VM i fodbold 2002
VM i fodbold 2002 2002 FIFA World Cup | |
---|---|
Turneringsdetaljer | |
Værtsnation(er) | Sydkorea Japan |
Dato(er) | 31. maj – 30. juni (31 dage) |
Antal hold | 32 (fra 5 forbund) |
Stadion(er) | 20 (i 20 værtsbyer) |
Endelige placeringer | |
Vinder | Brasilien (5. titel) |
Andenplads | Tyskland |
Tredjeplads | Tyrkiet |
Fjerdeplads | Sydkorea |
Turneringsstatistik | |
Antal kampe | 64 |
Antal scoringer | 161 (2.52 pr. kamp) |
Tilskuere | 2.705.197 (42.269 pr. kamp) |
Topscorer(e) | Ronaldo (8 mål) |
Bedste spiller | Oliver Kahn |
Forrige sæson | VM i fodbold 1998 |
Næste sæson | VM i fodbold 2006 |
Infoboks sidst opdateret: 13. juli 2014. | |
VM i fodbold 2002 var den 17. slutrunde om verdensmesterskabet i fodbold og blev afviklet i Sydkorea og Japan i perioden 31. maj – 30. juni 2002.
Værtsskabet for slutrunden blev afgjort af FIFA ved et møde i maj 1996 i Zürich, hvor det blev besluttet at VM for første gang skulle afholdes i to lande, hvilket medførte at hele tre hold var automatisk kvalificerede til slutrunden (Sydkorea og Japan som værter og Frankrig som forsvarende mester). Derudover var VM 2002 det første VM uden for Europa og Amerika.
Nogle af forhåndfavoritterne, Frankrig, Portugal og Argentina, blev overraskende slået ud i den indledende runde. Og andre favorithold som Italien og Spanien blev slået af Sydkorea i slutspillet. Turneringen blev til gengæld en stor succes for værtslandene, der begge vandt deres indledende grupper, og Sydkorea nåede meget overraskende (og som det første asiatiske hold nogensinde) semifinalerne. Særligt bemærkelsesværdigt var entusiasmen og kampgejsten hos de "Røde Djævle", kælenavnet for det sydkoreanske landshold. Og under mesterskabet blev hele nationen omdannet til et rødt hav af fodboldtrøjer, hvilket bl.a. var drivkraften bag Sydkoreas hjemmebanefordel.
Mesterskabet blev vundet af Brasilien (for femte gang), der slog Tyskland 2-0 i finalen – de to holds første møde nogensinde ved en VM-slutrunde. Tyrkiet vandt bronze efter at have vundet 3-2 over Sydkorea i bronzekampen.
Ronaldo, der havde spillet en ualmindeligt dårlig finale fire år tidligere, scorede begge målene i finalen og blev folkehelt i Brasilien. Han blev også turneringens topscorer med i alt otte mål – det højeste antal i en VM-slutrunde siden Gerd Müller scorede 10 gange ved VM i Mexico 1970.
For første gang i VM's historie nåede hold fra både Europa, Nordamerika, Sydamerika, Afrika og Asien til kvartfinalen. Fire hold deltog i en VM-slutrunde for første gang: Ecuador, Kina, Senegal og Slovenien.
Hold
Følgende 32 hold, opdelt efter konføderation, kvalificerede sig til slutrunden. Den forsvarende verdensmester, Frankrig, og de to værtslande, Sydkorea og Japan, var automatisk kvalificerede til slutrunden og deltog derfor ikke i kvalifikationen.
|
|
Se også kvalifikation til VM i fodbold 2002.
Resultater
De 32 hold blev inddelt i 8 grupper á 4 hold, der spillede alle mod alle. De to bedste hold fra hver gruppe gik videre til ottendedelsfinalerne. Gruppe A-D spillede i Sydkorea, mens gruppe E-H var placeret i Japan.
Indledende runde
Slutspil
Dato | Kamp | Res. | By | Tilsk. |
---|---|---|---|---|
Ottendedelsfinaler | ||||
15.6. | Tyskland – Paraguay | 1-0 | Seogwipo | 25.176 |
15.6. | Danmark – England | 0-3 | Niigata | 40.582 |
16.6. | Sverige – Senegal | 1-2 egg. | Oita | 39.747 |
16.6. | Spanien – Irland | 1-1 efs. | Suwon | 38.926 |
Spanien vandt 3-2 på straffespark. | ||||
17.6. | Mexico – USA | 0-2 | Jeonju | 36.380 |
17.6. | Brasilien – Belgien | 2-0 | Kobe | 40.440 |
18.6. | Japan – Tyrkiet | 0-1 | Miyagi | 45.666 |
18.6. | Sydkorea – Italien | 2-1 egg. | Daejon | 38.588 |
Kvartfinaler | ||||
21.6. | England – Brasilien | 1-2 | Shizuoka | 47.436 |
21.6. | Tyskland – USA | 1-0 | Ulsan | 37.337 |
22.6. | Spanien – Sydkorea | 0-0 efs. | Gwangju | 42.114 |
Sydkorea vandt 5-3 på straffespark. | ||||
22.6. | Senegal – Tyrkiet | 0-1 egg. | Osaka | 44.233 |
Semifinaler | ||||
25.6. | Tyskland – Sydkorea | 1-0 | Seoul | 65.256 |
26.6. | Brasilien – Tyrkiet | 1-0 | Saitama | 61.058 |
Bronzekamp | ||||
29.6. | Sydkorea – Tyrkiet | 2-3 | Daegu | 63.483 |
Finale | ||||
30.6. | Tyskland – Brasilien | 0-2 | Yokohama | 69.029 |
- egg.: efter golden goal.
- efs.: efter forlænget spilletid.
Slutstilling
Nr | Land | Score | Beregningseksempel for Brasilien: | ||
---|---|---|---|---|---|
01 | Brasilien | 67,83291771% | 1 Tyrkiet (2-1): | 59,00130860 * (2+1) / (2+1+E) = | 30,95404023 |
02 | Tyskland | 60,33508137% | 2 Kina (4-0): | 37,10639289 * (4+1) / (4+0+E) = | 27,61598414 |
03 | Tyrkiet | 59,00130860% | 3 Costa Rica (5-2): | 51,81532715 * (5+1) / (5+2+E) = | 31,99042468 |
04 | Spanien | 57,29774189% | 4 Belgien (2-0): | 49,81708218 * (2+1) / (2+0+E) = | 31,67492998 |
05 | Sydkorea | 57,14026985% | 5 England (2-1): | 56,86112931 * (2+1) / (2+1+E) = | 29,83123131 |
06 | England | 56,86112931% | 6 Tyrkiet (1-0): | 59,00130860 * (1+1) / (1+0+E) = | 31,73579159 |
07 | Irland | 54,09998948% | 7 Tyskland (2-0): | 60,33508137 * (2+1) / (2+0+E) = | 38,36253337 |
08 | USA | 53,95625849% | Sum: | 222,16493531 | |
09 | Japan | 52,85599502% | |||
10 | Senegal | 52,84805328% | Gennemsnit: | 222,16493531 / (7+1) = | 27,77061691 |
11 | Portugal | 51,93711083% | Normlisering: | 27,77061691 * 3,0847653 = | 85,66583542 |
12 | Costa Rica | 51,81532715% | Halvering mod 50: | (85,66583542 + 50) / 2 = | 67,83291771 |
13 | Sverige | 51,80703090% | |||
14 | Italien | 51,50786870% | Modstanderens procentscore ganges med, antal mål Brasilien scorer | ||
15 | Sydafrika | 51,06014542% | + 1, og divideres med kampens samlede mål + E (2,718281828...) | ||
16 | Danmark | 50,69092824% | Bemærk! 2-0 mod Tyskland er klart bedre end 4-0 mod Kina. | ||
17 | Paraguay | 50,12970249% | Summen af de 7 kampe divideres med antal kampe + 1. | ||
18 | Mexico | 50,12535009% | Alle landes gennemsnit ganges med 3,0847653, for at det samlede | ||
19 | Belgien | 49,81708218% | gennemsnit bliver 50%. (I en anden turnering vil normaliseringstallet | ||
20 | Argentina | 48,71942574% | være noget andet). | ||
21 | Rusland | 48,09599053% | Sluttelig halveres tallet mod 50. Dette af hensyn til at egen bedrift | ||
22 | Uruguay | 47,04394254% | skal veje tungere end modstanderes styrke; samt at udregningerne | ||
23 | Cameroun | 46,15805915% | overhovedet kan kalkuleres. | ||
24 | Ecuador | 45,36974783% | Grunden til, at der skal lægges 1 henholdsvis E til, er at belønne | ||
25 | Kroatien | 45,32294313% | målrige kampe, således at 3-3 giver mere end 0-0, at 5-0 giver mere | ||
26 | Nigeria | 45,10515117% | end 1-0, selvom holdet har scoret 100% af kampens mål i begge til- | ||
27 | Polen | 45,03792026% | fælde. Desuden skal det belønnes at spille mange kampe. | ||
28 | Slovenien | 42,62666457% | |||
29 | Tunesien | 41,39265143% | Mål i forlænget spilletid medregnes, men ikke mål fra | ||
30 | Frankrig | 41,29644651% | straffesparkskonkurrencer. | ||
31 | Kina | 37,10639289% | |||
32 | Saudi Arabien | 35,60537327% |
Statistik
Målscorer
- 8 mål
- 5 mål
- 4 mål
- 3 mål
- 2 goals
- 1 goal
|
|
|
- Selvmål
- Jorge Costa (for USA)
- Carles Puyol (for Paraguay)
- Jeff Agoos (for Portugal)
Stadioner
VM blev afviklet på 20 forskellige stadioner – det højeste antal nogensinde ved en VM-slutrunde. De 20 stadioner var fordelt med 10 stadioner i hvert land.
|
|