Naturschutzgebiet
Naturschutzgebiet er en tysk naturbeskyttelsesbetegnelse nogenlunde svarende til det danske naturreservat og er fastsat i Bundesnaturschutzgesetz(de) (eller BNatSchG).[1]
Bestemmelser
§23 i BNatSchG (2009) siger:
(1) Naturschutzgebiete er juridisk bindende, fastsatte områder, hvor der er en særlig beskyttelse af naturen og landskabet i sin helhed, eller dele deraf.
1. til bevarelse, udvikling eller genoprettelse af vitale levesteder, biotoper af visse vilde dyre- og plantearter
2. af videnskabelige, naturhistoriske eller regionale grunde, eller
3. på grund af deres sjældenhed, særlig egenart eller enestående skønhed.
(2) alle handlinger, der medfører forstyrrelse ødelæggelse eller ændringer i det beskyttede område eller af dets bestanddele, eller kan føre til forstyrrelse af bæredygtigheden, er forbudt i henhold til flere bestemmelser. For så vidt som beskyttelsens formål tillader det kan områderne gøres offentligt tilgængelige.[2]
Skiltning
På grund af de lovmæssige restriktioner er de beskyttede områder markeret med skilte, så man ved når man er i et Naturschutzgebiet. Af historiske grunde er der ikke en fælles standard over hele landet.
Naturschutzgebiete i det gamle DDR var markeret med grøn trekant med silhuet af en havørn. I de nye delstater i det tidligere Østtyskland bruger man nu et gult femkantet skilt med en Stor hornugle. Ved Tysklands genforening anbefalede den 36th Environmental Minister's Conference i 1991 at bruge uglesymbolet fremover i hele Tyskland til at markere naturschutzgebiete. Dette blev ikke gennemført, og i dag er der tre forskellige måder at skilte områderne.
- Slesvig-Holsten, Mecklenburg-Vorpommern, Brandenburg, Sachsen-Anhalt, Thüringen og Sachsen bruger uglen på pentagonen, Sachsen-Anhalt bruger en hvid baggrund i stedet for den gule.
- Berlin, Niedersachsen og Bremen bruger uglen på en grøn trekant.
- Hamburg, Nordrhein-Westfalen, Hessen, Rheinland-Pfalz, Saarland, Baden-Württemberg og Bayern bruger havørnen i en grøn trekant.
- Ugle på pentagonalt skilt
- Nyt skilt med Stor hornugle
- Gammelt skilt med havørn
Naturschutzgebiete i Tyskland
Tabellen viser antal, areal og andel af Naturschutzgebiete i Tysklands delstater:
Delstat | Antal | Areal(ha) | Andel af areal (%) |
---|---|---|---|
Baden-Württemberg | 1041 | 86.817 | 2,43 |
Bayern | 587 | 158.694 | 2,25 |
Berlin | 38 | 1.990 | 2,2 |
Brandenburg[3] | 469 | 230.531 | 7,8 |
Bremen | 18 | 1.933 | 4,7 |
Hamburg | 32 | 6.388 | 8,46 |
Hessen | 768 | 38.419 | 1,8 |
Mecklenburg-Vorpommern[4] | 286 | 91.700 | 3,0 |
Niedersachsen | 774 | 253.299 | 4,78 |
Nordrhein-Westfalen | 3035 | 268.088 | 7,9 |
Rheinland-Pfalz | 518 | ||
Saarland[5] | 117 | 10.636 | 4,14 |
Sachsen | 215 | 53.377 | 2,90 |
Sachsen-Anhalt | 199 | 64.197 | 3,14 |
Slesvig-Holsten | 191 | 47.800 | 3 |
Thüringen | 264 | 43.873 | 2,7 |
Hele Tyskland | 8552 | > 1.357.742 | ca. 4,1 |
Sidst i 2008 var der 8.413 Naturschutzgebiete i Tyskland med et samlet areal på 1.271.582 hektar, elle 3.6% af landets areal[6].
Eksterne kilder/henvisninger
- ^ Gesetz über Naturschutz und Landschaftspflege, Bundesministerium der Justiz hentet 2011-05-26
- ^ http://www.gesetze-im-internet.de/bnatschg_2009/__23.html Tysk tekst § 23, uofficiel oversættelse her.
- ^ "Statistik zu Natur- und Landschaftsschutzgebieten in Brandenburg | MLUL". Arkiveret fra originalen 6. oktober 2014. Hentet 14. januar 2015.
- ^ "Schutzgebietslisten und -statistiken - LUNG M-V". Arkiveret fra originalen 6. oktober 2014. Hentet 14. januar 2015.
- ^ "Schutzgebiete | Saarland.de". Arkiveret fra originalen 23. marts 2015. Hentet 14. januar 2015.
- ^ Naturschutzgebiete Naturschutzgebiete in Deutschland und den Bundesländern Arkiveret 6. juni 2017 hos Wayback Machine Bundesamt für Naturschutz læst 2011-05-26, Mit Stand 12/2008 verfügt Deutschland über 8413 Naturschutzgebiete. Die Naturschutzgebietsfläche in Deutschland beträgt 1.271.582 ha. Dies entspricht 3,6 % der Gesamtfläche.