Denne side betragtes som en norm på Wikipedia – den illustrerer standardopførsel, som mange bidragsydere anser for korrekt og benytter sig af. Selvom det kan være anbefalelsesværdigt at følge den, så er det ikke en politik. Du skal derfor være velkommen til at rette sidens indhold, men det foretrækkes, at du konsulterer sidens diskussion inden større ændringer.

Genveje: WP:CITE WP:REF WP:CS

En kildeangivelse, kildehenvisning eller reference,^[a] er et kort stykke tekst, der entydigt identificerer den kilde, hvorfra informationen i en artikel er hentet. Wikipedias politik om verificerbarhed kræver inline-referencer for de udsagn i en artikel, der med rimelighed kan betvivles samt for alle citater. En inline-reference består oftest af et hævet fodnote-nummer samt en tilhørende liste af referencer sidst i artiklen, som giver fuldstændig information om kilden. En inline-reference kan også være en parentetisk henvisning.

Denne side forklarer, hvordan man placerer og formaterer disse forskellige referencetyper. Hver artikel bør kun bruge én referencestil. Hvis en artikel allerede har referencer, skal man fortsætte med at bruge den allerede anvendte stil. Hvis stilen ønskes ændret, skal der først søges konsensus på artiklens diskussionsside. Selv om du bør forsøge at skrive referencer korrekt, så er det, der betyder mest, at du giver tilstrækkelige oplysninger til at identificere kilden. Andre vil forbedre formateringen, hvis det er nødvendigt.^[b]

Hvis eksempelvis informationen er hentet fra en bog, vil en reference kunne se således ud:

• En inline-reference er enhver henvisning tilføjet tæt på det udsagn, som kilden understøtter, for eksempel efter en sætning eller et afsnit, enten i form af en fodnote^[c] (hvilket er det normale) eller en parentetisk henvisning.
• En fuldstændig reference identificerer fuldstændigt en pålidelig kilde og, hvor det er relevant, det sted i kilden (såsom et sidetal), hvor de pågældende oplysninger kan findes. For eksempel: Rawls, John (1971), A Theory of Justice. Harvard University Press, s. 13. Denne type henvisning er som regel givet som en fodnote og er den mest anvendte referencemetode i Wikipedia-artikler.
• En kort fodnote er en fodnote, der giver kort information om kilden, for eksempel: Rawls 1971, s. 17. Den fulde information findes i en fuldstændig reference placeret et andet sted i artiklen. Korte fodnoter benyttes ofte, når der henvises gentagne gange til den samme kilde.
• Attribuering i teksten indebærer at angive ophavsmanden til en påstand direkte i artikelteksten, såsom "Rawls argumenterer for X.^[5]" Dette anvendes, når fx en forfatter bør krediteres, såsom ved citater, let omskrivning eller holdninger. Detaljer om kilden skal gives med en fodnote. Se Attribuering i teksten nedenfor.
• En generel kildehenvisning er en henvisning i slutningen af artiklen, der underbygger indhold, men som ikke er knyttet til noget bestemt sted i artiklen gennem en inline-reference. Denne type henvisninger findes oftest i mindre artikler, især når alt artiklens indhold er støttet af en enkelt eller nogle få kilder, men kan også være anført i større artikler som et supplement til inline-referencer.

Kildeangivelse er vigtig, fordi det skal være muligt at verificere indholdet, og således tydeligt vise at der ikke er tale om såkaldt førstehåndsforskning, jævnfør Hvad Wikipedia ikke er. Indhold uden kildeangivelser, der rejses indvendinger imod, kan blive fjernet af andre, og artikler helt uden kilder kan blive slettet. Beskriv derfor dine kilder, når du tilføjer tekst til en artikel.

Wikipedia har som mål at være en neutralt skrevet sammenfatning af den eksisterende viden. Behovet for kildeangivelser er særligt stort, når holdninger til et kontroversielt emne beskrives. Undgå upræcise udtryk som "mange mener" eller lignende. Find en person eller en gruppe, som har denne holdning, og henvis til det sted, hvor denne holdning udtrykkes. Wikipedia er ikke stedet, hvor man giver udtryk for sine egne holdninger.

Det er ikke tilladt at tilføje tekst kopieret fra en ekstern kilde, bortset fra når kilden er licenseret ligesom Wikipedia (se ophavsret) samt ved korte citater.

Kilder skal angives:

• for at sikre, at den enkelte artikel er troværdig, og at enhver læser eller skribent kan kontrollere indholdet.
• for at forbedre Wikipedias overordnede troværdighed og autoritative karakter.
• for at vise, at dit bidrag ikke er førstehåndsforskning, dvs. original forskning.
• for at mindske risikoen for redigeringskrige eller for at bidrage til at løse dem, såfremt de skulle opstå.
• for at kreditere en kilde for at have leveret nyttig information og for at undgå beskyldning for plagiering.
• for at give yderligere information eller anbefaling om yderligere læsning.

Man bør tilstræbe at angive kilder for størstedelen af en artikels indhold, og helst gøre dette i løbende tekst for tydeligt at knytte specifikke oplysninger i artiklen til deres kilder. Især skal udsagn der med rimelighed kan drages i tvivl være dokumenteret med kildehenvisninger. Visse undtagelser kan tænkes, specielt fra kravet om specifikke referencer i løbende tekst: I indledningen er det ikke nødvendigt med kildehenvisninger, hvis teksten er en sammenfatning af kildebelagt tekst senere i artiklen. Indledningen bør være lettilgængelig for en bred skare, og kildehenvisninger kan forstyrre læseligheden for personer med læsevanskeligheder.

Kilder er også påkrævede, når du citerer nogen, eller laver let omskrivning af en kilde. Imidlertid er referencer til kilder ikke begrænset til disse situationer – skribenter opfordres altid til at tilføje eller forbedre referencer til de oplysninger, der er indeholdt i en artikel.

Referencer er især ønskelige for udtalelser om levende personer, især når påstandene er omstridte eller potentielt æreskrænkende. I overensstemmelse med politikken ved biografier af levende personer, vil udokumenterede oplysninger af denne type formentligt blive fjernet, når de opdages.

For et billede eller en anden mediefil, skal oplysninger om dens oprindelse og status med hensyn til ophavsret vises på dens fil-side. Billedtekster bør have en reference på samme måde som enhver anden del af artiklen. En henvisning er ikke nødvendig for beskrivelser som alt-tekst, der er kontrollerbare direkte fra billedet i sig selv, eller tekst der blot peger på en kilde (fx billedtekst "Belsazzar's Feast (1635)" for Fil:Rembrandt-Belsazar.jpg).

Referencer er ikke brugt på flertydigssider (referencer til de givne oplysninger dér skal ske i selve artiklerne). Referencer er ofte udeladt fra det første afsnit af en artikel, for så vidt som indledningen sammenfatter oplysninger om, hvilke kilder der er beskrevet senere i artiklen – selvom citater og kontroversielle påstande, især hvis det er om levende personer, skal være understøttet af referencer, selv i indledningen. Se Wikipedia:Indledning for mere information.

Der findes flere forskellige typer af kilder, for eksempel:

• Bøger, især lærebøger og monografier udgivet på et akademisk forlag. Meget smalle studier og studier der er pålagt et krav om at præsentere ny forskning bør man forholde sig kritisk til. Opslagsværker er anvendelige, men skal næsten altid suppleres med andre kilder – vi må af ophavsretsmæssige årsager ikke kopiere deres artikler.
• Videnskabelige publikationer. Nye såkaldte metastudier, som sammenfatter et større antal studier, er mere troværdige end enkelte studier. Studier som refereres i mange andre studier anses som betydningsfulde. Ældre studier kan være forældede og kan senere have fået status som pseudovidenskab.
• Avisartikler er brugbare til at vise hvad som har offentlighedens interesse og hvad som er relevant for Wikipedia, men er ikke altid troværdige som faktakilder. Wikipedia bør undgå oplysninger om nulevende personer som kan betragtes som usaglig sladder. Journalister arbejder under tidspres og har sjældent tid til nøjere granskning, og skriver ofte om ting de ikke har specialviden om og kan misforstå eksempelvis hvad som egentligt er blevet vist i et videnskabeligt studie.
• Internet, overvej udgiverens hensigt, objektivitet og troværdighed. Blogge og private hjemmesider accepteres sjældent som troværdige kilder til andet end information om ophavsmanden selv. For avisers hjemmesider gælder det samme som for aviser, nævnt ovenfor.

Artikler eller andet materiale fra andre sprogversioner af Wikipedia eller andre danske Wikipedia-artikler accepteres normalt ikke som kilder. Ved oversættelser skal kilderne fra den oversatte artikel medtages eller erstattes af danske og man skal i redigeringsopsummeringen huske at skrive hvilken sprogversion der er oversat fra, se Hjælp:Oversættelser.^[d]

Anført nedenfor er de oplysninger, som en typisk inline-reference eller generel kildehenvisning vil give, selvom andre oplysninger kan tilføjes efter behov. Disse oplysninger er medtaget for at identificere en kilde, hjælpe læserne med at finde den og (i tilfælde af inline-referencer) angive det sted i kilden, hvor oplysningerne findes (hvis en artikel anvender parentetiske henvisninger eller korte fodnoter, så vil henvisningen til denne information være i forkortet form).

Henvisninger til bøger omfatter typisk:

• navn på forfatter(e)
• titlen på bogen i kursiv
• oversættelse af titlen på bogen i parentes efter titlen, hvis den ikke er på dansk (valgfrit)
• bind, når det er passende
• navn på udgiver
• byen hvor den er udgivet, fx London: Routledge (valgfrit)
• udgivelsesåret for den udgave, du nævner
• oprindeligt udgivelsesår i firkantede parenteser, fx 2017 [1972] (valgfrit)
• kapitel eller sidetal nævnt, hvis det er relevant
• udgave, hvis ikke den første udgave
• ISBN (valgfrit)

Henvisninger til individuelt forfattede kapitler i bøger omfatter typisk:

• navn på forfatter(e)
• titlen på kapitel
• oversættelse af titlen på kapitlet, hvis den ikke er på dansk (valgfrit)
• navnet på bogens redaktør
• navnet på bogen, og andre oplysninger som ovenfor
• kapitel-nummer eller sidetal for kapitlet (valgfrit)

I nogle tilfælde har bagsiden af en bog måske skrevet "Genoptrykt med korrektioner XXXX" eller lignende, hvor "XXXX" er et år. Dette er en anden version af en bog på samme måde, som de forskellige udgaver er forskellige versioner. I sådanne tilfælde skrives: det år, den er genoptrykt, men den udgave, der ligger umiddelbart forud for dette særlige genoptryk (hvis det ikke er den første udgave) og en note om, at den er "Genoptrykt med rettelser". Hvis {{kilde}} (eller lignende) bliver brugt, kan notationen "Genoptrykt med rettelser" tilføjes umiddelbart efter skabelonen. § Datoer og genoptryk af ældre publikationer giver et eksempel for at tilføje en lignende tekstnote.

Henvisninger til tidsskriftartikler omfatter typisk:

• navn på forfatter(e)
• år og nogle gange måned for offentliggørelse
• titlen på artiklen i anførselstegn
• oversat titel på artiklen i firkantet parentes efter titlen, hvis den ikke er på dansk
• navn på tidsskrift i kursiv
• bind, nummer og sidetal (artikelnummer i nogle elektroniske tidsskrifter)
• DOI og/eller andre identifikatorer er valgfrit

Henvisninger til avisartikler omfatter typisk:

• byline (forfatterens navn), hvis det findes
• titlen på artiklen i anførselstegn
• oversættelse af titlen i firkantet parentes, hvis ikke på dansk (valgfrit)
• navnet på avisen i kursiv
• udgivelsesby (hvis dette ikke er inkluderet i avisens navn), i parentes (valgfrit)
• dato for offentliggørelse (skabelonen {{Cite news}} placerer dato efter byline, hvis der er en)
• sidetal er valgfrit

Henvisninger til websider omfatter typisk:

• Webadressen – den præcise URL på den webside, hvor det refererede indhold findes, og ikke eksempelvis hjemmesidens forside
• navn på forfatter(e)
• titlen på artiklen i anførselstegn
• oversættelse af artiklen i firkantet parentes, hvis den ikke er på dansk (valgfrit)
• titel eller domænenavn på hjemmesiden
• udgiveren, hvis denne er kendt
• dato for offentliggørelse
• sidetal (hvis relevant)
• den dato, du har tilgået websiden (påkrævet, hvis dato for offentliggørelsen er ukendt)

Henvisninger til lydoptagelser omfatter typisk:

• navnet på komponisten/er, sangskriver(e), manuskriptforfatter(e) eller lignende
• navn på kunstner(e)
• titlen på sangen/nummeret/sporet i anførselstegn
• titlen på albummet i kursiv (hvis relevant)
• navn på pladeselskab
• udgivelsesår
• medium (for eksempel: LP, kassettebånd, CD, MP3-fil)
• omtrentlig tidspunkt, hvor begivenhed eller andet fandt sted, hvis det er relevant

Referer ikke hele bagkataloget for en kunstner. Lav i stedet en henvisning for de værker, din tekst drejer sig om.

Henvisninger til film, TV-serier, eller videooptagelser omfatter typisk:

• navn på instruktør
• navn på producenten, hvis det er relevant
• navnene på markante medvirkende
• for en tv-episode, titel på episoden i anførselstegn
• titlen på filmen eller tv-serien i kursiv
• navn på studiet
• udgivelsesår
• medium (for eksempel film eller DVD)
• omtrentlig tidspunkt, hvor begivenhed eller andet fandt sted, hvis det er relevant

Se også disse skabeloner:

• {{Cite conference}}
• {{Cite episode}}
• {{Cite mailing list}}
• {{Cite map}}
• {{Cite newsgroup}}
• {{Cite press release}}
• {{Cite thesis}}
• {{Cite video game}}

Ved henvisning til større værker som kilder skal du specificere, hvilken del af kilden der bruges.

Angiv enkeltside eller fra side til side. Sidetal er ikke påkrævet når der henvises til en bog eller artikel som helhed. Når du angiver et sidetal, er det nyttigt at angive versionen (dato og udgave for bøger) af kilden, fordi layout, paginering, længde osv. kan variere mellem versionerne.

Hvis der ikke er nogen sidetal, f.eks. i e-bøger eller udprintet materiale, må du bruge andre midler til at identificere den relevante del af et større værk, såsom navn på kapitel eller afsnit.

I nogle værker, såsom teaterstykker og gamle værker, er der standardmetoder til at henvise til sektioner, såsom "Akt 1, scene 2" for teaterstykker og Bekkertal for Aristoteles' værker. Brug disse metoder, når det er hensigtsmæssigt.

Angiv det tidspunkt, hvor det optagede fandt sted. Vær så præcis som mulig vedrørende den version af kilden, som du refererer til; eksempelvis er en film ofte udgivet i forskellige udgaver eller "cuts". På grund af variationer mellem formater og afspilningsudstyr er tidsangivelsen ikke præcis i nogle tilfælde. Men mange offentlige institutioner offentliggør ikke minuttal eller transskriberede udskrifter, men i stedet videoer af officielle møder online; generelt er de underleverandører, der håndterer det audio-visuelle ret præcise.

En reference indeholder ideelt et link eller ID-nummer for at hjælpe skribenter med at lokalisere kilden. Hvis du har et URL (webadresse), kan du tilføje det til titel-delen af referencen, så når du tilføjer henvisningen til Wikipedia bliver URL'en skjult og titlen bliver klikbar. For at gøre dette, sættes URL-adressen og titlen i firkantede parenteser — URL'en først, så et mellemrum og derefter titlen. For eksempel:

Carr A, Ory D (2006). [http://dx.doi.org/10.1371/journal.pmed.0030496 "Does HIV cause cardiovascular disease?"] ''PLoS Medicine'', 3(11):e496.

eller med en kildeskabelon:

{{cite journal |last1=Carr |first1=A |last2=Ory |first2=D |year=2006 |title=Does HPV cause cardiovascular disease?|journal=[[PLoS Medicine]] |publisher= |volume=3 |issue=11 |pages=e496 |url=http://dx.doi.org/10.1371/journal.pmed.0030496 |doi=10.1371/journal.pmed.0030496|access-date={{date|2019-03-12}}}}

For kilder, der kun findes på nettet uden offentliggørelsesdato, skal du angive den dato, du fik adgang til kilden, for det tilfælde at der forekommer ændringer til websiden i fremtiden. Det nemmeste er at skrive: Hentet 15. juli 2011; du kan også bruge skabelonen {{dato}}, fx {{dato|15-7-2011}} eller parameteren |access-date= som vist ovenfor.

Du kan også tilføje et ID-nummer til slutningen af en reference. ID-nummeret kan være et ISBN for en bog, en DOI (digital object identifier) til en artikel eller nogle e-bøger, eller en af flere ID-numre, der er specifikke for bestemte artikel-databaser, såsom et PMID-nummer for artikler på PubMed. Det er undertiden muligt at formatere disse, så de automatisk aktiveres og er klikbare, når de vises på Wikipedia, for eksempel ved at indtaste ISBN (eller PMID) efterfulgt af et mellemrum og derefter ID-nummeret.

Hvis din kilde ikke er tilgængelig online, bør den være tilgængelig i velrenommerede biblioteker, arkiver eller samlinger. Hvis en henvisning uden et eksternt link er utilgængelig, er enhver af de følgende tilstrækkelige til at vise det materiale, der er rimeligt tilgængelige (men ikke nødvendigvis pålidelige): give et ISBN eller OCLC nummer; linke til en etableret Wikipedia-artikel om kilden (arbejde, dens forfatter eller udgiver); eller direkte at citere materialet på diskussionssiden, kortvarigt og i sammenhæng.

Henvisninger til lange PDF-dokumenter kan gøres mere praktisk ved at føre læseren til en bestemt side med tilføjelse af #page=n i dokumentets URL-adresse, hvor n er sidetallet. For eksempel vil brugen af http://www.domain.com/document.pdf#page=5 som URL-adresse i henvisningen vise side fem i enhver PDF-fremviser, der understøtter denne funktion. Hvis fremviseren eller browseren ikke understøtter det, vil det vise den første side i stedet.

Google Books tillader nogle gange at linke direkte til nummererede sider fra en bog. Dette kan gøres på flere måder (med og uden brug af kildeskabeloner):

• Rawls, John. A Theory of Justice. Harvard University Press, 1971, s. 18.
• Eller med en skabelon: Rawls, John (1971). A Theory of Justice. Harvard University Press. s. 18.
• Rawls 1971, s. 18.
• Rawls 1971, s. 18.
• Rawls 1971, s. 18.
• Rawls 1971, 18.

I redigeringsvinduet kan URL'en for s. 18 af A Theory of Justice blive skrevet ind ved hjælp af {{Cite book}}-skabelonen på denne måde:

{{cite book |last=Rawls |first=John |title=A Theory of Justice |publisher=Harvard University Press |date=1971 |page=18 |url= https://books.google.com/books?id=kvpby7HtAe0C&pg=PA18}}

eller som den første af de ovenstående, hvor den er formateret manuelt:

Rawls, John. [https://books.google.com/books?id=kvpby7HtAe0C&pg=PA18 ''A Theory of Justice'']. Harvard University Press, 1971, s. 18.

Når sidetallet er et romertal, som det ofte ses i bøgers begyndelse, ser URL'en for side XVII (romertal 17) i den samme bog sådan her ud:
     https://books.google.com/books?id=kvpby7HtAe0C&pg=PR17
&pg=PR17 angiver "side, romersk, 17", i modsætning til &pg=PA18, "side, arabisk, 18", i den tidligere URL.

Du kan også linke til en ekstra-side, som fx en unummereret side med billeder mellem to almindelige sider (hvis siden indeholder et billede, der er beskyttet af ophavsret, vil det blive erstattet af en lille meddelelse om, at "billedet er ophavsretligt beskyttet"). Webadressen for ellevte ekstra-side indsat efter side 304 af De Udvalgte artikler af Elizabeth Cady Stanton og Susan B. Anthony, ser ud som dette:
     https://books.google.com/books?id=dBs4CO1DsF4C&pg=PA304-IA11
&pg=PA304-IA11 kan fortolkes som "side, arabisk, 304; indsættes efter (after): 11".

Sidehenvisninger skal kun tilføjes, når bogen er til rådighed, for eksempel vil de ikke fungere med en uddragsoversigt. Husk på, at tilgængeligheden varierer efter placering. Ingen skribent er forpligtet til at tilføje links, men hvis en anden skribent tilføjer dem, bør de ikke blive fjernet uden grund; se denne diskussion fra oktober 2010 på den engelske Wikipedia for yderligere oplysninger.

Bemærk, at Citation Style 1, Citation Style 2 og Vancouver-referencestilen-skabelonerne kun korrekt understøtter links i url og archive-url parametrene. Links placeret i page eller pages parametre vil muligvis ikke fungere, og det vil medføre et forkert COinS-metadata-output.

Der er et Wikipedia-henvisningsværktøj til Google Books som kan være nyttigt.

Brugere kan også linke referencen på Google Books til de enkelte titler via et kort permalink, som ender med deres relaterede ISBN, OCLC eller LCCN. Fx: http://books.google.com/books?vid=ISBN0521349931, et permalink til Google Books med ISBN 0521349931. For yderligere oplysninger kan du se Linking to individual titles on Google Books på support.google.com.

Den kilde, du refererer til, skal være den, du selv har læst. Hvis din viden om kilden er andenhånds, altså hvis du har læst Jones (2010), der har nævnt Smith (2009), og du ønsker at bruge, hvad Smith (2009) sagde, så gør det klart, at din viden om Smith er baseret på din læsning af Jones.

Ved henvisning til kilden kan du skrive følgende (denne formatering er blot et eksempel):

John Smith (2009). Navn på bog, jeg ikke har set, Cambridge University Press, s. 99, refereret i Paul Jones (2010). Navn på encyklopædi, jeg har set, Oxford University Press, s. 29.

Eller hvis du bruger korte referencer:

Smith (2009), s. 99, nævnt i Jones (2010), s. 29.

Bemærk: Rådet omhandlende "at sige, hvor du har læst det" betyder ikke, at du er nødt til at give kredit til søgemaskiner, hjemmesider, biblioteker, bibliotekskataloger, arkiver, abonnementstjenester, bibliografier eller andre kilder, der førte dig til Smiths bog. Hvis du har læst en bog eller en artikel selv er det alt, du er nødt til at nævne. Du behøver ikke at angive hvordan du fik fat i og læste det.

Så længe du er sikker på, at du læser en sandfærdig og præcis kopi, er det ligegyldigt, om du læser materialet ved hjælp af en online service som Google Books; ved hjælp af preview-valg på en boghandlers hjemmeside, såsom Amazon; på en e-reader (bortset fra det omfang, at det påvirker sidenummerering); gennem dit bibliotek; via online betalte databaser af scannede publikationer, såsom JSTOR; ved hjælp af læsemaskiner; eller nogen anden metode.

Tekst udgivet på andre sprogversioner af Wikipedia er udgivet under CC BY-SA 3.0-licensen og kan således oversættes til brug for den danske sprogversion af Wikipedia. CC BY-SA 3.0 kræver imidlertid, at der sker "passende kreditering" af bidragsyderen/bidragsyderne. Sådan passende kreditering anses normalt for opfyldt, hvis du angiver den Wikipedia sprogversion, som du har oversat en tekst fra. Hvis du eksempelvis har oversat en:Sun til Solen, vil en beskrivelse som oversat fra en.wiki,^[e] version 931458221 i redigeringskommentaren og eventuelt skabelonen {{Oversættelse}} i bunden af artiklen fortælle andre, hvorfra du har din tekst, og dermed også dine kilder.

Skribenter skal være opmærksomme på, at ældre kilder (især dem, der er i det offentlige domæne) nogle gange er genoptrykt med moderne udgivelsesdatoer. Når det sker, og referencestilen der anvendes kræver det, skal du angive både den originale udgivelsesdato og datoen for den nye offentliggørelse. Fx:

• Darwin, Charles (1964) [1859], On the Origin of Species (facsimile of 1st udgave), Harvard University Press

Dette sker automatisk i {{kilde}} og {{cite book}}-skabelonerne, når du bruger orig-year-parameteren.

Alternativt kan oplysninger om genoptryk tilføjes på denne måde:

{{kilde|last= Boole |first= George|title= An Investigation of the Laws of Thought on Which are Founded the Mathematical Theories of Logic and Probabilities|date= 1854|publisher= Macmillan}} Genoptrykt med rettelser, Dover Publications, New York, NY, 1958.

hvilket vises således:

• Boole, George (1854), An Investigation of the Laws of Thought on Which are Founded the Mathematical Theories of Logic and Probabilities, Macmillan Genoptrykt med rettelser, Dover Publications, New York, NY, 1958.

Udgivelsesdatoer for både ældre og nyere kilder bør være skrevet med det mål at hjælpe læseren med at finde udgivelsen, og når fundet, bekræfte at den korrekte udgivelse er fundet. For eksempel, hvis offentliggørelsen er forsynet med en dato i den julianske kalender, bør den ikke konverteres til den gregorianske kalender.

Hvis udgivelsesdatoen blev givet som en årstid eller lignende, som "sommer" eller "jul" i et bestemt år, bør den ikke konverteres til måned eller dato, såsom juli-august eller 25. december. Hvis en udgivelse angiver både en årstid og en specifik dato, foretrækkes den specifikke dato.

I de fleste tilfælde er det tilstrækkeligt, at en reference blot identificerer kilden (som beskrevet i ovenstående afsnit); læsere kan derefter finde kilden, for at se hvordan den understøtter oplysningerne i artiklen. Sommetider er det dog nyttigt at tilføje yderligere information til referencen, for eksempel for at angive præcis, hvilke oplysninger kilden understøtter (især når en enkelt fodnote oplister mere end én kilde – se § Bundtede referencer og § Tekst-kilde-integritet nedenfor).

En reference kan også indeholde et relevant citat fra kilden. Dette er især nyttigt, når den refererede tekst er lang. Et citat giver læserne mulighed for omgående at identificere den relevante del af kilden. Citater er også nyttige, hvis kilden ikke er let tilgængelig.

I tilfælde af ikke-danske kilder, kan det være nyttigt at citatet både er på originalsproget og i en dansk oversættelse. Hvis selve artikelteksten indeholder en oversættelse af citatet fra en sådan kilde (uden den originale), så bør den originale indgå i referencen.

Inline-referencer giver læseren mulighed for at knytte en del af materialet i en artikel til specifikke kilder. Inline-referencer tilføjes enten som fodnoter eller parentetiske henvisninger. Dette afsnit beskriver, hvordan disse typer tilføjes samt hvordan du opretter en liste med komplette bibliografiske oplysninger til støtte for korte fodnoter og parentetiske henvisninger.

Hvis der ikke allerede anvendes fodnoter i en artikel, skal den første skribent der tilføjer fodnoter i teksten oprette en referenceliste i artiklens slutning, hvor disse fodnoter dukker op. Dette er ikke nødvendigt for parentetiske henvisninger, da disse vises direkte i brødteksten.

Med enkelte undtagelser, som omtales nedenfor, vises fodnoter i et enkelt afsnit, som kun indeholder {{Reflist}}-skabelonen. Dette afsnit har sædvanligvis titlen "Kilder" eller "Referencer" og er placeret nær bunden af artiklen. For mere om rækkefølge og overskrifter til afsnit i slutningen af en artikel (hvilket også kan omfatte "Yderligere læsning" og "Eksterne henvisninger", se Wikipedia:Stilmanual. Et eksempel på afsnit med referenceliste:

== Referencer ==
{{Reflist}}

Fodnoterne vil derefter automatisk blive opført i en liste. Hver nummererede fodnotemarkør i teksten er et klikbart link til den tilsvarende fodnote, og hver fodnote indeholder en hat, der linker tilbage til det tilsvarende sted i teksten. Listen af fodnoter må aldrig vises i en rulleboks (dvs. en boks, hvori man ved hjælp af sin mus' musehjul kan rulle op og ned). Dette skyldes problemer med læsbarhed, browser-kompatibilitet, brugervenlighed for handicappede samt udskrivning.^[f]

Hvis en artikel indeholder en liste over generelle kilder, kan de være placeret i et særskilt afsnit med titlen "Litteratur". Dette kommer som regel umiddelbart efter afsnittet, hvor fodnoter er oplistet, hvis dette eksisterer.

For at indsætte en fodnote, skal du skrive <ref>...</ref> et passende sted i artikelteksten, for eksempel:

• Retfærdighed er en menneskelig opfindelse.<ref>Rawls, John. ''A Theory of Justice''. Harvard University Press, 1971, s. 1.</ref>

der vil blive vist som:

• Retfærdighed er en menneskelig opfindelse.^[1]

Det kan også være nødvendigt at oprette en referenceliste (hvor indholdet af fodnoten vises); for dette, se det foregående afsnit.

Som i ovenstående eksempel bliver referencemarkører normalt placeret efter tilstødende tegnsætning såsom punktummer og kommaer. Fodnoter bør ikke placeres i eller på den samme linje som afsnitsoverskrifter. Bemærk også, at der ikke er mellemrum før referencemarkøren.

Fodnoten skal indsættes tæt ved det udsagn, der skal understøttes, ellers mistes den såkaldte Tekst-kilde-integritet. Hvis et ord eller en passage vurderes at være særlig omstridt, kan fodnoten tilføjes umiddelbart efter ordet eller passagen i sætningen, men det er normalt tilstrækkeligt at tilføje fodnoten ved sætningens eller afsnittets afslutning.

Se også: Wikipediajournalen april 2017.

Hvis en artikel både indeholder fodnoter i form af referencer og forklarende kommentarer, så er det muligt (men ikke påkrævet) at opdele dem i to separate lister ved hjælp af grupper eller en skabelon som {{efn}}. De forklarende noter og referencerne er derefter placeret i separate afsnit, der kaldes for eksempel henholdsvis "Noter" og "Referencer". Ved brug af {{efn}} skal der i afsnittet "Noter" oprettes en lignende skabelon magen til {{reflist}}. Denne kaldes blot {{notelist}} i stedet. 

Fodnoter kan i væsentlig grad fylde wikiteksten‚ så det kan blive vanskeligt at overskue teksten i redigeringsvinduet. Der er to primære måder at undgå dette:

• Indsættelse af korte fodnoter eller parentetiske henvisninger, der begge henviser til en liste af fuldstændige referencer.
• Samle de fuldstændige referencer inde i Reflist-skabelonen med dens refs-parameter, og derefter indsætte dem i teksten med <ref name="ABC" /> tags.

Som med andre referenceformater, bør artikler ikke gennemgå en omfattende konvertering mellem formater, uden at der på forhånd er enighed om at gøre det.

Se også: Wikipediajournalen april 2017.

Når den samme reference eller slutnote anvendes flere gange, kan man navngive den for ikke at skulle skrive det samme flere gange. Ved hjælp af parameteren name kan man definere referencen ved at skrive <ref name="navn">indhold af reference</ref>. Derefter kan den samme reference genbruges lige så ofte man ønsker, både før og efter det sted hvor den er blevet defineret, ved blot at skrive <ref name="navn" />. Skråstregen før > anvendes i HTML ved enkeltstående tags som denne, i dette tilfælde fordi </ref> ikke skal anvendes, når referencen allerede er defineret.

Referencens navn må indeholde alle slags tegn, bortset fra at det ikke udelukkende må bestå af tal og hverken må indeholde tegnet < eller anførselstegn. Hvis mellemrum eller bogstaver som æ, ø og å (generelt alle andre tegn end bogstaverne a-z og A-Z, cifrene 0-9 og tegnene !$%&()*,-.:;<@[]^_`{|}~) er brugt i referencens navn, skal det placeres i anførselstegn. Ved at placere alle referencers navne i anførselstegn, kan man hjælpe kommende skribenter, der ikke kender denne regel. For at gøre senere redigering af siden nemmere, anbefales det at referencens navn har forbindelse til indholdet af referencen eller slutnoten, for eksempel ved at angive navnet som "forfatter år side" således: <ref name="Smith 2005 p94">indhold af reference</ref>.

Brug lige anførselstegn (") for at indhegne referencenavnet. Brug ikke krøllede anførselstegn (“”). Krøllede anførselstegn behandles som et andet tegn, ikke som en afgrænsning. Siden vil anse det som en fejl, hvis der anvendes en stil med citatmærker, når man først navngiver referencen, og den anden stil bruges i en gentagen reference, eller hvis der anvendes en blanding af stilarter i de gentagne referencer.

For at undgå mange store, næsten identiske fuldstændige referencer, når en artikel henviser til mange forskellige sider fra den samme kilde, bruger de fleste skribenter en af tre muligheder:

• Korte fodnoter
• Navngivne referencer i forbindelse med {{rp}}- eller {{r}}-skabelonerne
• Parentetiske henvisninger

Brug af ibid. (eller lignende forkortelser) frarådes, da disse kan blive brudt, når nye referencer tilføjes.

Hjælp gerne med at samle helt ens fuldstændige referencer, der underbygger forskellige dele af artiklen. Dette skal gøres i overensstemmelse med den gældende referencestil, fx ved at anvende navngivne referencer. Vær dog ikke efter skribenter, især ikke de uerfarne, der tilføjer sådanne gentagne helt ens referencer, når blot brugen af kilderne er relevant. Men enhver skribent skal være velkommen til at samle dem, og dette er den bedste praksis på Wikipedia.

Også referencer til forskellige sider af den samme kilde kan samles, hvis de dele der er forskellige bevares som beskrevet i forrige afsnit. Enhver metode der er i overensstemmelse med den gældende referencestil kan anvendes, eller konsensus kan søges for at ændre den eksisterende stil.

Nogle artikler på Wikipedia bruger korte fodnoter, der giver nogle få oplysninger om kilden sammen med et sidetal som i <ref>Smith 2010, s. 1.</ref>. Disse bruges sammen med fuldstændige referencer, som giver fuldstændige oplysninger om kilden og er angivet i et separat afsnit i artiklen. I nogle artikler bruges parentetiske henvisninger i teksten, der på samme måde henviser til et afsnit med fuldstændige referencer.

De korte fodnoter bliver som andre fodnoter automatisk vist ved hjælp af {{Reflist}} i afsnittet "Referencer", der normalt står umiddelbart før afsnittet "Litteratur", som indeholder de fuldstændige referencer. Korte fodnoter kan eventuelt skrives ved at bruge {{sfn}}- eller {{harvnb}}-skabeloner, hvilket linker de korte fodnoter til de fuldstændige referencer, således at læseren kan klikke på linket og finde de fuldstændige oplysninger om kilden. Se skabelondokumentationen for detaljer og løsninger på almindelige problemer.^[g]

Sådan ser korte fodnoter ud i redigeringsfeltet:

Solen er temmelig stor,<ref>Miller 2005, s. 23.</ref> men Månen er ikke så stor.<ref>Brown 2006, s. 46.</ref> Solen er også ret varm.<ref>Miller 2005, s. 34.</ref>

== Referencer ==
{{Reflist}}

== Litteratur ==
*Brown, Rebecca (2006). "Size of the Moon", ''Scientific American'', 51(78).
*Miller, Edward (2005). The Sun. Academic Press.

Sådan ser de ud i artiklen:

Solen er temmelig stor,^[1] men Månen er ikke så stor.^[2] Solen er også ret varm.^[3]

Noter

---

1. ^ Miller 2005, s. 23.
2. ^ Brown 2006, s. 46.
3. ^ Miller 2005, s. 34.

Referencer

---

• Brown, Rebecca (2006). "Size of the Moon", Scientific American, 51(78).
• Miller, Edward (2005). The Sun. Academic Press.

Korte fodnoter med brug af titler snarere end udgivelsesdato ville se således ud:

Referencer

1. ^ Miller, The Sun, s. 23.
2. ^ Brown, "Size of the Moon", s. 46.
3. ^ Miller, The Sun, s. 34.

Mens de fleste artikler bruger fodnoter som beskrevet i de ovenstående afsnit, bruger nogle artikler en anden stil, hvor der kort henvises til kilden i parentes inden i selve artikelteksten, såsom (Smith 2010, p. 1). Fuldstændige detaljer om hver enkelt kilde gives i en fuldstændig reference, fx: Smith, John. Name of Book. Cambridge University Press, 2010. De fuldstændige referencer er opført i alfabetisk orden efter forfatternes efternavne i slutningen af artiklen i et litteraturafsnit.

Sådan vil det se ud i redigeringsvinduet:

Solen er temmelig stor (Miller 2005, s. 1), men Månen er ikke så stor (Brown 2006, s. 2). Solen er også meget varm (Miller 2005, s. 3).
== Litteratur ==
*Brown, R. (2006). "Size of the Moon", ''Scientific American'', 51(78).
*Miller, E. (2005). ''The Sun'', Academic Press.

Sådan vil det se ud i artiklen:

Ligeledes kan links til de fuldstændige referencer tilføjes vha. {{harv}}.

Bemærk, at i modsætning til fodnoter, er parentetiske henvisninger placeret før tilstødende tegnsætning såsom kommaer og punktummer.

Mens referencer bør sigte mod at give de oplysninger, der er anført ovenfor, har Wikipedia ikke en enkelt stil, selvom referencer inden for en given artikel bør følge en konsekvent stil. Der findes en række referencestilarter, herunder dem, der er beskrevet i artikler på Wikipedia Citat, APA-style, ASA-style, MLA-style, The Chicago Manual of Style, Forfatter-dato-referering, Vancouver system og Bluebook.

Selv om næsten enhver konsekvent stil kan anvendes, undgå at bruge alle andre numeriske datoformater end ÅÅÅÅ-MM-DD, på grund af uklarhed om hvilke cifre er "måned" og hvilke er "dag". For eksempel kan 2002-06-11 bruges, men ikke 11/06/2002. Formatet ÅÅÅÅ-MM-DD bør i alle tilfælde være begrænset til datoer i den gregorianske kalender, når året er efter 1582.

Skribenter bør ikke forsøge at ændre en artikels referencestil alene på baggrund af personlige præferencer; så det passer til andre artikler; eller uden først at søge konsensus for ændringen. 

Som med forskelle i stavning, er det normal praksis at holde sig til den stil, der er brugt af den første større bidragsyder eller den, der er valgt ved konsensus blandt de skribenter, der allerede arbejder på siden, medmindre en ændring i konsensus har fundet sted. Hvis artiklen, man ændrer i, allerede bruger en specifik referencestil, skal du følge den; hvis du føler, at stilen er upassende for artiklen, så søg konsensus for at ændre det på diskussionssiden. Hvis du er den første bidragsyder, der tilføjer referencer til artiklen, må du vælge netop den, du synes er bedst til artiklen.

Hvis alle, eller de fleste, af referencerne i en artikel består af rene URL'er, eller på anden vis mangler at give de nødvendige bibliografiske data såsom navnet på kilden, titlen på artiklen eller websiden, forfatteren (hvis kendt), udgivelsesdato (hvis kendt) eller sidetal (når det er relevant), så vil det ikke tælle som "ensartet referencestil" og kan frit ændres, så førnævnte data kommer med. De givne data skal være tilstrækkelige til at kunne identificere kilden præcist, give læserne mulighed for at finde den og tillade dem at vurdere den uden at hente den.

Når en artikel allerede er konsekvent, undgå da at:

• skifte mellem større referencestile, eksempelvis parentetiske henvisninger og <ref>-tags, eller at udskifte den foretrukne stil fra en akademisk disciplin med en anden
• tilføje referenceskabeloner til en artikel der allerede bruger et konsekvent system uden skabeloner, eller fjerne referenceskabeloner fra en artikel der bruger dem konsekvent
• ændre hvor referencerne defineres, eksempelvis flytte referencedefinitioner i reflist til brødteksten, eller flytte referencedefinitioner fra brødteksten til reflist.

Det følgende er standardpraksis:

• forbedre eksisterende referencer ved at tilføje manglende information, såsom at erstatte rene URL'er med fuldt bibliografisk reference: en forbedring fordi det hjælper med verificering og bekæmper døde henvisninger
• erstatte nogle eller alle generelle referencer med inline-referencer: en forbedring fordi det giver mere verificerbar information til læseren, og hjælper med at vedligeholde Tekst-kilde-integritet
• pålægge en stil på en artikel med inkonsekvente referencestile (eksempelvis nogle af referencerne er i slutnoter, andre er i parentetiske henvisninger): en forbedring fordi det gør referencerne nemmere at forstå og redigere
• fikse fejl i referencernes wikikode, herunder forkert brugte skabelonparametre, og <ref>-tags. Dette hjælper til at referencerne bliver læst korrekt af Wikimedia-softwaren.
• samle duplikerede referencer (se § Fjern dubletter ovenfor).

Som nævnt ovenfor under "Hvilke oplysninger skal inkluderes" er det hjælpsomt at inkludere hyperlinks til kildematerialet, når det er muligt. Her nævner vi nogle problemer vedrørende disse links.

Links til eksterne hjemmesider bør ikke bruges som inline-referencer i brødteksten, fordi de meget nemt kan ende som døde links. Wikipedia tillod dette i sine tidlige år ved at man kunne tilføje et link efter en sætning, fx [http://www.thesmiths.dk], der kom til at se således ud: [1]. Disse rå links anbefales ikke længere, selv ikke hvis de placeres mellem ref-tags som her: <ref>[http://www.thesmiths.dk]</ref>. Da enhver reference der entydigt identificerer en kilde, er bedre end ingen, bør man ikke fjerne sådanne referencer skrevet i god tro. De skal anses som midlertidige og erstattes med mere fuldstændige, korrekt formaterede referencer så hurtigt som muligt.

På samme vis må man ikke placere eksterne henvisninger i en artikels brødtekst som fx: "Apple, Inc. annoncerede deres nyeste produkt ...".

Se også: Linkning til ophavsretligt beskyttet materiale.

En bekvemmelighedshenvisning er en henvisning til en kopi af din kilde på en hjemmeside, givet af andre end den originale udgiver eller forfatter. Eksempelvis en kopi af en avisartikel der ikke længere er tilgængelig på avisens hjemmeside, men kan være andetsteds. Når der gives bekvemmelighedshenvisninger er det vigtigt at være rimeligt sikker på at bekvemmelighedskopien er en sand kopi af originalen, uden nogle ændringer eller upassende kommentarer, og at det ikke bryder med den oprindelige udgivers ophavsret. Nøjagtighed kan antages når hjemmesiden hvor henvisningen findes virker til at være troværdig. Når flere forskelige sider har en kopi af materialet, skal man vælge den side, hvis generelle indhold virker til at være mest i tråd med Wikipedia:NPOV og Wikipedia:Verificerbarhed.

For at forebygge døde henvisninger, er permanente links tilgængelige for nogle kilder. Nogle tidsskriftsartikler har en digital object identifier (DOI), andre som online aviser, blogs og Wikipedia tilbyder såkaldte permalinks, der er stabile. Når permanente links ikke er tilgængelige, overvej at arkivere den refererede kilde, når du skriver artiklen; on-demand webarkiveringservices såsom WebCite (https://www.webcitation.org) eller Wayback Machine (https://www.archive.org/web) er relativt nemme at bruge (se Arkivering af kilder i Wikipediajournalen).

Døde henvisninger bør repareres eller erstattes hvis muligt. Slet ikke en reference bare fordi URL'en ikke virker. Følg disse trin når du støder på en død URL der bliver brugt som en troværdig kilde til at understøtte artikelindhold:

1. Bekræft status: Først, tjek henvisningen for at bekræfte at den er død, og ikke bare midlertidigt nede. Søg på hjemmesiden for at se om der er blevet flyttet rundt. Online-servicen "Is it down right now?" kan hjælpe med at fastslå om en side er nede og enhver kendt information.
2. Tjek for ændret URL på den samme hjemmeside: Sider bliver ofte flyttet til andre lokationer på samme side, i takt med at de bliver arkiv-indhold fremfor nyheder. Sidens fejlside kan have en "Søgeboks"; alternativt kan du bruge den populære Google-søgemaskine med nøgleparameteren "site:", som i ⟨site:en.wikipedia.org "New Zealand police vehicle markings and livery"⟩.
3. Tjek for webarkiver: mange Webarkiveringsservicer eksisterer; link til deres arkiv med URL'ens indhold hvis muligt. Eksempler:
   • Internet Archive har millioner af arkiverede hjemmesider.
   • WebCite har milliarder af arkiverede hjemmesider.

Hvis flere arkivdatoer er tilgængelige, forsøg at bruge den der mest sandsynligt har det sideindhold som skribenten der brugte referencen har set ved brug af access-date. Hvis den parameter ikke er specificeret, kan en søgning på artiklens historie blive udført for at fastslå hvornår henvisningen blev tilføjet til artiklen.

For de fleste referenceskabeloner, skrives arkivlokationer ind ved brug af archive-url, archive-date og dead-url-parametrene. Den primære henvisning bliver automatisk ændret til arkivet når dead-url|yes. Dette bibeholder den originale henvisningslokation for referencen.

Hvis hjemmesiden nu fører til en fuldstændig anden hjemmeside, sæt dead-url|usurped for at skrive den originale hjemmesidehenvisning i referencen.

Bemærk: Nogle arkiver opererer med en forsinkelse på ~18 måneder før et link bliver offentligt. Som resultat her skal skribenter vente ~24 måneder efter en henvisning første gang er tagget som død, før det erklæres at et web-arkiv ikke eksisterer. Døde URL'er til troværdige kilder skal normalt tagges med {{dead link|date=december 2024}}, så du kan estimere hvor lang tid henvisningen har været død

Bogmærker der kan indsættes i ens browser, for at tjekke om den aktuelt viste side er arkiveret (indsæt den viste kode herunder i bogmærkets felt for webadressen):

Archive.org: javascript:void(window.open('https://web.archive.org/web/*/'+location.href))

WebCite: javascript:void(window.open('http://www.webcitation.org/query.php?url='+location.href))

Archive.is: javascript:void(window.open('http://archive.is/?run=1&url='+location.href))

4. Fjerne bekvemmelighedshenvisninger: Hvis materialet blev udgivet på papir (fx akademisk tidsskrift, avisartikel, magasin, bog), så er et dødt link ikke et problem. Fjern blot den døde URL, og efterlad resten af referencen intakt.
5. Find en erstatningskilde: Søg på nettet for den citerede tekst, artikeltitel eller dele af URL'en. Overvej at kontakte hjemmeside/personen der oprindelig udgav referencen og spørg om de ikke kan genudgive den. Spørg andre skribenter om hjælp til at finde referencen andre steder, herunder skribenten der tilføjede referencen. Find en anden kilde der siger stort set det samme som pågældende reference.
6. Fjern døde hjemmeside-referencer: Hvis det refererede materiale ikke eksisterer offline, og der ikke er nogen arkiveret version af hjemmesiden (husk at vente ~24 måneder), og hvis du ikke kan finde en anden kopi af materialet, så skal den døde henvisning fjernes og materialet det understøttede skal anses som ubekræftet, hvis der ikke er andet der understøtter det. Hvis det er materiale der specifikt kræves at have en inline-reference, overvej da at tagge det med {{kilde mangler}}. Det kan være passende at flytte referencen til diskussionssiden med en forklaring, og at gøre skribenten der tilføjede den nu døde henvisning, opmærksom herpå.

Når inline-referencer bruges, er det vigtigt at fastholde Tekst-kilde-integritet. Pointen med en inline-reference er at give læseren og andre skribenter, mulighed for at tjekke det materiale der refereres til; denne pointe forsvinder hvis referencen ikke er korrekt placeret. Distancen mellem materialet og dets reference er et skøn den enkelte skribent laver, men at tilføje tekst uden den korrekte placering af dets reference kan føre til beskyldninger om førstehåndsforskning, af brud på Wikipedias politik om verificerbarhed eller sågar plagiat.

Når man tilføjer eller flytter tekst, skal man passe på, at de eksisterende referencer stadig er placeret korrekt i forhold til den tekst som de refererer til. Det er dog ikke nødvendigt at flytte rundt på referencer blot for at bevare den rækkefølge, hvori de bliver vist i slutnoterne.

Hvis en sætning eller et afsnit allerede er forsynet med en reference, så vil tilføjelse af yderligere tekst fra en ny kilde i samme sætning eller afsnit være stærkt vildledende med mindre den nye kilde også tilføjes. Ved tilføjelse af ny tekst i nærheden af den tekst, hvortil der allerede er angivet reference, skal man altså være sikker på, at den nye tekst understøttes af den eksisterende reference. Alternativt skal man tilføje en ny reference.

Hvis en tekst eksempelvis oprindeligt lød:

Solen er ret stor.^[1]

Referencer

---

1. ^ Miller, Edward. The Sun. Academic Press, 2005, p. 1.

...så vil en redigering der korrekt viser, at den nye tekst ikke understøttes af samme reference, se således ud:

Solen er ret stor.^[1] Solen er også ret varm.^[2]

Referencer

---

1. ^ Miller, Edward. The Sun. Academic Press, 2005, p. 1.
2. ^ Smith, John. The Sun's Heat. Academic Press, 2005, p. 2.

Omvendt vil følgende tilføjelse være stærkt vildledende i forhold til referencen:

Solen er ret stor, men månen er ikke så stor.^[1] Solen er også ret varm.^[2]

Referencer

---

1. ^ Miller, Edward. The Sun. Academic Press, 2005, p. 1.
2. ^ Smith, John. The Sun's Heat. Academic Press, 2005, p. 2.

Igen skal man altså inkludere en reference til at understøtte den nye information. Det kan fx gøres således:

Solen er ret stor,^[1] men månen er ikke så stor.^[2] Solen er også ret varm.^[3]

Referencer

---

1. ^ Miller, Edward. The Sun. Academic Press, 2005, s. 1.
2. ^ Brown, Rebecca. "Size of the Moon", Scientific American, 51(78):46.
3. ^ Smith, John. The Sun's Heat. Academic Press, 2005, s. 2.

Hovedartikel: Hjælp:Referencesamling.

Se også: Wikipedia:Overdreven brug af referencer.

Nogle artikler er mere læsbare, hvis flere referencer bundtes sammen til en enkelt slutnote. Eksempelvis når der er flere kilder til en given sætning, og hver kilde passer til hele sætningen, kan kilden placeres i slutningen af sætningen, sådan her.^[4][5][6][7] Eller de kan bundtes sammen til én slutnote i slutningen af en sætning eller afsnit, sådan her.^[4]

At bundte er også brugbart, hvis kilderne hver understøtter en forskellig del af den forudgående tekst, eller hvis kilder alle understøtter den samme tekst. At bundte har flere fordele:

• Det hjælper læseren og andre skribenter med hurtigt at se hvilke kilder der understøtter hvilke pointer, hvorved Tekst-kilde-integritet bevares;
• Det afhjælper den visuelle uorden med flere klikbare slutnoter inden i en sætning eller afsnit;
• Det afhjælper forvirringen ved at have flere kilder placeret separat efter sætninger, uden nogen indikation af hvilken kilde man skal undersøge for hver del af teksten, såsom dette.^[1][2][3][4]
• Det gør det mindre sandsynligt, at en slutnote vil blive rykket rundt utilsigtet, når teksten bliver flyttet, fordi slutnoten klart fortæller, hvilken kilde der understøtter hvilken pointe.

Når man formaterer flere referencer i en slutnote, er der flere mulige layouts tilgængelige, som illustreret herunder. I en given artikel skal kun et enkelt layout bruges.

Solen er ret stor, men månen er ikke så stor. Solen er også ret varm.^[1]

Referencer

---

Punktopstilling
1. ^ For solens størrelse, se Miller, Edward. The Sun. Academic Press, 2005, p. 1.
   • For månens størrelse, se Brown, Rebecca. "Size of the Moon", Scientific American, 51(78):46.
   • For solens varme, se Smith, John. The Sun's Heat. Academic Press, 2005, p. 2.
   Linjeskift
1. ^ For solens størrelse, se Miller, Edward. The Sun. Academic Press, 2005, p. 1.
   For månens størrelse, se Brown, Rebecca. "Size of the Moon", Scientific American, 51(78):46.
   For solens varme, se Smith, John. The Sun's Heat. Academic Press, 2005, p. 2.
Samlet
1. ^ For solens størrelse, se Miller, Edward. The Sun. Academic Press, 2005, s. 1. For månens størrelse, se Brown, Rebecca. "Size of the Moon", Scientific American, 51(78):46. For solens varme, se Smith, John. The Sun's Heat. Academic Press, 2005, p. 2.

Se også: Wikipedia:NPOV#Attribuering af NPOV-udsagn.

Attribuering i teksten betyder, at man inde i en sætning fortæller, hvem der er ophavsmand til udsagnet, hvilket kan ses som et supplement til inline-referencer efter sætningen. Attribuering i teksten bør både anvendes ved citater og ved let omskrivning. Det kan også bruges, når man løst opsummerer en kildes holdning med sine egne ord. På denne måde undgår man utilsigtet plagiat, og det hjælper læseren med at se, hvor en holdning kommer fra. En kildehenvisning skal følge attribueringen, som regel efter slutningen på sætningen eller afsnittet det handler om.

Eksempler:

For at nå en retfærdig beslutning, skal begge parter overveje tingene som hvis de var bag et uvidenhedens slør.

John Rawls argumenterer for, at for at nå en retfærdig beslutning, skal begge parter overveje tingene som hvis de var bag et uvidenhedens slør.^[2]

John Rawls argumenterer for, at for at nå en retfærdig beslutning, skal begge parter overveje tingene som hvis de "befandt sig bag et uvidenhedens slør".^[2]

Når man bruger attribuering i teksten, skal man være sikker på, at det ikke fører til utilsigtigt neutralitetsbrud. Eksempelvis antyder det følgende lighed mellem kilderne, uden at gøre det klart, at majoriteten er enig i Darwins holdning:

Charles Darwin siger, at mennesker er udviklet gennem naturlig selektion, men John Smith skriver, at vi ankom hertil i en kapsel fra Mars.

Mennesker udviklede sig gennem naturlig selektion, som første gang forklaret i Charles Darwins The Descent of Man, and Selection in Relation to Sex.

Udover neutralitetsproblemer er der andre måder, hvorpå attribuering i teksten kan vildlede. Sætningen herunder antyder, at The New York Times alene har lavet denne vigtige opdagelse:

Ifølge The New York Times vil solen gå ned i vest denne aften.

Solen går ned i vest denne aften.

Det foretrækkes, at artiklerne ikke overfyldes med information, der lige så godt kan være i referencen. I stedet kan læserne klikke på referencen for at finde ud af, hvilket tidsskrift der offentliggjorde opdagelsen:

I en artikel udgivet i The Lancet i 2012 annoncerede forskere, at de havde opdaget en ny vævstype.^[3]

Opdagelsen af en ny vævstype blev første gang offentliggjort af forskere i 2012.^[3]

Simple fakta som her kan have referencer til troværdige kilder som en hjælp til læseren, men attribuering i teksten er normalt ikke nødvendig:

Målt efter masse er oxygen det tredjemest almindelige grundstof i universet efter hydrogen og helium.^[4]

Generelle referencer er fuldstændige kildehenvisninger der understøtter indhold, men ikke henviser til en bestemt del af artiklen gennem en inline-reference. Generelle referencer listes som regel i slutningen af en artikel i et "Kilde"- eller "Litteratur"-afsnit, og de sorteres som regel efter efternavn på forfatter eller redaktør. Generelle referencer findes som regel i mindre artikler, især når alt artikelindhold kun understøttes af en enkelt kilde. Ulempen med generelle referencer er, at Tekst-kilde-integriteten tabes, medmindre artiklen er meget kort. De omdannes ofte af andre skribenter til inline-referencer.

Hvis en ny artikel er helt uden kilder, så afhænger den anbefalede handling af følgende:

• Hvis hele den nye artikel er noget komplet vrøvl, kan det markeres med skabelonen {{nonsens}} med henblik på hurtig sletning.
• Hvis artiklen er en biografi af en levende person, markeres det med skabelonen {{notabilitet}} ved at indsætte {{notabilitet|SDBS=ja}}, der opretter et link til Wikipedia:Sletningsforslag, hvor proceduren er nærmere beskrevet.
• Hvis artiklen ikke passer ind i de to ovennævnte kategorier, så overvej da selv at finde kilder, eller påpeg problemet på artiklens eller dens opretters diskussionsside. Du kan også markere artiklen med skabelonen {{Ingen kilder}} eller overveje at nominere den til sletning ligesom i tilfældet med manglende notabilitet.

Hvis artiklen indeholder kilder, men har udokumenterede påstande, så anbefales følgende:

• Hvis artiklen er en biografi af en levende person, så skal alt omstridt materiale fjernes med det samme, se Wikipedia:Biografier af levende personer. Hvis det udokumenterede er meget upassende, skal den måske tillige skjules fra historikken, og i sådanne tilfælde skal du anmode om administratorhjælp.
• Hvis teksten ser ud til at være direkte urigtig eller et udtryk for en holdning, så fjern den, og gør herefter skribenten opmærksom på dette på vedkommendes diskussionsside.
• I alle andre tilfælde overvej da selv at finde kilder, eller kommenter på artiklens eller skribentens diskussionsside. Du kan også placere en af skabelonerne {{kilde mangler}}, {{hvem}}, {{hvor}} eller {{tvivlsomt}} efter den pågældende tekst.

Se også: Wikipedia:Referenceskabeloner og Hjælp:Referenceværktøjer.

Referenceskabeloner kan bruges til at formatere referencer på en ensartet måde. Brugen af referenceskabeloner hverken anbefales eller frarådes: en artikel skal ikke skifte mellem referencer med og uden skabeloner, uden der er en god grund og konsensus herfor - se § Variation i henvisningsmetoder ovenfor.

Hvis referenceskabeloner bruges i en artikel, skal parametrene være præcise. Det er upassende at sætte parametre til falske værdier, for at få skabeloner til at blive vist i en anden stil end den som de er beregnet til (eksempelvis MLA style).

Referencer kan ledsages af metadata, selvom det ikke er et krav. De fleste referenceskabeloner på Wikipedia bruger COinS-standarden. Denne type metadata tillader browser-plugins og anden automatiseret software at gøre data tilgængelig for brugere, der eksempelvis kan tilføje henvisninger til et biblioteks onlinekopier af det refererede værk. I artikler hvor referencer formateres manuelt kan metadata tilføjes med <span>-tags.

• en:User:Ark25/RefScript, JavaScript bookmarklet – skaber referencer med et enkelt klik, der virker for mange aviser
• en:User:Badgettrg, Biomedicinsk citation kaffefaciliteter. bruger Pubmed ID (PMID) eller DOI eller PMCID eller NCT. Tilføjer links til AVS-Journal Club og Evidens-Baseret Medicin, kommentarer, hvis til stede.
• Bruger:Citation bot (tidligere DOI bot) – en bot der automatisk løser almindelige fejl i de enkelte citater og tilføjer manglende felter
• en:User:Zhaofeng Li/Reflinks – tilføjer titler til bare url henvisninger og oprydning
• Citat skabelon generator – genererer komplet skabeloner ved hjælp af cpr-numre såsom PMIDs (PubMed id ' er).
• Wikipedia skabelon påfyldning – genererer Vancouver stil citater fra PMIDs (PubMed id ' er).
• Wikipedia-henvisningsværktøj til Google Books – konverterer Google Books-links i {{Cite book}}-, {{Kilde}} og wikikode-format.
• DOI Wikipedia reference
• New York Times Wikipedia reference
• Yadkard: En web-baseret værktøj til at generere forkortet slutnoter og henvisning ved hjælp af Google Bøger Webadresser, DOI eller ISBN-nummer. Understøtter også nogle nyheder hjemmesider.
• Bruger:Salix alba/Citoid en klient til mw:citoid server, som genererer Citation Style 1 skabeloner fra webadresser.
• Skabelon:Ref info, som kan støtte sin vurdering af, hvilke slags citation stil blev brugt til at skrive artiklen
• en:User:Zhaofeng Li/CiteGen - CiteGen er en browser udvidelse der genererer udfyldte citationsskabeloner. En indkapsling af reFill

• Wikicite er et gratis program, der hjælper skribenter med at oprette referencer ved hjælp af referenceskabeloner. Det er skrevet i Visual Basic .NET, hvilket kun gør det egnet til brugere af Windows med .NET Framework. Alternativt kan Mono anvendes i forbindelse med andre platforme. Wikicite og dens kildekode er frit tilgængelig; se den engelske side Wikipedia:Wikicite for yderligere oplysninger.
• pubmed2wikipedia.xsl et XSL stylesheet omdanne XML-outputtet fra PubMed til Wikipedia refs.
• RefTag af Apoc2400 skaber en fyldt {{cite book}} skabelon med forskellige muligheder fra en Google Bogsøgning-URL. Siden giver en bookmarklet til enkelt-klik på overfør.
• wikiciter web-interface, der gør Google Books, pdf-filer, beta.

• Hjælp:Referenceskabeloner

• Concordia Libraries (Concordia University). How to cite....
• New Oxford Style Manual. Oxford University Press. ISBN 978-0198767251
• The Writers' Workshop, Center for Writing Studies. "Citation Styles Handbook: APA", University of Illinois.
• The Writers' Workshop, Center for Writing Studies. "Citation Styles Handbook: MLA", University of Illinois.
• University of Chicago Press. (2003). Chicago Manual of Style, 16. udgave. ISBN 978-0226104201
• A Writer's Practical Guide to MLA Documentation
• AMA Citation Style
• Chicago/Turabian Documentation
• "Citation Guide – Turabian" (PDF).
• Guide to Citation Style Guides
• Samples of Formatted References for Authors of Journal Articles
• American Chemical Society reference style guidelines

• reFill, expand bare references with ease
• Video om kildehenvisning: Del 1, Del 2