Libertære Socialister
Libertære Socialister | |
---|---|
Grundlagt | 8. november 2009 |
Nedlagt | 2017 |
Partiavis | Direkte Aktion |
Politisk ideologi | Anarko-kommunisme Syndikalisme Socialisme Anarkisme Anarko-kollektivisme Antikapitalisme Klassekamp Libertarianisme |
Politisk placering | Yderste venstrefløj |
Internationalt samarbejdsorgan | Anarkismo |
Europæisk samarbejdsorgan | EuroAnarkismo |
Website | www.libsoc.dk |
Libertære Socialister (forkortet LS) var en dansk anarkistisk, venstreradikal organisation, der blev stiftet den 8. november 2009 på sit tredje indledende stormøde i Horsens og arbejdede ud fra en anti-kapitalistisk, revolutionær, libertær socialistisk platform.[1] Disse grupper var knyttet sammen i en føderation, som nærmere beskrevet i organisationens regler.[2] Libertære Socialister beskrev sig selv på deres hjemmeside som "en føderation af selvstændige lokalgrupper, som søger at fremme kampen for den libertære socialisme: et statsløst socialistisk rådssamfund baseret på føderalisme og direkte demokrati.".[3] I omtalen af det revolutionære aspekt gives der udtryk for, at bevægelsens mål ikke kan nås gennem de etablerede demokratiske samfundsinstitutioner, men kræver en social revolution.[4] Gruppen var erklæret militant og agiterede bl.a. for anvendelse af metoder som blokader, sabotage og direkte aktion.[5] LS blev i foråret 2017 nedlagt på grund af mangel på aktivitet.[6]
Organisationens aktiviteter
LS lokalgrupper arrangerede løbende foredrags- og debatmøder og involverede sig i politiske kampe og bevægelser vedrørende miljø og klima, faglige konflikter, anti-racisme, militarisme, kønspolitik osv. Under protesterne ved FN's klimakonference (COP15) i 2009 blev 913 anholdt i en masseanholdelse, og som en del af denne manøvre blev alle, der deltog i Libertære Socialisters blok i demonstrationen, anholdt. Mange af de anholdte lagde siden sag an for uberettiget anholdelse. Sagen endte med at anholdelserne blev kendt ulovlige, og politiet blev dømt til at udbetale erstatninger. I forbindelse med arbejderbevægelsens 1. maj møder i 2013 deltog LS i protester imod den politik, som Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti havde ført siden regeringsskiftet i 2011. Protesterne havde den effekt at talere fra Socialdemokraterne og SF flere steder (bl.a. i København, Aalborg og Aarhus) måtte afbryde deres taler før tid.[7][8] I starten af 2015 havde LS lokalgrupper i København, Odense og Aalborg.
Føderationens magasin: Direkte Aktion
LS udgav magasinet Direkte Aktion,[9][10] som begyndte at udkomme i februar 2011.
Internationalt samarbejde
Internationalt havde LS tilsluttet sig den såkaldte Anarkismo-erklæring[11][12] og var med til at drive webportalen Anarkismo.net[13][14] og forummet Anarchist Black Cat.[15] LS deltog i Anarkismo-netværkets internationale konferencer og arbejdede sammen med de øvrige tilsluttede organisationer om fælles kampagner. Anarkismo-netværkets europæiske del har har oprettet EuroAnarkismo[16] med det formål styrke det internationale samarbejde og den anarkistiske bevægelse i Europa.[17][18] Med tilslutningen til Anarkismo-erklæring skrev LS sig ind i den platformistiske[19][20] tradition i den internationale anarkistiske bevægelse. De fleste platformistiske organisationer er i dag sammensluttet i Anarkismo-netværket, som ikke betegner sig selv som en egentlig anarkistisk internationale, men ikke desto mindre i dag er den største internationale anarkistiske sammenslutning - større end de to egentlige anarkistiske internationaler; International of Anarchist Federations (IAF/IFA) og International Workers' Association (IWA/AIT).
Referencer
- ^ "LS' platform". Arkiveret fra originalen 19. oktober 2013. Hentet 14. juli 2013.
- ^ "LS' regler". Arkiveret fra originalen 19. oktober 2013. Hentet 14. juli 2013.
- ^ "Teksten "Om LS"". Arkiveret fra originalen 23. juni 2013. Hentet 14. juli 2013.
- ^ Antidemokratiske og ekstremistiske miljøer i Danmark, - vive.dk
- ^ https://rucforsk.ruc.dk/ws/files/38561992/Politisk_20ekstremisme_20i_20Danmark.pdf
- ^ "Libertære Socialister er officielt nedlagt." – opdatering på LS' Facebook-side
- ^ "Modkrafts linksamling om protesterne 1. maj 2013". Arkiveret fra originalen 6. juli 2013. Hentet 14. juli 2013.
- ^ "Hvidbog om begivenhederne i Fælledparken i København 1. maj 2013, udarbejdet af initiativet "Revolutionær 1. maj 2013"". Arkiveret fra originalen 8. maj 2013. Hentet 15. juli 2013.
- ^ "Direkte Aktion". Arkiveret fra originalen 23. juni 2013. Hentet 14. juli 2013.
- ^ Anmeldelse af Direkte Aktion nr. 3 fra websitet Autonom Infoservice
- ^ "Anarkismo-erklæringen" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 29. oktober 2013. Hentet 14. juli 2013.
- ^ "Notits om LS' 2. ordinære kongres og tilslutningen til Anarkismo". Arkiveret fra originalen 6. marts 2016. Hentet 19. juli 2013.
- ^ Anarkismo.net
- ^ Engelsk Wikipedia-artikel om Anarkismo.net
- ^ "Anarchist Black Cat". Arkiveret fra originalen 30. maj 2013. Hentet 14. juli 2013.
- ^ "EuroAnarkismo". Arkiveret fra originalen 5. maj 2013. Hentet 14. juli 2013.
- ^ "Notits 1 om Europæisk Anarkismo-konference 2011". Arkiveret fra originalen 26. februar 2015. Hentet 14. juli 2013.
- ^ "Notits 2 om Europæisk Anarkismo-konference 2011". Arkiveret fra originalen 5. marts 2016. Hentet 19. juli 2013.
- ^ Engelsk Wikipedia-artikel om platformismen
- ^ Tekstsamling vedr. platformismen
Eksterne kilder/henvisninger
- Libertære Socialisters hjemmeside Arkiveret 18. august 2015 hos hos Archive.is
- LS' magasin Direkte Aktion Arkiveret 23. juni 2013 hos Wayback Machine
- Anarkismo.net
- EuroAnarkismo Arkiveret 5. maj 2013 hos Wayback Machine
- Engelsk Wikipedia-artikel om Anarkismo.net
- Engelsk Wikipedia-artikel om Platformisme
- Tekstsamling vedr. platformismen
Spire |