SønderjyskE Ishockey
SønderjyskE | |||
---|---|---|---|
Klubdetaljer | |||
Fuldt navn | SønderjyskE Ishockey | ||
Moderklub | Vojens Ishockey Klub | ||
Grundlagt | 1. januar 2004 | ||
Forbund | Danmarks Ishockey Union | ||
Hjemmebane | Sydjysk Sparekasse Arena Vojens, Danmark Kapacitet: 5.000, heraf 2.000 siddepladser | ||
Klubfarver | |||
Hjemmeside | www.soenderjyske.dk | ||
Aktuel drift | |||
Liga | Metal Ligaen | ||
Direktør | Klaus B. Rasmussen | ||
Cheftræner | Anders Førster | ||
Assistenttræner | Casper Stockfisch | ||
Historiske bedrifter | |||
Nationalt | 6 × Dansk mester: 2005-06, 2008-09, 2009-10, 2012-13, 2013-14 og 2014-15. 4 × Pokalmestre: 2009-10, 2010-11, 2012-13 og 2020-21. | ||
Internationalt | Continental Cup: Guld 2019-20. Bronze 2010-11. | ||
Navnehistorik | |||
1963-1997 | Vojens Ishockey Klub | ||
1997-2003 | Vojens Lions | ||
2003-2004 | IK Sønderjylland | ||
2004-nu | SønderjyskE | ||
Spilledragter | |||
Infoboks sidst opdateret: 17. februar 2020 |
SønderjyskE Ishockey er ishockeyafdelingen i Sønderjysk Elitesport, som samtidig fungerer som den professionelle eliteoverbygning på amatørklubben Vojens Ishockey Klub. Før indlemmelsen i Sønderjysk Elitesport i 2004 havde Vojens IK's førstehold spillet under navnene IK Sønderjylland (2003-04) og Vojens Lions (1997-2003).
Holdet spiller sine hjemmekampe i Sydjysk Sparekasse Arena, der har plads til 5.000 tilskuere (fordelt på 2.000 siddepladser og 3.000 ståpladser), i den sønderjyske by Vojens. Arenaen blev åbnet i januar 2011 og afløste den ca. 40 år gamle Vojens Skøjtehal, der var kendt under kælenavnet "Blikskuret" pga. sin konstruktion.
Holdet har pr. 2015 vundet danmarksmesterskabet seks gange. I 2006 vandt man efter en finalesejr på 4-2 i kampe over AaB Ishockey, og igen i 2009 efter en finalesejr over Herning Blue Fox, ligeledes på 4-2. I 2010 vandt man suverænt mesterskabet ved at vinde 12 kampe på stribe i slutspillet. DM-titlen kom i hus på udebane i Gigantium i Aalborg, hvor over 1.000 SønderjyskE-fans var mødt op. Det fjerde mesterskab kom i hus i 2013 efter en dramatisk finaleserie, hvor SønderjyskE vandt kamp 7 på udebane i med 1-0 i overtid efter 76:06 minutter. I 2014 gentog man triumfen ved igen at vinde mesterskabet i kamp 7 - denne gang på hjemmebanen SE Arena med en 4-2 sejr over Blue Fox Herning. I 2015 blev SønderjyskE Ishockey det første hold i 49 år, der opnående at vinde tre DM-titler i træk, da holdet vandt DM-guld ved at besejre Esbjerg Energy med 4-1 i kampe. Inden tiden i SønderjyskE-regi havde moderklubben Vojens Ishockey Klub vundet mesterskabet tre gange i slutningen af 1970'erne og begyndelsen af 1980'erne.
I 2010 vandt klubben sin første pokaltitel ved at vinde finalen på hjemmebane over Rungsted Cobras med 7-2 trods tre underkendte mål af video-dommeren. Klubben har yderligere to gange vundet pokalturneringen, i 2011 og 2013. I januar 2011 skrev klubben historie ved at vinde den første europæiske medalje til en dansk ishockeyklub, da det blev til bronzemedaljer ved Continental Cup-finalen i Minsk, Hviderusland. SønderjyskE blev i 2014 den første danske klub, som deltog i Champions Hockey League.
SønderjyskE Ishockey støttes blandt andet af SønderjyskE Ishockey Support (SIS), der i flere år har været landets største ishockey-supporterklub.[1]
Udvalgte resultater
Nationale turneringer
- Guld (6): 2006, 2009, 2010, 2013, 2014,2015 og 2024
- Sølv (1): 2019.
- Bronze (4): 2007, 2008, 2011 og 2012.
Inden tiden i SønderjyskE-regi havde moderklubben Vojens Ishockey Klub vundet mesterskabet tre gange i slutningen af 1970'erne og begyndelsen af 1980'erne.
Internationale turneringer
Sæsoner
Sæson | Division | Niveau | Fase | Plac. | K | V | VO | TO | T | Mål | Point | Slutspil | Kommentar |
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
2004-05 | Oddset Ligaen | 1 | Grundspil | 8/9 | 36 | 13 | 0 | 5 | 18 | 100-131 | 44 | Kvartfinalist (AaB 0-4) | |
2005-06 | Oddset Ligaen | 1 | Grundspil | 3/9 | 36 | 19 | 5 | 1 | 11 | 113-90 | 68 | Vinder (AaB 4-2) | DM-guld (1. gang) |
2006-07 | Oddset Ligaen | 1 | Grundspil | 4/9 | 36 | 16 | 5 | 0 | 15 | 125-113 | 58 | Bronzevinder (EfB 2-0) | DM-bronze (1. gang) |
2007-08 | AL-Bank Ligaen | 1 | Grundspil | 4/10 | 45 | 26 | 3 | 3 | 13 | 191-126 | 88[2] | Bronzevinder (Odense 8-5 (mål)) | DM-bronze (2. gang) |
2008-09 | AL-Bank Ligaen | 1 | Grundspil | 4/10 | 36 | 18 | 4 | 1 | 13 | 122-95 | 63 | Vinder (Herning 4-2) | DM-guld (2. gang) |
Mellemspil A | 4/5 | 8 | 3 | 1 | 0 | 4 | 25-22 | 43[3] | |||||
2009-10 | AL-Bank Ligaen | 1 | Grundspil | 1/9 | 36 | 26 | 3 | 4 | 3 | 139-57 | 88 | Vinder (AaB 4-0) | DM-guld (3. gang) |
2010-11 | AL-Bank Ligaen | 1 | Grundspil | 1/8 | 39 | 28 | 3 | 3 | 5 | 142-59 | 93 | Bronzevinder (Rødovre 4-2 (mål)) | DM-bronze (3. gang) |
Mellemspil A | 1/3 | 4 | 3 | 0 | 0 | 1 | 12-10 | 12[4] | |||||
2011-12 | AL-Bank Ligaen | 1 | Grundspil | 1/9 | 40 | 28 | 3 | 2 | 7 | 147-73 | 92 | Bronzevinder (AaB 6-0 (mål)) | DM-bronze (4. gang) |
2012-13 | AL-Bank Ligaen | 1 | Grundspil | 4/9 | 40 | 22 | 3 | 2 | 13 | 138-79 | 74 | Vinder (Fr.havn 4-3) | DM-guld (4. gang) |
2013-14 | Metal Ligaen | 1 | Grundspil | 1/9 | 40 | 28 | 3 | 1 | 8 | 159-85 | 91 | Vinder (Herning 4-3) | DM-guld (5. gang) |
2014-15 | Metal Ligaen | 1 | Grundspil | 2/10 | 36 | 21 | 2 | 5 | 8 | 133-90 | 72 | Vinder (Esbjerg 4-1) | DM-guld (6. gang) |
2015-16 | Metal Ligaen | 1 | Grundspil | 1/10 | 45 | 25 | 7 | 4 | 9 | 147-89 | 93 | Tabt bronzekamp (Fr.havn 4-5 (mål)) | |
2016-17 | Metal Ligaen | 1 | Grundspil | 5/10 | 45 | 20 | 5 | 5 | 15 | 130-117 | 75 | Kvartfinalist (Esbjerg 2-4) | |
2017-18 | Metal Ligaen | 1 | Grundspil | 9/11 | 50 | 18 | 4 | 7 | 21 | 134-143 | 69 | Kvartfinalist (Esbjerg 1-4) | |
2018-19 | Metal Ligaen | 1 | Grundspil | 2/9 | 40 | 20 | 8 | 4 | 8 | 127-86 | 80 | Finalist (Rungsted 0-4) | DM-sølv (1. gang) |
2019-20 | Metal Ligaen | 1 | Grundspil | 3/9 | 48 | 24 | 14 | 2 | 8 | 149-118 | 84 | Aflyst pga. COVID-19-pandemien | |
2020-21 | Metal Ligaen | 1 | Grundspil | 4/9 | 48 | 21 | 4 | 4 | 19 | 155-142 | 75 | Aflyst bronzekamp pga COVID-19-pandemien |
Trænere
Vojens Ishockey Klubs måltyv fra sæsonerne 1994-98, italiensk-canadiske Mario Simioni, vendte tilbage klubben i december 2004 kort efter Stefan Nymans afgang og blev den første canadiske cheftræner i Vojens IK i næsten 20 år. Simioni skulle vise sig at være det helt rigtige match for SønderjyskE Ishockey, som i hans knap ni sæsoner i spidsen for klubben i perioden 2004-13 fik sin mest succesrige tid med fire mesterskaber, fire gange DM-bronzemedaljer og tre pokaltitler.
Simioni blev efterfulgt af Dan Ceman på trænerposten. Ceman havde tidligere spillet fire sæsoner for SønderjyskE Ishockey i tidsrummet 2006-10 og havde været assistent for Mario Simioni i hans sidste sæson som cheftræner, og det var således en mand, der kendte klubben indefra, som i 2013 overtog styringen i boksen. Han indledte sin cheftrænerkarriere med at vinde to mesterskaber i sæsonerne 2013-14 og 2014-15, hvilket bl.a. betød, at SønderjyskE blev den første klub til at vinde tre danmarksmesterskaber i træk i et halvt århundrede, idet KSF var den eneste klub, der tidligere havde udført samme bedrift (i sæsonerne 1963-64, 1964-65 og 1965-66).
Sæsonen 2017-18 startede frustrerende for klubben. Et utal af spillerskader i starten af sæsonen betød, at resultaterne udeblev, og da holdet fortsat var placeret i den tunge ende af tabellen som nr. 9 i begyndelsen af februar, så ledelsen ingen anden udvej end at fyre Dan Ceman. Han blev afløst af sin assistent Christopher Straube, der i resten af sæsonen fik hjælp af sportschef Kim Lykkeskov som assistent.[5]
Inden sæsonen 2018-19 er Mario Simioni vendt tilbage til klubben, hvor han nu er blevet cheftræner igen og har Søren "Tiffi" Nielsen som assistentttræner.
Periode | Træner | Kampe | Vundne | Uafgj. | Tabte |
---|---|---|---|---|---|
2003-04 | Stefan Nyman | 68 | 23 | 0 | 45 |
2004-13 | Mario Simioni | 492 | 325 | 8 | 159 |
2013-18 | Dan Ceman | ||||
2018-18 | Christopher Straube | ||||
2018-2023 | Mario Simioni | ||||
2023- | Anders Førster |
Kilder
- SønderjyskE
- SønderjyskE Ishockey
- EliteProspects - SønderjyskE
- Michael Søvsø og Per Jessen: Vojens på isen – en krønike om et ishockeyhold (2008). ISBN 978-87-992827-0-8.
- Per Jessen og Michael Søvsø: Vojens på isen - den nye æra (2017). ISBN 978-87-970246-0-7.
Noter
- ^ SønderjyskE Ishockey Support - Om SIS
- ^ Inkl. 1 bonuspoint fra pokalturneringen.
- ^ Inkl. point medtaget fra grundspillet.
- ^ Inkl. 3 bonuspoint pga. placeringen i grundspillet.
- ^ "SønderjyskE Ishockey - SønderjyskE fyrer cheftræner (3. februar 2018)". Arkiveret fra originalen 8. februar 2018. Hentet 7. februar 2018.