Isotoper er forskellige udgaver af det samme grundstof. Dvs. at de har samme atomnummer, Z, men forskellige atommasser, A, hvilket skyldes, at antallet af protoner i atomkernen er bibeholdt, mens antallet af neutroner varierer afhængig af det enkelte isotop. Ordet isotop betyder nemlig på samme sted (fra græsk: iso-topos) og skyldes det faktum, at et grundstofs isotoper har samme placering i det periodiske system, idet de har samme atomnummer.

De fleste fundne isotoper i jordskorpen er stabile isotoper, hvilket betyder at isotoperne i princippet har en levetid på uendelig lang tid. Eksempler på stabile isotoper helium-4, hydrogen-1 og kulstof-12.

Ustabile isotoper eller radioaktive isotoper er isotoper, som henfalder til andre isotoper af samme grundstof eller andre grundstoffer. Eksempler på ustabile isotoper helium-5, hydrogen-3 (tritium) og kulstof-14.

Altså varierer atommassen i et grundstof afhængigt af neutrontallet, og dermed hvilken isotop der er tale om. For at kunne skelne mellem de enkelte grundstoffers isotoper, så skrives de i videnskabelig nomenklatur ved grundstoffets navn, som er efterfulgt af en bindestreg og antallet af nukleoner (protoner og neutroner) i atomkernen (f.eks. Jern-57, Uran-238, Helium-3). I symbolsk form angives antallet af nukleoner ved et hævet præfiks før grundstoffets symbol (f.eks. ⁵⁷Fe, ²³⁸U, ³He).

De forskellige isotoper af et grundstof har de samme kemiske egenskaber, idet de kemiske egenskaber primært afhænger af antallet af elektroner og ikke af atomvægten. Dvs. ⁷⁹Br og ⁸¹Br reagerer på samme måde i en kemisk reaktion, da de har lige mange elektroner (antallet af elektroner afhænger af antallet af protoner, Z, medmindre at en anden ladning er angivet, fx Na²⁺).

• Erik Nielsen, Knud; Fogh, Esper. Vejen til Fysik C. Forlaget HAX, 2005.

• Kernekort
• Syntetisk radioisotop
• Nuklear isomer

Wikimedia Commons har medier relateret til: Isotop

• Atommasse af alle isotoper