Maria Luisa af Parma
Portræt udført af Anton Raphael Mengs, ca. 1765
Dronning af Spanien
Ægtefælle	Karl 4. af Spanien (g. 1765)
Børn	Carlos Clemente Carlota Joaquina, Dronning af Portugal Maria Luisa Maria Amalia, Infanta af Spanien Carlos Domingo Maria Luisa, Hertuginde af Lucca Carlos Francisco Felipe Francisco Ferdinand 7., Konge af Spanien Don Carlos, Greve af Molina Maria Isabella, Dronning af Begge Sicilier Maria Teresa Felipe Maria Francisco de Paula, Hertug af Cádiz
Fulde navn	italiensk: Luisa María Teresa Anna spansk: Luisa María Teresa Ana
Hus	Huset Bourbon
Far	Filip 1. af Parma
Mor	Louise Élisabeth af Frankrig
Født	9. december 1751(1751-12-09) Parma, Hertugdømmet Parma
Død	2. januar 1819 (67 år) Palazzo Barberini, Rom, Pavestaten
Hvilested	Cripta Real del Monasterio de El Escorial, San Lorenzo de El Escorial, Spanien

Maria Luisa af Parma (italiensk: Maria Luisa di Parma; spansk: María Luisa de Parma) (9. december 1751(1751-12-09) – 2. januar 1819) var en spansk-italiensk prinsesse, der var dronning af Spanien fra 1788 til 1808 som ægtefælle til Kong Karl 4. af Spanien.

Maria Luisa var datter af hertug Filip 1. af Parma og prinsesse Louise Élisabeth af Frankrig. I 1765 blev hun gift med sin fætter, den daværende spanske tronfølger Karl, Fyrste af Asturien, ældste søn af Kong Karl 3. af Spanien. Ved svigerfaderens død i 1788 blev Maria Luisa dronning af Spanien. I 1808 blev Karl 4. tvunget af Kejser Napoleon til at abdicere til fordel for sin søn, Ferdinand 7. Maria Luisa og Karl boede herefter i eksil, først i Frankrig og siden i Rom, hvor Maria Luisa døde i 1819.

Maria Luisa blev født den 9. december 1751 i Parma i Norditalien som det tredje barn og anden datter af hertug Filip 1. af Parma og prinsesse Louise Élisabeth af Frankrig. Hun blev døbt med navnene Luisa María Teresa Anna, opkaldt efter sin morfar og mormor og hendes mors yndlingssøster, Anne Henriette af Frankrig. Hun er kendt i historien under den korte spanske form af dette navn: María Luisa,^[1] mens Luisa var det navn, hun brugte privat.^[2] Hendes forældre havde været hertug og hertuginde af Parma siden 1749, efter Huset Bourbon ved Freden i Aachen i 1748 havde fået tilkendt hertugdømmet Parma, hvor de grundlagde Huset Bourbon-Parma, der med afbrydelser regerede i hertugdømmet frem til 1860.

Det siges traditionelt, at hun, hendes bror Ferdinand og hendes søster Isabella som børn blev undervist af den franske filosof Étienne Bonnot de Condillac. I virkeligheden ankom Condillac først til Parma i 1768.^[2]

I modsætning til sin mor og storesøster Isabella, der led af depressioner, udviklede Maria Luisa sig til en selvbevidst og egensindig ung kvinde. Hun blev ikke betragtet som lige så smuk som sin storesøster, men blev stadig anset for attraktiv, selv om hun ikke var så høj af vækst.

María Luisas mor forsøgte at få hende forlovet med den franske tronfølger Ludvig, Hertug af Burgund, men det mislykkedes, da den unge hertug døde som 9-årig i 1761. I 1762 blev Maria Luisa i stedet forlovet med sin fætter, den spanske tronfølger Karl, Fyrste af Asturien (den senere Karl 4. af Spanien. Da hendes storesøster Isabella døde i 1763 var der forslag om, at Maria Luisa skulle gifte sig med hendes enkemand, den senere Kejser Joseph 2., men forslaget blev afvist, og hendes forlovelse med Karl blev fastholdt. Brylluppet blev holdt den 4. september 1765 i Palacio Real de La Granja de San Ildefonso.

Hendes mand var søn af og arving til Karl 3. af Spanien, tidligere hertug af Parma og konge af Napoli og Sicilien. Hun fik dermed titel af Fyrstinde af Asturien. Da der imidlertid ikke var nogen dronning i Spanien på det tidspunkt, blev Maria Luisa den højest rangerende dame fra starten af sit ophold ved hoffet.

Maria Luisa blev beskrevet som intelligent, ambitiøs og dominerende. Hendes svigerfar Karl 3. anså hende som overfladisk og forsøgte uden den store succes at kontrollere og overvåge hendes privatliv og begrænse hendes personlige frihed. Hendes forhold til ægtefællen blev beskrevet som godt, selv om hun dominerede ham fra starten. Hendes svigerfar sørgede for at holde både Karl og Maria Luisa på afstand af de statslige affærer. Mens hendes mand var af en passiv natur og brugte tiden på at pleje sine interesser for mekanik og jagt, var Maria Luisa interesseret i politik og blev i kraft af sin dominerende personlighed den ledende figur i den opposition, der dannede sig omkring tronfølgerparret.

I 1788 døde hendes svigerfar, Kong Karl 3. Hendes mand besteg tronen som Karl 4., og Maria Luisa blev dronning. Det blev bemærket, at Maria Luisa var tilstede ved det allerførste møde mellem den nye konge og hans ministre, en praksis der blev en fast regel i hendes mands regeringstid.^[3] Som den dominerende part i ægteskabet, dominerede Maria Luisa sin mand Karl 4. og dermed regeringen, mens hun selv blev domineret af sin favorit Manuel de Godoy, som blev den egentlige magthaver i hendes mands regeringstid, og som fra 1792 fungerede som førsteminister. Godoy blev omtalt som hendes elsker og er blevet udpeget som far til flere af hendes børn. Han blev medlem af livvagten i 1784, og steg meget hurtigt gennem graderne, lige så snart Karl og dermed Maria Luisa fik magten i 1788. Minister Floridablanca anklagede i 1791 åbent Godoy for at være Maria Luisas elsker, men affæren endte med, at Floridablanca måtte gå af. Det rygtedes endda, at Maria Luisa havde andre elskere, så som hendes hofmand Mallo, mens Godoy fra 1800 havde yderligere en elskerinde. Karl 4. fremstillede sig derimod sig som komplet uvidende om alle rygter om Maria Luisa og Godoy.

Den 19. marts 1808 abdicerede Karl 4. til fordel for sin søn, Ferdinand 7. efter pres fra Napoleon. I april 1808 ledsagede Maria Luisa Karl 4. og Manuel de Godoy til et møde med Napoleon i Bayonne i Frankrig for at overtale kejseren til at gribe ind og hjælpe hendes mand med at genovertage den spanske trone fra deres søn. Deres søn Ferdinand 7. deltog også i mødet. Mødet resulterede dog i, at Napoleon erklærede Bourbon-dynastiet i Spanien for afsat og tvang både Karl 4. og Ferdinand 7. til at give afkald på den spanske trone til fordel for Napoleons storebror Joseph Bonaparte. Da Napoleons hær invaderede Spanien, blev hun fra flere sider anklaget for at have skylden for abdikationen.

Spire Denne artikel om en kongelig eller fyrstelig person er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at .

Spire Denne biografi om en italiener er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at .

Spire Denne biografi om en spanier er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at .