Sumy
| Sumy Суми  | |||||
|---|---|---|---|---|---|
| |||||
 | |||||
| Overblik | |||||
| Land |  Ukraine | ||||
| Borgmester | Александр Николаевич Лысенко[1] | ||||
| Oblast |  Sumy oblast | ||||
| Rajon |  Sumy rajon | ||||
| Grundlagt | 1652[2] | ||||
| Postnr. | 40000–40035 | ||||
| Telefonkode | 0542 | ||||
| Demografi | |||||
| Indbyggere | 265.758 (2019)[3] | ||||
| - Areal | 145 km² | ||||
| - Befolkningstæthed | 1.833 pr. km² | ||||
| Andet | |||||
| Tidszone | UTC+2 (normaltid) UTC+3 (sommertid) | ||||
| Højde m.o.h. | 166 m | ||||
| Hjemmeside | smr.gov.ua/uk/ | ||||
| Oversigtskort | |||||
  Sumy Sumys beliggenhed i Ukraine 50°54′24″N 34°47′57″Ø / 50.9067°N 34.7992°Ø | |||||
 Sumy Sumys beliggenhed i Sumy oblast | |||||
Sumy (ukrainsk: Суми, tr. Sumy) er en by i det nordøstlige Ukraine.
Byen ligger ved floden Psel, som er venstrebiflod til Dnepr. Sumy er det administrative center i Sumy oblast og har 265.758 (2019)[3] indbyggere.
Historie
Sumy blev grundlagt i 1652 ved Pselflodens bred som en kosakkisk fæstning, der skulle beskytte Sloboda Ukraine (ukrainsk: Cлобiдська Україна, tr. Slobidska Ukraina) mod krimtatarerne. Efter at tatarerne var besejret og området blev en del af Det Russiske Kejserrige udviklede Sumy sig til et økonomisk centrum i området.
Den 10. oktober 1941 besatte nazistiske tropper Sumy. Byen blev befriet den 2. september 1943 af den Røde Hærs Voronezj Front under Kijevoffensiven.
Efter Nazi-tysklands besættelse lå store dele af byen i ruiner. Efter Nazi-tyskland var besejret genopbyggedes de ødelagte kvarterer.
Byen har været opdelt i to byrajoner: Zarichny og Kovpak, der blev nedlagt i 2006.[4]
Demografi
| Befolkningsudvikling | ||
|---|---|---|
| År | Ind. | ±% |
| float left | — | |
| 1850 | 11.500 | — |
| 1897 | 27.564 | +139,7% |
| 1913 | 50.400 | +82,8% |
| 1926 | 44.000 | −12,7% |
| 1939 | 69.000 | +56,8% |
| 1959 | 98.000 | +42,0% |
| 1970 | 159.000 | +62,2% |
| 1979 | 231.558 | +45,6% |
| 1989 | 293.706 | +26,8% |
| 2001 | 295.847 | +0,7% |
- 1897 - 70.53% ukrainere, 24.1% russere, 2.6% jøder, 2.67% andre
- 1926 - 80.7% ukrainere, 11.8% russere, 5.5% jøder, 2% others
- 1959 - 79% ukrainere, 20% russere, 1% andre
De fleste af indbyggere er kristne (ortodokse, katolikker og protestanter), men findes også en jødisk minoritet.
Fra begyndelsen af 1900-tallet, hvor "Den Hellige Jomfru Maria Bebudelsen Kirke" blev grundlagt i Sumy i 1901, var byen centrum for den nordøstlige katolske kirke i Ukraine.
Efter indvielsen i 1911 og myndighedernes lukning af kirken i mere end 20 år, blev kirken blev anvendt til ikke-religiøse formål. Efter opløsningen af Sovjetunionen blev kirken restaureret i maj 1994 og blev genindviet i foråret 1998.
Venskabsbyer
Bulgarien — Vratsa;
Tyskland — Celle;
Polen — Lublin;- Polen — Gorzów Wielkopolski;
- Polen — Zamość;
Rusland — Kursk;- Rusland — Belgorod;
- Rusland — Severodvinsk.
Kilder
- ^ Navnet er anført på russisk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
- ^ Памятная книжка Харьковской губернии на 1862 год (fra Wikidata).
- ^ a b sumy.ukrstat.gov.ua (fra Wikidata).
- ^ Verkhovna Rada website
Eksterne henvisninger
Byer i Sumy oblast  | ||
|---|---|---|
 Sumy |  | |
 | Spire |  |