Eisspeedway

Maria Luisa af Parma

Maria Luisa af Parma
Portræt udført af Anton Raphael Mengs, ca. 1765
Dronning af Spanien
ÆgtefælleKarl 4. af Spanien (g. 1765)
Børn
Fulde navnitaliensk: Luisa María Teresa Anna
spansk: Luisa María Teresa Ana
HusHuset Bourbon
FarFilip 1. af Parma
MorLouise Élisabeth af Frankrig
Født9. december 1751(1751-12-09)
Parma, Hertugdømmet Parma
Død2. januar 1819 (67 år)
Palazzo Barberini, Rom, Pavestaten
HvilestedCripta Real del Monasterio de El Escorial, San Lorenzo de El Escorial, Spanien

Maria Luisa af Parma (italiensk: Maria Luisa di Parma; spansk: María Luisa de Parma) (9. december 1751(1751-12-09)2. januar 1819) var en spansk-italiensk prinsesse, der var dronning af Spanien fra 1788 til 1808 som ægtefælle til Kong Karl 4. af Spanien.

Maria Luisa var datter af hertug Filip 1. af Parma og prinsesse Louise Élisabeth af Frankrig. I 1765 blev hun gift med sin fætter, den daværende spanske tronfølger Karl, Fyrste af Asturien, ældste søn af Kong Karl 3. af Spanien. Ved svigerfaderens død i 1788 blev Maria Luisa dronning af Spanien. I 1808 blev Karl 4. tvunget af Kejser Napoleon til at abdicere til fordel for sin søn, Ferdinand 7. Maria Luisa og Karl boede herefter i eksil, først i Frankrig og siden i Rom, hvor Maria Luisa døde i 1819.

Biografi

Tidlige liv

Filip 1. af Parma med sin hustru Louise Élisabeth af Frankrig og deres tre børn, Isabella, Ferdinand og Maria Luisa.
OliemaleriGiuseppe Baldrighi (ca. 1755)

Maria Luisa blev født den 9. december 1751 i Parma i Norditalien som det tredje barn og anden datter af hertug Filip 1. af Parma og prinsesse Louise Élisabeth af Frankrig. Hun blev døbt med navnene Luisa María Teresa Anna, opkaldt efter sin morfar og mormor og hendes mors yndlingssøster, Anne Henriette af Frankrig. Hun er kendt i historien under den korte spanske form af dette navn: María Luisa,[1] mens Luisa var det navn, hun brugte privat.[2] Hendes forældre havde været hertug og hertuginde af Parma siden 1749, efter Huset Bourbon ved Freden i Aachen i 1748 havde fået tilkendt hertugdømmet Parma, hvor de grundlagde Huset Bourbon-Parma, der med afbrydelser regerede i hertugdømmet frem til 1860.

Det siges traditionelt, at hun, hendes bror Ferdinand og hendes søster Isabella som børn blev undervist af den franske filosof Étienne Bonnot de Condillac. I virkeligheden ankom Condillac først til Parma i 1768.[2]

I modsætning til sin mor og storesøster Isabella, der led af depressioner, udviklede Maria Luisa sig til en selvbevidst og egensindig ung kvinde. Hun blev ikke betragtet som lige så smuk som sin storesøster, men blev stadig anset for attraktiv, selv om hun ikke var så høj af vækst.

Ægteskab

Maria Luisa som kronprinsesse. Portræt udført af Laurent Pécheux, 1765.

María Luisas mor forsøgte at få hende forlovet med den franske tronfølger Ludvig, Hertug af Burgund, men det mislykkedes, da den unge hertug døde som 9-årig i 1761. I 1762 blev Maria Luisa i stedet forlovet med sin fætter, den spanske tronfølger Karl, Fyrste af Asturien (den senere Karl 4. af Spanien. Da hendes storesøster Isabella døde i 1763 var der forslag om, at Maria Luisa skulle gifte sig med hendes enkemand, den senere Kejser Joseph 2., men forslaget blev afvist, og hendes forlovelse med Karl blev fastholdt. Brylluppet blev holdt den 4. september 1765 i Palacio Real de La Granja de San Ildefonso.

Hendes mand var søn af og arving til Karl 3. af Spanien, tidligere hertug af Parma og konge af Napoli og Sicilien. Hun fik dermed titel af Fyrstinde af Asturien. Da der imidlertid ikke var nogen dronning i Spanien på det tidspunkt, blev Maria Luisa den højest rangerende dame fra starten af sit ophold ved hoffet.

Maria Luisa blev beskrevet som intelligent, ambitiøs og dominerende. Hendes svigerfar Karl 3. anså hende som overfladisk og forsøgte uden den store succes at kontrollere og overvåge hendes privatliv og begrænse hendes personlige frihed. Hendes forhold til ægtefællen blev beskrevet som godt, selv om hun dominerede ham fra starten. Hendes svigerfar sørgede for at holde både Karl og Maria Luisa på afstand af de statslige affærer. Mens hendes mand var af en passiv natur og brugte tiden på at pleje sine interesser for mekanik og jagt, var Maria Luisa interesseret i politik og blev i kraft af sin dominerende personlighed den ledende figur i den opposition, der dannede sig omkring tronfølgerparret.

Dronning af Spanien

Portræt af Dronning Maria Luisa udført af Francisco Goya i 1789.

I 1788 døde hendes svigerfar, Kong Karl 3. Hendes mand besteg tronen som Karl 4., og Maria Luisa blev dronning. Det blev bemærket, at Maria Luisa var tilstede ved det allerførste møde mellem den nye konge og hans ministre, en praksis der blev en fast regel i hendes mands regeringstid.[3] Som den dominerende part i ægteskabet, dominerede Maria Luisa sin mand Karl 4. og dermed regeringen, mens hun selv blev domineret af sin favorit Manuel de Godoy, som blev den egentlige magthaver i hendes mands regeringstid, og som fra 1792 fungerede som førsteminister. Godoy blev omtalt som hendes elsker og er blevet udpeget som far til flere af hendes børn. Han blev medlem af livvagten i 1784, og steg meget hurtigt gennem graderne, lige så snart Karl og dermed Maria Luisa fik magten i 1788. Minister Floridablanca anklagede i 1791 åbent Godoy for at være Maria Luisas elsker, men affæren endte med, at Floridablanca måtte gå af. Det rygtedes endda, at Maria Luisa havde andre elskere, så som hendes hofmand Mallo, mens Godoy fra 1800 havde yderligere en elskerinde. Karl 4. fremstillede sig derimod sig som komplet uvidende om alle rygter om Maria Luisa og Godoy.

Senere liv

Portræt udført af Vicente López Portaña i 1819.

Den 19. marts 1808 abdicerede Karl 4. til fordel for sin søn, Ferdinand 7. efter pres fra Napoleon. I april 1808 ledsagede Maria Luisa Karl 4. og Manuel de Godoy til et møde med Napoleon i Bayonne i Frankrig for at overtale kejseren til at gribe ind og hjælpe hendes mand med at genovertage den spanske trone fra deres søn. Deres søn Ferdinand 7. deltog også i mødet. Mødet resulterede dog i, at Napoleon erklærede Bourbon-dynastiet i Spanien for afsat og tvang både Karl 4. og Ferdinand 7. til at give afkald på den spanske trone til fordel for Napoleons storebror Joseph Bonaparte. Da Napoleons hær invaderede Spanien, blev hun fra flere sider anklaget for at have skylden for abdikationen.

Børn

Navn Født Død Bemærkninger
Med Karl 4. af Spanien
Infant Carlos Clemente 19. september 1771 7. marts 1774
Infantinde Carlota Joaquina 25. april 1775 7. januar 1830 Gift i 1785 med Kong Johan 6. af Portugal
Infantinde Maria Luisa 11. september 1777 2. juli 1782
Infantinde Maria Amalia 9. januar 1779 22. juli 1798 Gift i 1795 med Infant Antonio Pascual af Spanien
Infant Carlos Domingo 5. marts 1780 11. juni 1783
Infantinde Maria Luisa 6. juli 1782 13. marts 1824 Gift i 1795 med Kong Ludvig 1. af Etrurien
Infant Carlos Francisco de Paula 5. september 1783 11. november 1784
Infant Felipe Francisco de Paula 5. september 1783 18. oktober 1784
Ferdinand 7. af Spanien 14. oktober 1784 29. september 1833 Konge af Spanien i 1808 og 18131833
Gift i 1802 med Maria Antonia af Napoli og Sicilien
Gift i 1816 med Maria Isabella af Portugal
Gift i 1819 med Maria Josepha af Sachsen
Gift i 1829 med Maria Christina af Begge Sicilier
Infant Carlos 29. marts 1788 10. marts 1855 Gift i 1816 med Maria Francisca af Portugal
Gift i 1838 med Maria Teresa af Portugal
Infantinde Maria Isabella 6. juli 1789 13. september 1848 Gift i 1802 med Frans 1. af Begge Sicilier
Infantinde Maria Teresa 16. februar 1791 2. november 1794
Infant Felipe Maria 28. marts 1792 1. marts 1794
Infant Francisco de Paula 10. marts 1794 13. august 1865 Gift i 1819 med Luisa Carlotta af Begge Sicilier
Gift i 1851 med Teresa Arredondo

Anetavle

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Ludvig 14. af Frankrig
 
 
 
 
 
 
 
Ludvig af Frankrig
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Maria Theresia af Spanien
 
 
 
 
 
 
 
Filip 5. af Spanien
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Ferdinand Maria af Bayern
 
 
 
 
 
 
 
Maria Anna Victoria af Bayern
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Henriette Adelheid af Savoyen
 
 
 
 
 
 
 
Filip 1. af Parma
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Ranuccio 2. Farnese af Parma
 
 
 
 
 
 
 
Odoardo Farnese af Parma
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Isabella d'Este af Modena
 
 
 
 
 
 
 
Elisabeth Farnese af Parma
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Filip Vilhelm af Pfalz
 
 
 
 
 
 
 
Dorothea Sophie af Pfalz-Neuburg
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Elisabeth Amalie af Hessen-Darmstadt
 
 
 
 
 
 
 
Maria Luisa af Parma
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Ludvig af Frankrig
 
 
 
 
 
 
 
Ludvig af Frankrig
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Maria Anna Victoria af Bayern
 
 
 
 
 
 
 
Ludvig 15. af Frankrig
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Viktor Amadeus 2. af Sardinien
 
 
 
 
 
 
 
Maria Adélaïde af Savoyen
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Anne Marie af Orléans
 
 
 
 
 
 
 
Louise Élisabeth af Frankrig
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Rafał Leszczyński
 
 
 
 
 
 
 
Stanisław 1. af Polen
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Anna Jabłonowska
 
 
 
 
 
 
 
Marie Leszczyńska
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Jan Karol Opaliński
 
 
 
 
 
 
 
Katarzyna Opalińska
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Zofia Czarnkowska
 
 
 
 
 
 
Foregående: Dronning af Spanien
17881808
Efterfølgende:
Maria Amalia af Sachsen Julie Clary

Referencer

  1. ^ A Chronological Abridgement of the History of Spain. [Thirty-two cards.]. E. Harding. 1809. s. xxxi. Hentet 9. juni 2018.
  2. ^ a b Diccionario Biográfico. Real Academia de la Historia María Luisa de Parma
  3. ^ Rose-Marie Hagen, Rainer Hagen, What Great Paintings Say, Volym 2, 2003

Eksterne henvisninger

Spire
Denne artikel om en kongelig eller fyrstelig person er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at .
Spire
Denne biografi om en italiener er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at .
Spire
Denne biografi om en spanier er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at .