Eisspeedway

Nenetskij autonome okrug

Nenetskij autonome okrug
Ненецкий автономный округ
Autonom okrug
Land  Rusland
Føderalt distrikt Nordvestlige
Økonomisk region Nordlige
Officielle sprog Russisk og nenets
Administrativt center Narjan-Mar
Areal 176.810 km² (nr. 20)
Indbyggertal 43.937 (nr. 85)
Lovgivende forsamling Folkeforsamlingen i Nenetskij
 - Guvernør Igor Kosjin
Tidszone UTC+03:00
Nenetskijs placering i Rusland
Nenetskijs placering i Rusland
Nenetskijs placering i Rusland
Hjemmeside: Nenetskijs hjemmeside


Nenetskij autonome okrug (russisk: Ненецкий автономный округ, tr. Nenetskij avtonomnyj okrug) er en autonom okrug og en føderal enhed i Rusland. Nenetskij okrug ligger som en stribe langs kysten af Ishavet. Administrativt er okrugen en del af Arkhangelsk oblast.

Geografi

Nenetskij autonome okrug grænser i vest op til Hvidehavet, i nord op til Barentshavet, i nordøst op til Karahavet, i øst op til Jamalo-Nenetskij autonome okrug, i syd op til Republikken Komi og i vest op til Arkhangelsk oblast. Foruden fastlandsområdet hører øerne Kolgujev og Vajgatsj til Nenetskij okrug. Karastrædet skiller Vajgatsj fra Novaja Zemlja, der hører til Arkhangelsk oblast.

Landskabet er stort set fladt. De største højdedrag er Uralbjergene i øst og den 300-400 meter høje Timanhøjderne i vest. Over 75% af Nenetskij okrug er dækket af tundra, kun længst i syd er der skov. Vigtige dyr er rener, fjeldræve, rød ræve, isbjørne, sæler og hvalrosser. Den største flod er Petsjora som har et løb på 220 km inden for Nenetskij okrug. Der findes mange mindre søer og floder. Klimaet er arktisk. Årsnedbøren varierer mellem 280 og 420 mm.

Demografi

Etnisk gruppe Folketælling
1939
Folketælling
1959
Folketælling
1970
Folketælling
1979
Folketælling
1989
Folketælling
2002
Folketælling
2010 1
Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal %
Nenets 5.602 11,8 % 4.957 10,9 % 5.851 15,0 % 6.031 12,8 % 6.423 11,9 % 7.754 18,7 % 7.504 17,8 %
Russere 32.146 67,5 % 31.312 68,8 % 25.225 64,5 % 31.067 65,8 % 35.489 65,8 % 25.942 62,4 % 26.648 63,3 %
Komier 6.003 12,6 % 5.012 11,0 % 5.359 13,7 % 5.160 10,9 % 5.124 9,5 % 4.510 10,9 % 3.623 8,6 %
Ukrainere 1.402 2,9 % 2.068 4,5 % 1.224 3,1 % 2.596 5,5 % 3.728 6,9 % 1.312 3,2 % 987 2,3 %
Hviderussere 334 0,7 % 506 1,1 % 290 0,7 % 650 1,4 % 1.051 1,9 % 426 1,0 % 283 0,7 %
Tatarer 198 0,4 % 364 0,8 % 167 0,4 % 284 0,6 % 524 1,0 % 211 0,5 % 209 0,5 %
Andre 1.929 4,1 % 1.315 2,9 % 1.003 2,6 % 1.430 3,0 % 1.573 2,9 % 1.391 3,3 % 2.836 6,7 %
I alt 47.614 100 % 45.534 100 % 39.119 100 % 47.218 100 % 53.912 100 % 41.546 100 % 42.090 100 %
1 1.791 personen havde ikke angivet nationalt tilhørsfurhold og formodes at have fordelt sig proportionalt på folkegrupperne.[1]

Historie

Nenetskij okrug blev en del af Rusland i slutningen af 1400-tallet. Ved mundingen af Petsjora og bredden af Pustosøen blev byen Pustozersk (komi: Sar-dor) grundlagt i 1499. I løbet af århundrederne flyttede både russere og komier til byen, men byen mistede den militære og kommercielle betydning i slutningen af 1700-tallet.

Den samojediske nationale kraj blev grundlagt i 1929 som et resultat af Sovjetunionens nationalitetspolitik. Narjan-Mar blev det administrative center i 1932. Den samojediske nationale kraj fik som følge af den sovjetiske forfatning fra 1977 status som autonom okrug.

Nenetserne er nomader, der lever af rendrift, jagt og fiskeri. I 1930'erne blev rendriften og fiskeriet kollektiviseret i kolkhoser, ligesom der blev oprettet landbrugskolkhoser, hvor både komier og russere var medejere og medarbejdere. Nogen af nenetserne bosatte sig i tiden 1930-1950 i landsbyer omkring de nystartede kolkhoser og levede som fiskere og jægere i kolkhoserne. I 1960'erne blev en aktiv politik for at gøre rendriftsnomaderne bofaste indledt, planen var, at familierne skulle bo i landsbyer, mens mændene var på tundraen med renerne. Denne politik var kun delvis vellykket, således lever mange nenetsiske samfund fortsat på tundraen som nomader.

Fra 1920-erne blev der oprettet skoleinternater for nomadebørnene. Undervisningen er fortrinsvis på russisk, med nenetsisk som andet sprog.

Referencer

Eksterne henvisninger

68°50′N 54°50′Ø / 68.83°N 54.83°Ø / 68.83; 54.83