule Apenrade, der er en tysk privatskole.

Gymnasier

Erhvervsuddannelser

Videregående uddannelser

Den eneste videregående uddannelsesinstitution er University College Syddanmark, der har en afdeling (campus) i Aabenraa, som tilbyder disse velfærdsuddannelser:

Øvrige skoler og undervisningstilbud

Berømte bysbørn

  • Jomfru Fanny var en kvinde i 1800-tallets Aabenraa, der er kendt for sine broderier og sine syner.[7]
  • Ernst Reuter (1889–1953), tysk politiker, overborgmester i Berlin (1948-53) og generalsekretær i den Volgatyske ASSR (oktober 1918 marts 1919)[8]

Galleri

Se også

Henvisninger

Noter

  1. ^ Jf. Retskrivningsordbogen, § 3.2 er der er valgfrihed mellem de to stavemåder.[2]

Referencer

  1. ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
  2. ^ "Retskrivningsordbogen § 3.2". dsn.dk. Dansk Sprognævn.
  3. ^ "Dansk Sprogværn". Den Store Danske (lex.dk online udgave).
  4. ^ Else Bojsen: Hvor svært kan det være? Om dansk-svensk sprogfællesskab og sprogforståelse i de sidste 50 år, in Grændse som skiller ej! Kontakter över Öresund under 1900-talet, red. Kjell Å Modéer, Museum Tusculanum, 2007, ISBN 978-87-635-0481-2
  5. ^ Danmarks genforeningssten: Aabenraa (1)
  6. ^ Danmarks genforeningssten: Aabenraa (2)
  7. ^ Birgitte Kragh (2003). "Fanny Enge (1805 - 1881)". Dansk Kvindebiografisk Leksikon. KVINFO.
  8. ^ Parrish, Thomas (1995). "Reuter, Ernst (1889–1953)". The Cold War Encyclopedia (1st udgave). New York: H. Holt. s. 266-7. ISBN 0805027785.

Litteratur

  • Johan Hvidtfeldt & Peter Kr. Iversen, Aabenraa bys historie, 4 bind, Historisk Samfund for Sønderjylland, 1961-1985. ISBN 87-7016-084-8.

Eksterne henvisninger