Eisspeedway

Kropstemperatur

En læge vurderer kropstemperaturen på et barn ved at lægge hånden på barnets pande. Metoden giver en subjektiv vurdering af temperaturen, og anvendes derfor ikke længere i diagnostik.

Den normale kropstemperatur, eller rettere kropskernetemperatur, ligger hos mennesker på 37°C (mellem 36,4 og 37,1 °C). Hvis temperaturen i kropskernen stiger, har man feber; intervallet fra 37,1 til 37,8 kaldes subfebril, 37,9 til 38,4 er febril og 38,5 til 40,0 og opefter er højfebril. Temperaturer over 40 °C er meget høj feber og er potentielt livstruende, hvis tilstanden opretholdes over længere tid.

Falder temperaturen til mindre end 35 °C, kaldes det hypotermi.[1] Temperaturen på huden og i ekstremiteterne kan variere kraftigt fra kernetemperaturen; dog, for børn kan temperaturen om morgenen godt kan være lidt under 37 °C og om aftenen op til 37,5 °C, uden at barnet er febrilt.

Målemetoder

Temperatur anvendes mange steder i sundhedsverdenen. Mest almindeligt anvendes et mund-, øre- eller pande-termometer,der sælges i håndkøb og findes i mange hjem. På danske hospitaler anvendes mest øretermometer, mens også pandetermometer ses mange steder; på begge disse er der er vis usikkerhed i målingen, men de kan ofte give en rimelig indikation af temperaturen.[2][3]

For mere præcis måling af kernetemperaturen anvendes oftest temperaturmåling via endetarmen (rektal temperatur). Metoden medfører et lidt større ubehag end målinger i øre eller på pande, ligesom målingen tager ét til to minutter, sammenlignet med få sekunder for øre- og pandemålinger. Specialafdelinger, for eksempel operations- eller intensivafdelinger, anvender ofte også invasive temperaturmålinger via lungearterien eller et blærekateter, der udnytter adgangen til kroppens indre til at måle kernetemperaturen mere præcist.[3]

Se også

Kilder

Spire
Denne naturvidenskabsartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at .