Team Esbjerg er en dansk damehåndboldklub fra Esbjerg, der siden 2004 har spillet fast i landets bedste kvindelige håndboldrække Damehåndboldligaen. Holdet trænerteam udgøres af cheftræner Tomas Axnér og assistent Christian Køhler.
Klubbens hjemmebane har siden 2012 været i Blue Water Dokken, hvor der er plads til godt 2.549 tilskuere.
Hollandske Estavana Polman er klubbens ubestridte største stjerne gennem tiden.
Historie
Klubben blev dannet i 1991 som et spillerfælleskab mellem Håndboldklubben KVIK og Esbjerg Håndbold Klub (EHK). Samarbejdet fungerede så godt, at generalforsamlingen i EHK og KVIK den 3. maj1993 vedtog at danne klubfællesskabet 'Team Esbjerg', og i forlængelse heraf blev vedtægter udarbejdet og en bestyrelse blev sammensat. Oprindelig havde klubben både et dame- og herrerseniorhold, men herreholdet blev fra 2004 lagt over i HH Esbjerg. Hvad der i dag er kendt som Ribe-Esbjerg HH, som også spiller i den bedste mandlige række i Danmark, Håndboldligaen. Begge hold startede i 3. divisionen med henholdsvis Jens Kr. Kristensen og Tommy Christensen, som cheftrænere for de to hold.[1]
De oprykkede for første gang i Damehåndboldligaen i 1999, men nedrykkede selvsamme sæson. Efter flere år i 1. division, oprykkede de igen til landets bedste håndboldrække i 2004, hvor de siden været en fast bestanddel af ligaen. I sæsonen 2004/05 endte de som samlet 8'er med 15 point i 22 kampe og undgik dermed, med god afstand, nedrykning igen. De efterfølgende tre sæsoner, 05/06, 06/07 og 07/08 lagde holdet under nedrykningstregen, men formåede alligevel at fastholde deres plads i ligaen. Blandt holdets største profiler i 00'erne var klubikonet Lotte Haandbæk der spilelde for klubben fra 1997 til 2012.[2] Også de to landsholdsmålvogtere fra henholdsvis Sverige og Serbien, Therese Brorsson og Katarina Tomašević, var at finde på holdkortet i årene 2006 til 2010. Klubben hentede også juli 2007, den spanske verdensstjerne Marta Mangue Gonzales.[3] I 2009/10 sikrede klubben sig for første gang en plads i slutspillet. De nåede dog ikke semifinalen, men kvalificerede sig til finalen i DHF's Landspokalturnering 2011. Der blev holdet dog også slået i finalen mod Viborg HK i Kjellerup, med cifrene 28-33. Dermed havde klubben vundet deres første medalje, siden klubben blev dannet.[4] Til trods havde klubben hentede endnu større stjerne til, i form af norske Kari Aalvik Grimsbø og Gøril Snorroeggen, der var med til at sikre klubbens første medalje.[5]
Efter nogle sæsoner i toppen af ligaen, nåede de sig også finalen ved EHF Cuppen i 2014, men måtte igen tage sig til nøje med sølvet mod russiske HK Lada.[6] Successen fortsatte dog for holdet der blev ved med at true sin position i landets bedste håndboldrække, hvilket resulterede i deres første DM-finale i 2015. Men som førhen, havde de ikke just haft medvind med at vinde finaler. De tabte samlet med 45-44, over to kampe mod FC Midtjylland Håndbold.[7] De vandt til gengæld Super Cup'en samme år.
Selvsamme år udviklede der sig en medie-interesseret konflikt mellem en af holdets største profiler, landsholdspiller Lotte Grigel og daværende cheftræner Lars Frederiksen. Grigels forsvar var at hun havde følt sig ignoreret og overset i holdets kampe af cheftræneren, som resultat af hendes manglende spilletid.[8] Konfilkten havde stor mediebevågenhed og Grigel meddelte i flere omgange at hun ikke ville optræde for klubben, under ledelse af Lars Frederiksen.[9] Grigel skiftede i november 2015, til den russiske storklub Rostov-Don.[10]
Året efter vandt holdet endelig deres første danske mesterskab. I DM-finalen i 2016, slog de rivalerne fra FC Midtjylland Håndbold over to kampe.[11] Første kamp endte 17–20, men holdet vendte det i anden kamp, hvor de vandt 24–19.[12] Det var efter en dramatisk afslutning med straffekastsafgørelse hvor hollandske Estavana Polman scorede det afgørende mål.[13] Den efterfølgende sæson optrådte klubben for første gang i EHF Champions League.[14] Den ellers optimisme fra den forgangne sæson blev vendt, i og med Estavana Polman meddelte hendes graviditet i december 2016, hvilket viste sig som et kæmpe slag for klubben. De endte højest overraskende, uden for slutspillet i sæsonen 2016-17 og samtlige profiler forlod holdet, i sommeren 2017.[15]
Året efter spillede holdet sig frem til DM-semifinalerne, efter at have vundet grundspillet. DM-semifinalen tabte man dog til rivalerne fra Odense Håndbold efter to kampe. I sommeren 2021 hentede klubben den norske verdensstjerne Henny Reistad til klubben på en 2-årig aftale.[26][27] I november 2021 kunne man også annoncere tilgangen af endnu en verdensstjerne, Nora Mørk.[28]
I februar 2023 annoncerede cheftræner siden 2017, Jesper Jensen,at han stoppede i klubben fra sommeren 2024. Jensen vil i stedet fokusere mere på sit arbejde som dansk kvindelandstræner.[35] Den svenske landstræner Tomas Axnér blev præsenteret som Jensens efterfølger.[36]