Svaleklire
| Svaleklire | |
|---|---|
 | |
| Bevaringsstatus | |
 Ikke truet (IUCN 3.1)[1] | |
 Truet (DKRL)[2] | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Rige | Animalia (Dyr) |
| Række | Chordata (Chordater) |
| Klasse | Aves (Fugle) |
| Orden | Charadriiformes (Mågevadefugle) |
| Familie | Scolopacidae (Sneppefugle) |
| Slægt | Tringa |
| Art | T. ochropus |
| Videnskabeligt artsnavn | |
| Tringa ochropus Linnaeus 1758 | |
| Kort | |
 Udbredelse af T. ochropus Yngleområde træk rasteområde/vinterkvarter | |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Svaleklire (Tringa ochropus) er en sjælden yngletrækfugl i Danmark, men ret almindelig som trækgæst fra Fennoskandinavien. Svalekliren kan i flugten minde om en bysvale pga. sin hvide overgump. Den overvinter i tropisk Vestafrika eller i det sydvestlige Europa.
Svalekliren ligner tinksmeden, men er mørkere. Den kendes bedst på sin stemme, der er et klingende tuit-vit-vit. Til forskel fra de fleste andre vadefugle yngler svalekliren i fugtige skove med småsøer, hvor den ofte overtager gamle drosselreder. Den blev første gang fundet ynglende i Danmark i 1956. Siden har den bredt sig, og den har nu sin største bestand i Gribskov. Den er regnet som en truet art på den danske rødliste 2019.[2]
Kilder og henvisninger
- ^ Tringa ochropus, status og globalt udredelseskort på iucnredlist.org hentet 30. december 2020
- ^ a b Svaleklire på bios.au.dk hentet 31. december 2020
- Klaus Malling Olsen, Danmarks fugle – en oversigt, Dansk Ornitologisk Forening 1992, ISBN 87-87604-98-1.
- M. Beaman, S. Madge & Klaus Malling Olsen, Fuglene i Europa, Nordafrika og Mellemøsten, Gads Forlag 1998. ISBN 8712022764.
- Beskrivelse af svaleklire på Dansk Ornitologisk Forenings hjemmeside.
- Naturbasen - Billeder og udbredelse i Danmark af Svaleklire
 | Spire |