Eisspeedway

Tryggelev

Tryggelev
Forsamlingshuset Tryggelev Station
Tryggelev Kirke
Tryggelev Kirke
Overblik
Land Danmark
RegionRegion Syddanmark
KommuneLangeland Kommune
SognTryggelev Sogn
Postnr.5900 Rudkøbing
Demografi
Kommunen12.260 indbyggere (2024)[1] (2024)
 - Areal291,21 km²
Andet
TidszoneUTC +1
Hjemmesidewww.langelandkommune.dk
Oversigtskort

Tryggelev er en by på Langeland, beliggende 9 km nord for Bagenkop og 17 km syd for Rudkøbing. Byen hører til Langeland Kommune og ligger i Region Syddanmark. Tryggelev havde i 2009 200 indbyggere[2] og opfyldte dermed lige netop kriteriet for at være en by, men siden har befolkningstallet ligget lavere.

Tryggelev hører til Tryggelev Sogn, og Tryggelev Kirke ligger i byen. Vest for byen ligger det fredede fuglereservat Tryggelev Nor.

Historie

Bynavnet forekommer i den gamle form Thruggeleue.

Tryggelev bestod i 1682 af 25 gårde, 4 huse med jord og 15 huse uden jord. Det samlede dyrkede areal udgjorde 695,2 tønder land skyldsat til 139,19 tønder hartkorn.[3] Tryggelev var i virkeligheden 4 mere eller mindre integrerede byer: Nørreballe, Sønderballe, Østerballe og Kinderballe, skønt de enkelte bebyggelser lå indbyrdes adskilte. Tryggelev ejerlav bestod af 7 vange, hvoraf 3 blev sået årligt, 4 havde rotationen 2/2. Reelt var der tale om to hovedvange med rotationen 2/2, to andre hovedvange brugt årligt samt 3 vange med uregelmæssig brug. Det hed således om Østerskovs vang, at den største del lå til græsning og ikke blev brugt til agerjord.[4]

1800-tallet

Tryggelev havde fattiggården for Tryggelev-Fodslette og Humble på skellet mellem de to sognekommuner. Den blev opført i 1880 og havde plads til 40 fattiglemmer. I slutningen af 1800-tallet havde Tryggelev desuden lægebolig, kro, købmandsforretning, fællesmejeri og telefoncentral.[5]

Jernbanen

Tryggelev havde stationLangelandsbanen (1911-62). Stationsbygningen, der blev tegnet af arkitekt Helge Bojsen-Møller, er bevaret på Jernbanevej 7.

Skolen

Tryggelev Skole blev opført i 1961. Efter at være ophørt som folkeskole har den senest været brugt som skole for asylansøgere 2013-15. Nu står den til nedrivning fordi der er konstateret skimmelsvamp.[6]

Noter

  1. ^ Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
  2. ^ Statistikbanken Tabel BEF44
  3. ^ Pedersen, s. 96
  4. ^ Frandsen, s. 192
  5. ^ Tryggelev Sogn i J.P. Trap: Kongeriget Danmark, udarbejdet af H. Weitemeyer (3. udgave, 3. bind, 1899)
  6. ^ Dornwirth, Alexander (22. februar 2016). "Asylskolen i Tryggelev er skimmelramt”. Fyens Stiftstidende (fyens.dk)

Eksterne kilder/henvisninger