Eisspeedway

Pernelle Jensen

Pernelle Jensen (født 20. januar 1980 i Fredericia)[1] er en dansk politiker, der repræsenterer Venstre i Fredericia Byråd og Region Syddanmark.

Hun har siddet i Fredericia byråd siden 2010.[2][3]

Pernelle Jensen har siddet i regionsrådet for Region Syddanmark siden 2022.[4][5] og har siden 4. december 2023 været formand for Udvalget for Det Nære Sundhedsvæsen, en post hun også besad midlertidigt i perioden 20. marts til 31. juli 2023, hvor hun vikarierede for Bo Libergren, idet han ligeledes vikarierede for Stephanie Lose som regionsrådsformand, imens hun var fungerende økonomiminister.[2]

Pernelle Jensen er markedsføringsøkonom fra International Business Academy (2001-2003) og har en bachelor i International Business fra Staffordshire University, England (2003-2004) og en masteruddannelse (MSc) i International Strategic Management fra Staffordshire University (2004-2005). Hun var koncernindkøbskoordinator i Udenrigsministeriet fra 2008 til 2021.[3]

Hun bor i Fredericia med sin mand og parrets 4 børn.[2]

Referencer