Eisspeedway

Uggerhalne

Uggerhalne
Banestien Hus fra 1919
Stationsbygningen
Stationsbygningen
Overblik
Land Danmark
RegionRegion Nordjylland
KommuneAalborg Kommune
SognHammer Sogn
Postnr.9310 Vodskov
Demografi
Uggerhalne by289[1] (2024)
Kommunen223.174[1] (2024)
 - Areal1.143,99 km²
Andet
TidszoneUTC +1
Hjemmesidewww.aalborg.dk
Oversigtskort

Uggerhalne er en by i Vendsyssel med 289 indbyggere (2024)[1], beliggende 1 km sydøst for Grindsted (Aalborg Kommune), 22 km sydøst for Brønderslev, 5 km nordøst for Vodskov og 14 km nordøst for Aalborg. Byen hører til Aalborg Kommune og ligger i Region Nordjylland.

Uggerhalne hører til Hammer Sogn. Hammer Kirke ligger i Hammer Bakker.

Faciliteter

Børnene går i skole i landsbyordningen Grindsted Skole, hvor der også er børnehave og to aldersopdelte SFO'er. Efter 6. klasse skal eleverne til Vodskov Skole.[2]

Frakørsel 17 Lyngdrup på motorvej E45 (Frederikshavnmotorvejen) ligger ½ km fra byen.

Historie

Det høje målebordsblad fra 1800-tallet viser den ensomt beliggende gård Uggerhaldne. På det lave målebordsblad fra 1900-tallet er det blevet til den lille landsby Ugerhalne med 4-5 ejendomme.

Jernbanen

Ved den lille bebyggelse blev der anlagt en stationVodskov-Østervrå Jernbane (1924-50). Stationen havde et næsten 100 m langt omløbs-/læssespor. I 1934-37 var der betydelige transporter af mergel fra Kinnerup mergelleje, og en smalsporet mergelbane førte til en læsserampe ved jernbanens læssespor.[3][4]

Stationsbygningen er bevaret på Ledvej 7. Varehuset blev efter banens lukning flyttet til sportspladsen i Grindsted, men det blev i 2001 flyttet tilbage til Uggerhalne, dog ikke til sin oprindelige plads. Sydvest for stationen går en 2 km lang sti på banens tracé til Attruphøj nordøst for Vodskov gennem Hammer Bakker, der rummer fredede områder.

Årets landsby

Foreningen "Landsbyerne i Aalborg Kommune" udnævnte Uggerhalne og Grindsted, som er tæt på at vokse sammen til én by, til i fællesskab at være Årets Landsby 2004.

Noter

  1. ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
  2. ^ Ifølge SkoleIntra, der nu er afløst af Aula-systemet
  3. ^ Nordjyllands jernbaner Stationer Vodskov-Østervraa
  4. ^ EVP (Erik V. Pedersen): Vodskov-Østervraa Jernbane – VØ

Eksterne kilder/henvisninger