Skeand
| Skeand | |
|---|---|
 | |
| Bevaringsstatus | |
 Ikke truet (IUCN 3.1)[1] | |
 Sårbar (DKRL)[2] | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Rige | Animalia (Dyr) |
| Række | Chordata (Chordater) |
| Klasse | Aves (Fugle) |
| Orden | Anseriformes (Andefugle) |
| Familie | Anatidae (Egentlige andefugle) |
| Underfamilie | Anatinae (Ægte ænder) |
| Slægt | Anas |
| Art | A. clypeata |
| Videnskabeligt artsnavn | |
| Anas clypeata Linnaeus, 1758 | |
| Kort | |
 Skeandens europæiske udbredelsesområde Sommer Hele året Vinter | |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Skeand (latin: Anas clypeata) er en fugl i familien af egentlige andefugle. Den har en længde på 44-52 cm med et vingefang på 70-84 cm. Den kan leve op til 20 år.[3] Fuglen er almindelig i Danmark som trækfugl, mens den er mere sjælden som ynglefugl.
Hvert år omkring midten af april lægger hunnen 9-11 æg med en udrugningstid på 22-23 dage. Det er altid hunnen alene, der sørger for pasningen af ungerne. Ynglepladserne findes fx i Vestjylland, Sønderjylland, ved Limfjorden, Sydfynske Øhav og på Sydhavsøerne. Særligt store bestande findes i Tøndermarsken og på Saltholm. Det er især i lavvandsområder og i søer ved kysterne at man kan finde denne andefugl. Ynglebestanden er vurderet som sårbar på den danske rødliste.[2]
Skeandens føde består af meget små vanddyr, fx krebsdyr o.l., og ligeledes vandplanter og frø. Oftest findes føden i vandoverfladen, hvor fuglen "sier" vandet ved hjælp af sit skeformede næb.
Kilder og henvisninger
- ^ Anas clypeata rødlistestatus og globalt udredelseskort på iucnredlist.org hentet 29. januar 2021
- ^ a b Skeand Den danske rødliste, bios.au.dk hentet 29. januar 2021
- ^ Politikens store fuglebog
- Naturbasen - Billeder og udbredelse i Danmark af Skeand
- Benny Génsbøl, Nordens fugle - en felthåndbog, 1987. ISBN 87-12-01619-5.
- Dansk Ornitologisk Forening. "Skeand (Anas clypeata)". Arkiveret fra originalen 2013-05-23. Hentet 2013-11-29.
