1000 (tal)
| |
| Kardinaltal | 1000 tusind |
| Ordinaltal | 1000. tusinde |
| Faktorer | |
| Divisorer | 1,2,4,5,8,10,20,25,40,50, 100,125,200,250,500,1000 |
| Romertal | M |
| præfikser | kilo- (fra græsk, χίλιοι) |
| Binær værdi | 1111101000 |
| Oktal værdi | 1750 |
| Duodecimal værdi | 6B4 |
| Hexadecimal værdi | 3E8 |
1000 (tusind) er:
- Det naturlige tal efter 999, derefter følger 1001
- Et heltal
- Et lige tal
- Et kubiktal (10×10×10)
- Et harshad-tal (tallets tværsum går op i tallet)
- Et sammensat tal
Romertallet for tusind er M.
SI-præfikset kilo angiver en faktor tusind, f.eks. er 1 kilogram lig 1000 gram.
SI-præfikset milli angiver en tusindedel, f.eks. er 1 millimeter lig 1/1000 meter.
I matematik
1 promille (‰) er en tusindedel af en masse. Således er 1000‰ hele massen.
Ordets ophav
Den indoeuropæiske rod er *teu, tu (= svulme op), hvoraf "tumor" (= svulst), "tumult" (= oprør), "tommelfinger" (= egt. "den svulmende finger"), længdemålet "tomme", og "dønning" (= egt. "svulmende vand"). [1] Første led i "tusind" er af samme rod, mens andet led er "hundrede", hvad man nemmere ser af norrønt thúsund. [2] Betydningen af "tusind" var oprindeligt "et stort (opsvulmet) hundrede". Betegnelsen et storhundre har været i brug i nyere tid i Norge, Island og på Færøerne, men betød da 120. [3]
Udvalgte tal mellem 1000 og 1999
1000-1099
- 1002 – et excessivt tal
- 1013 – et Sophie Germain primtal
- 1019 – et Sophie Germain primtal og et sikkert primtal
- 1022 – et friedmantal
- 1024 – 210, antallet af bytes i en kilobyte; et friedmantal
- 1031 – et Sophie Germain primtal
- 1035 – et trekanttal
- 1049 – et Sophie Germain primtal
- 1081 – et trekanttal
- 1087 – et heldigt tal
1100-1199
- 1103 – et Sophie Germain primtal
- 1128 – et trekanttal
- 1176 – et trekanttal
- 1184 – venskabstal med 1210
- 1187 – et sikkert primtal
1200-1299
- 1206 – et friedmantal
- 1210 – venskabstal med 1184
- 1213 – et latmirp
- 1223 – et Sophie Germain primtal
- 1225 – et trekanttal
- 1229 – et Sophie Germain primtal
- 1249 – et latmirp
- 1255 – et friedmantal
- 1260 – et friedmantal
- 1275 – et trekanttal
- 1283 – et sikkert primtal
- 1285 – et friedmantal
- 1289 – et Sophie Germain primtal
- 1296 – et friedmantal
1300-1399
- 1307 – et sikkert primtal
- 1319 – et sikkert primtal
- 1326 – et trekanttal
- 1367 – et sikkert primtal
- 1378 – et trekanttal
- 1395 – et friedmantal
1400-1499
- 1431 – et trekanttal
- 1435 – et friedmantal
- 1439 – et Sophie Germain primtal og et sikkert primtal
- 1440 – antallet af minutter i et døgn
- 1451 – et Sophie Germain primtal
- 1481 – et Sophie Germain primtal
- 1485 – et trekanttal
- 1487 – et sikkert primtal
- 1499 – et Sophie Germain primtal
1500-1599
- 1503 – et friedmantal
- 1510 – et defektivt tal
- 1511 – et Sophie Germain primtal
- 1523 – et sikkert primtal
- 1530 – et friedmantal
- 1540 – et trekanttal
- 1559 – et Sophie Germain primtal
- 1575 – et ulige excessivt tal
- 1583 – et Sophie Germain primtal
- 1596 – et trekanttal
- 1597 – et latmirp, det syttende fibonacci-tal
1600-1699
- 1601 – et Sophie Germain primtal
- 1619 – et sikkert primtal
- 1653 – et trekanttal
1700-1799
- 1711 – et trekanttal
- 1733 – et Sophie Germain primtal
- 1770 – et trekanttal
- 1792 – et friedmantal
1800-1899
- 1811 – et Sophie Germain primtal
- 1823 – et sikkert primtal
- 1827 – et friedmantal
- 1830 – et trekanttal
- 1889 – et Sophie Germain primtal
- 1891 – et trekanttal
1900-1999
- 1901 – et Sophie Germain primtal
- 1907 – et sikkert primtal
- 1913 – et primtal der har samme cifre, som det næste primtal (1931)
- 1931 – et Sophie Germain primtal
- 1953 – et trekanttal
- 1973 – et Sophie Germain primtal
- 1987 – det 300. primtal
Referencer
- ^ Johan Rosbach: Etymologi for alle (s. 277), forlaget Pax, Oslo 2009, ISBN 978-82-530-3179-8
- ^ "tusind — Den Danske Ordbog".
- ^ "hundre – Store norske leksikon". Arkiveret fra originalen 18. august 2016. Hentet 10. august 2016.
Se også
 | Spire |
 | Infoboks uden skabelon Denne artikel har en infoboks dannet af en tabel eller tilsvarende. |