Stae
Stae | |||||
---|---|---|---|---|---|
| |||||
Overblik | |||||
Land | Danmark | ||||
Region | Region Nordjylland | ||||
Kommune | Aalborg Kommune | ||||
Sogn | Vester Hassing Sogn | ||||
Postnr. | 9310 Vodskov | ||||
Demografi | |||||
Stae by | 366[1] (2024) | ||||
Kommunen | 223.174[1] (2024) | ||||
- Areal | 1.143,99 km² | ||||
Andet | |||||
Tidszone | UTC +1 | ||||
Hjemmeside | www.stae.dk | ||||
Oversigtskort | |||||
Stae er en by i det sydlige Vendsyssel med 366 indbyggere (2024)[1], beliggende 3 km nordvest for Vester Hassing, 7 km sydøst for Vodskov, 7 km nordvest for Gandrup og 14 km nordøst for Aalborg. Byen hører til Aalborg Kommune og ligger i Region Nordjylland. I 1970-2006 hørte byen til Hals Kommune, hvor Gandrup var kommunesæde.
Stae hører til Vester Hassing Sogn. Vester Hassing Kirke ligger i Vester Hassing. Nordjyllandsværket ligger 3 km sydvest for Stae.
Faciliteter
Stae Borgerforening står for udlejning af Stae Borgerhus, der har plads til 100 gæster.[2] Desuden benytter Staes indbyggere faciliteterne i Vester Hassing, bl.a. Vester Hassing Skole og Vester Hassing Gymnastikforening. Der er cykelsti langs vejen mellem de to byer.
Historie
Byens historiske tilhørsforhold er Kær Herred i Aalborg Amt.
Navnet
På det høje målebordsblad hedder stedet Staa, som også dukker op på kort og i køreplaner fra 1900-tallet. Det har ikke skullet udtales med "å", men med langt "a". På det lave målebordsblad hedder byen Stade.
Jernbanen
Stae havde billetsalgssted på Sæbybanen mellem Nørresundby og Frederikshavn (1899-1968). Det lå 1 km nord for den daværende landsby, som havde adgang til det ad en markvej. Længe før nedlæggelsen af banen var det nedrykket til trinbræt, og bygningen blev revet ned i begyndelsen af 1970'erne.[3][4]
Noter
- ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
- ^ Stae Borgerforening: Udlejning af Borgerhuset
- ^ EVP (Erik V. Pedersen): FFJ. Fjerritslev-Frederikshavn Jernbane.
- ^ Nordjyllands jernbaner: Sæbybanens stationer
Eksterne kilder/henvisninger
- "Høje målebordsblade 1842-1899 og lave målebordsblade 1901-1971". SDFE kortviser.